Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/171

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
149
1288. Spendt Forhold til den ſkotſke Formynder-Regjering.

endnu ikke var udredet. Vi have ovenfor ſeet, at Kong Alexander affandt ſig med de norſke Geſandter, der ſtrax efter Margretes Død ſendtes til Skotland, ved at anviſe Jordegods, men Aftalen ſynes at have været den, at Indtægterne af dette Jordegods ſkulde anvendes til en aarlig Udbetaling i ti Aar, indtil den hele Sum, 7000 Mkr. Sterling, var betalt. Siden Kong Alexanders Død i 1286 havde dog ingen ſaadan Udbetaling fundet Sted, og man havde indſkrænket ſig til at udrede de ved Tractaten af 1266 foreſkrevne 100 Mkr., maaſkee under Forevending af, at, da Margretes Datter var hendes nærmeſte Arving, og hun nu ſelv var Skotlands Dronning, ſkulde Udbetalingen ej længere ſkee til Kong Erik, men derimod til Regenterne ſelv paa hendes Vegne, med andre Ord aldeles ophøre[1]. Afſavnet maatte være ſaa meget føleligere for Kong Erik, ſom han juſt nu trængte ſaa højlig til Penge for at tilfredsſtille de tydſke Stæder. Under disſe Omſtændigheder kan man godt begribe, at Kongen helſt opholdt ſig i Bergen, hvor han bedſt kunde holde Øje med hvad der foregik i Skotland, iſær da han havde en ſaa tro og paalidelig Ven, ſom ſin Broder Hertug Haakon, til at varetage hans Tarv lige over for Danmark og de tydſke Stæder.

End videre maa man antage, at de kirkelige Stridsſpørgsmaal, der nu i ſaa lang Tid havde hvilet, men ſom ved Erkeſtolens Beſættelſe atter maatte komme paa Bane, i en ikke ringe Grad fængſlede Kongens Opmerkſomhed og optog hans Tid, iſær da den nys udvalgte Erkebiſkop, Jørund, i Førſtningen lagde en høj Grad af Nidkjærhed for Dagen, og lod til at ville begynde ganſke hvor Jon havde ſluppet. Dette erfarede man aller førſt af hans Optræden i de islandſke Kirke-Anliggender. Striden mellem Biſkop Arne og de ſaakaldte Kirkeranere, eller Ravn

  1. I et udateret Brev fra Kong Erik i Norge til Kong Edward i England, ſkrevet før Pints 1290 (Rymeri foedera I. 2. S. 732) ſiger hiin, at ſkjønt det ſkotſke Rige ifølge Egteſkabskontrakten (ratione maritagii) ſkyldte ham aarlig 700 Mkr. Sterl., vilde der nu til førſtkommende Pints 1290 være 4 Aar, i hvilke Afgiften ej var betalt. Nu tales der, ſom vi vide, intet om nogen ſaadan aarlig Afgift i Traktaten af 1281; men da Kong Eriks Brev viſer, at den dog i Anledning af Egteſkabstraktaten maa have været faſtſat, bliver det altſaa rimeligſt, at Tingen har været ordnet paa den ovenfor angivne Maade; derved forklares det da ogſaa bedſt, hvorledes Fordun paa det ovenfor (S. 32) angivne Sted kan tale om 700 Mkr. Den der af os fremſatte Gisning, at 700 kan være en Skrivfejl for 7000, bortfalder ſaaledes, og det bliver tillige klart, at de her berørte Qvitteringer fra Bjarne Lodinsſøn (og Broder Maurits) for 700 Mkr., ſamt fra Audun Hugleiksſøn og Ivar Olafsſøn for 350 Mkr., hvilke forefandtes i det ſkotſke Arkiv 1291—92, netop ere Qvitteringer for et heelt og et halvt Aars-Afdrag. Blandt disſe Arkivſager fandtes ogſaa Qvitteringer for den aarlige Afgift af 100 Mkr., beſtemt ved Freden til Perth af 1266, for Aarene 1282—89 incl. ſamt 1291, kun ikke for 1290.