Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/178

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
156
Erik Magnusſøn.

ſelmænd deeltaget i Toget. Under Opholdet i Tunsberg løſte Erkebiſkoppen Ravn Oddsſøn fra det Bann, hvori han nys var ſat, imod at han forud aflagde Eed, ſandſynligviis paa at underkaſte ſig hans Dom[1]. Derimod blev ikke Jon Brynjulfsſøn løſt fra Bannſættelſen, og maaſkee var han af den Grund ej engang med paa Toget. Hvad der kan have bevæget Erkebiſkoppen til at viſe ſaadan Mildhed mod Ravn, er vanſkeligt at ſige; maaſkee det er ſkeet efter Kongens udtrykkelige Anmodning, fordi man ellers rimeligviis ved religiøſe Betænkeligheder kunde hindres fra at nyde godt af de Indſigter i Lægekunſten, der vare ſaa godt ſom arvelige i Ravns Æt, og ſom han under Krigstoget ogſaa kom til at anvende[2]. Fra Tunsberg drog man ſyd til Ekerøerne, hvor Flaaden atter blev liggende i nogle Dage, idet man rimeligviis ventede de Ledingsfolk og Skibe, der vare udſkrevne fra Ranafylke, ſaavel ſom de Fredløſe, af hvilke idet mindſte Marſk Stig udtrykkeligt nævnes. Førſt her indhentede Biſkop Arne Kongen. Han havde i Bergen faaet ſig en Tyveſesſe, hvormed han ſejlede ſydefter langs Landet, og kom til Ekerøerne lidt før St. Hans. Han fornyede nu ſin Bøn til Kongen om Hjemlov, men fik atter Afſlag, og gik da ombord paa Kongens eget Skib, for at følge ham til Danmark. Under Opholdet ved Ekerøerne klagede en af de islandſke Preſter, fra hvilke Kirker vare tagne ved Hr. Ravns Foranſtaltning, over denne i Erkebiſkoppens egen Nærværelſe, at han i Spidſen for en Flok Mænd havde taget hans Kirke i Beſiddelſe Ravn ſvarede roligt: „jeg tog ikke Kirken, men tyktes meget vel om at den blev tagen, og kan overhoved ſige, at ingen Kirke blev tagen paa Island uden min Vilje“. Erkebiſkoppen ſkød de Omkringſtaaende til Vidne paa, at han ſaaledes havde erklæret ſig for Ophavsmand til det ſaakaldte Kirkeran, og lod endog hans Ord optegne; men Ravn høſtede dog almindeligt Roos for den Aabenhjertighed, hvormed han vedgik, hvad han havde gjort. Faa Dage efter fortſattes Sejladſen. Den 6te Juli ſejlede Kongen med hele Flaaden ind i Øreſund ved Nattetid, hvorved han havde det Uheld, at et af Skibene, der ſtyredes af en Mand ved Navn Kolbein Katterygg, kulſejlede og hele Beſætningen, i alt henved 160 Mand, druknede; deres Liig, der dreve i Land paa den ſkaanſke Kyſt, bleve der halshuggede, et Tegn paa,

  1. Arne B. Saga Cap. 73.
  2. Ved Stegeborgs Belejring blev Ravn, ſom det udtrykkeligt ſiges, opfordret til at forbinde de Saarede. Ravn var, ſom vi vide, Datterſøn af den ypperlige Læge Ravn Sveinbjørnsſøn, og om denne fortælles der udtrykkeligt, at han nedſtammede fra en af dem, ſom Kong Magnus den gode i Slaget paa Lyrſkogsheden havde valgt til at forbinde de Saarede, og hvis Ætlinger ſiden gjennem de følgende Led vare dygtige Læger.