selmænd deeltaget i Toget. Under Opholdet i Tunsberg løste Erkebiskoppen Ravn Oddssøn fra det Bann, hvori han nys var sat, imod at han forud aflagde Eed, sandsynligviis paa at underkaste sig hans Dom[1]. Derimod blev ikke Jon Brynjulfssøn løst fra Bannsættelsen, og maaskee var han af den Grund ej engang med paa Toget. Hvad der kan have bevæget Erkebiskoppen til at vise saadan Mildhed mod Ravn, er vanskeligt at sige; maaskee det er skeet efter Kongens udtrykkelige Anmodning, fordi man ellers rimeligviis ved religiøse Betænkeligheder kunde hindres fra at nyde godt af de Indsigter i Lægekunsten, der vare saa godt som arvelige i Ravns Æt, og som han under Krigstoget ogsaa kom til at anvende[2]. Fra Tunsberg drog man syd til Ekerøerne, hvor Flaaden atter blev liggende i nogle Dage, idet man rimeligviis ventede de Ledingsfolk og Skibe, der vare udskrevne fra Ranafylke, saavel som de Fredløse, af hvilke idet mindste Marsk Stig udtrykkeligt nævnes. Først her indhentede Biskop Arne Kongen. Han havde i Bergen faaet sig en Tyvesesse, hvormed han sejlede sydefter langs Landet, og kom til Ekerøerne lidt før St. Hans. Han fornyede nu sin Bøn til Kongen om Hjemlov, men fik atter Afslag, og gik da ombord paa Kongens eget Skib, for at følge ham til Danmark. Under Opholdet ved Ekerøerne klagede en af de islandske Prester, fra hvilke Kirker vare tagne ved Hr. Ravns Foranstaltning, over denne i Erkebiskoppens egen Nærværelse, at han i Spidsen for en Flok Mænd havde taget hans Kirke i Besiddelse Ravn svarede roligt: „jeg tog ikke Kirken, men tyktes meget vel om at den blev tagen, og kan overhoved sige, at ingen Kirke blev tagen paa Island uden min Vilje“. Erkebiskoppen skød de Omkringstaaende til Vidne paa, at han saaledes havde erklæret sig for Ophavsmand til det saakaldte Kirkeran, og lod endog hans Ord optegne; men Ravn høstede dog almindeligt Roos for den Aabenhjertighed, hvormed han vedgik, hvad han havde gjort. Faa Dage efter fortsattes Sejladsen. Den 6te Juli sejlede Kongen med hele Flaaden ind i Øresund ved Nattetid, hvorved han havde det Uheld, at et af Skibene, der styredes af en Mand ved Navn Kolbein Katterygg, kulsejlede og hele Besætningen, i alt henved 160 Mand, druknede; deres Liig, der dreve i Land paa den skaanske Kyst, bleve der halshuggede, et Tegn paa,
- ↑ Arne B. Saga Cap. 73.
- ↑ Ved Stegeborgs Belejring blev Ravn, som det udtrykkeligt siges, opfordret til at forbinde de Saarede. Ravn var, som vi vide, Dattersøn af den ypperlige Læge Ravn Sveinbjørnssøn, og om denne fortælles der udtrykkeligt, at han nedstammede fra en af dem, som Kong Magnus den gode i Slaget paa Lyrskogsheden havde valgt til at forbinde de Saarede, og hvis Ætlinger siden gjennem de følgende Led vare dygtige Læger.
