Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/167

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
145
1287. Ufred med Danmark.

Krigsudruſtningerne førſt kunne have ſkeet efter at hiint Beſkyttelſesbrev udſtedtes, var det for ſeent paa Aaret til at nogen ſtørre Styrke kunde tilvejebringes. Et Udbud kunde neppe i rette Tid naa Sysſelmændene og Baronerne i det nordenfjeldſke, end mindre var der at tænke paa Udbud af Ledingstropper derfra; Hertugen var ſandſynligviis endnu optagen med Fejden imod Alf Jarl, og Kongen havde derfor neppe andre Folk og Skibe at tage til, end dem han ſelv havde medbragt, og dem han i Haſt kunde faa ſamlet fra den ſydligſte Deel af Viken. Imidlertid have da de Fredløſe, ſom upaatvivleligt ogſaa vare med paa Flaaden, gjort et hurtigt Tog til den nordlige Deel af Fyn, for at herje de kongelige Beſiddelſer der i Egnen, ſamt maaſkee og for at prøve, om de kunde faa Folket over paa ſin Side. Hertil var dog deres Ferd ikke ſkikket, og Stemningen ſaavel i ſom udenfor Danmark (Norge naturligviis undtaget) vedblev at være meget ugunſtig for dem. Endnu for Beſkyttelſesbrevet udſtedtes af de norſke Fyrſter, havde de brandenburgſke Markgrever ved et Brev af 5te Juni erklæret, at hverken de ſelv eller deres Venner vilde indgaa noget Forlig med dem, og ſenere lod endog den tydſke Konge, Rudolf af Habsburg, Kongemorderne erklære fredløſe over hele Riget. Ogſaa de tydſke Stæder lukkede ſine Havne for dem, hvorfor den unge Konge, ſtrax efter at han var bleven kronet i Lund, bevidnede dem ſin Tak, og tillige meddeelte de lübeckſke Handelsmænd fuld Frihed og Sikkerhed til at rejſe frem og tilbage gjennem hans Beſiddelſer, fritagende deres Skibe, der maatte ſtrande paa danſke Kyſter, fra at behandles efter Strandretten[1].

    viſer ſig her heelt igjennem yderſt ukritiſk og upaalidelig. Hvad Aaret 1291 angaar, da er Sagen tvivlſommere, men heller ikke da ſynes Kong Erik at have været paa Tog, i det mindſte findes andenſteds ikke fjerneſte Antydning dertil. Endelig maa man være berettiget til at ſlutte noget derfra, at Kong Eriks Krigserklæring ifølge Huitfeldt var ſtilet til Danmarks „udvalgte Konge“, og ligeledes Svaret herpaa fra „den udvalgte Konge“, altſaa begge Dele ældre end Kroningen, der foregik i December 1287. Men naar førſt en Krigserklæring var udſtedt, kan man ikke vel antage, at han ſkulde have ventet et heelt Aar indtil han gjorde ſit førſte Tog.

  1. Breve i Lübecks Urk. B. No. 502 og 522, begge daterede Helſingør den 2den Januar 1288 „præsentibus consiliariis nostris“. Udgiverne af Urk. B. have viſtnok antaget No. 502 at være udſtedt 2den Januar 1287, fordi der her tales om at, den i Brevet omhandlede Sag ſkulde forhandles paa Danehofet i Nyborg førſtkommende St. Hans, og en nærmere Beſtemmelſe om denne Forhandling ſiges at indeholdes i No. 507, dateret 8de April 1287. Men ved Sammenhold af No. 506, 511, 520 og 526 ſees det tydeligt, at den Forhandling om denne Sag, der bebudes i No 502, hører til Aaret 1288. Kong Erik Menved var neppe i Skaane ved Juletider 1286—87. Den eens-lydende Datering af 502 og 522 viſer ogſaa, at de høre ſammen.