Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/169

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
147
1288. De vendiſke Stæder fritages for Landvarde ved Sildefiſket.

han ogſaa de øvrige jydſke Fredløſe med ſig, og deres Henſigt var viſtnok med væbnet Haand at ſætte ſig i Beſiddelſe af deres, ifølge Fredløshedsdommen til Kronen forbrudte Ejendomme, eller i det mindſte at oppebære de ſædvanlige Indtægter deraf; man maa ogſaa antage, at de fremdeles have ſøgt at overtale Folket til at gjøre Opſtand og give ſig under den norſke Konge. Vi ville nemlig ſee, hvorledes Kong Erik ſenere hen virkelig indfandt ſig ved Jylland i Haab eller Forventning om, at Indbyggerne vilde gjøre fælles Sag med ham, altſaa vel rimeligviis ifølge Udſigter, ſom Marſk Stig havde foreſpejlet ham; men ſom, da det kom til Stykket, viſte ſig at være ganſke ugrundede. At det faldt Kong Erik vanſkeligt at opdrive Pengene til de tydſke Stæder, eller at man maaſkee allerede til Forberedelſe af Udruſtningerne havde brugt en Deel af de forhen tilvejebragte Penge, maa man ſlutte deraf, at da den forlængede Termin, 8de September, kom, havde man ikke engang fuldt Halvparten af den beſtemte Sum, 6000 Mkr., tilſtede. Thi Hertug Haakon, ſom da, befuldmægtiget af ſin Broder til at handle paa hans Vegne, havde begivet ſig til Tunsberg, det aftalte Udbetalingsſted, udredede her til Stædernes Sendebud, Fromold af Fifauſen fra Lübeck, Henrik Munk fra Roſtock og Johan Skoke fra Stralſund, hvilke ogſaa medbragte Fuldmagt fra de øvrige 4 Stæder[1] , 2870 Mkr., og fik et Aars Henſtand med det øvrige, hvorimod han, efter den ham af Kong Erik givne Fuldmagt, og med Bifald og Samtykke af Grev Jakob af Halland og Bjarne Erlingsſøn ſamt flere anſeede Mænd, der paa den Tid var nærværende, tilſagde Indbyggerne af hine ſyv Stæder fuldkommen Fritagelſe fra at erlægge den ſædvanlige Landvarde eller Afgift ved Sildefiſket den anſtundende Vinter, og hvis fuld Betaling af Summen heller ikke fandt Sted i September 1289, ſkulde hiin Afgiftsfrihed ogſaa vedvare for den følgende Vinter, ſamt fremdeles, indtil Betaling ſkede. Kun fordredes, paa det at ingen uberettiget ſkulde tilſnige ſig ſamme Frihed, at enhver Skibsfører fra en af hine Stæder ſkulde medbringe et af Raadmændene i den By, Skibet tilhørte, udſtedt Certificat, om at han ſaavelſom Skibet der hørte hjemme. For øvrigt bekræftede Hertugen paany alle de Beſtemmelſer med Henſyn til Stædernes Handelsrettigheder i Norge, der vare faſtſatte, enten ved Kalmarforliget eller

    hvilke ſlutte ved dette Aar, ſaa at Beretningen maa anſees for ſamtidig. Det gjentages i de Annaler, der ſlutte med 1317, (Langeb. Scr. II. S. 174) men ved Trykfejl eller Læſefejl ſtaar her Norvegia iſtedetfor Noriucia.

  1. Et ſaadant Fuldmagtsbrev til Lübecks Raadmænd udſtedte de i Visby boſatte Tydſkeres Øvrighed den 30te Juni 1288 (Urk. B. No. 524), og lignende Fuldmagtsbreve maa da og være indløbne fra de øvrige Stæder, der ej ſendte egne Befuldmægtigede.