Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/167

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
145
1287. Ufred med Danmark.

Krigsudrustningerne først kunne have skeet efter at hiint Beskyttelsesbrev udstedtes, var det for seent paa Aaret til at nogen større Styrke kunde tilvejebringes. Et Udbud kunde neppe i rette Tid naa Sysselmændene og Baronerne i det nordenfjeldske, end mindre var der at tænke paa Udbud af Ledingstropper derfra; Hertugen var sandsynligviis endnu optagen med Fejden imod Alf Jarl, og Kongen havde derfor neppe andre Folk og Skibe at tage til, end dem han selv havde medbragt, og dem han i Hast kunde faa samlet fra den sydligste Deel af Viken. Imidlertid have da de Fredløse, som upaatvivleligt ogsaa vare med paa Flaaden, gjort et hurtigt Tog til den nordlige Deel af Fyn, for at herje de kongelige Besiddelser der i Egnen, samt maaskee og for at prøve, om de kunde faa Folket over paa sin Side. Hertil var dog deres Ferd ikke skikket, og Stemningen saavel i som udenfor Danmark (Norge naturligviis undtaget) vedblev at være meget ugunstig for dem. Endnu for Beskyttelsesbrevet udstedtes af de norske Fyrster, havde de brandenburgske Markgrever ved et Brev af 5te Juni erklæret, at hverken de selv eller deres Venner vilde indgaa noget Forlig med dem, og senere lod endog den tydske Konge, Rudolf af Habsburg, Kongemorderne erklære fredløse over hele Riget. Ogsaa de tydske Stæder lukkede sine Havne for dem, hvorfor den unge Konge, strax efter at han var bleven kronet i Lund, bevidnede dem sin Tak, og tillige meddeelte de lübeckske Handelsmænd fuld Frihed og Sikkerhed til at rejse frem og tilbage gjennem hans Besiddelser, fritagende deres Skibe, der maatte strande paa danske Kyster, fra at behandles efter Strandretten[1].

    viser sig her heelt igjennem yderst ukritisk og upaalidelig. Hvad Aaret 1291 angaar, da er Sagen tvivlsommere, men heller ikke da synes Kong Erik at have været paa Tog, i det mindste findes andensteds ikke fjerneste Antydning dertil. Endelig maa man være berettiget til at slutte noget derfra, at Kong Eriks Krigserklæring ifølge Huitfeldt var stilet til Danmarks „udvalgte Konge“, og ligeledes Svaret herpaa fra „den udvalgte Konge“, altsaa begge Dele ældre end Kroningen, der foregik i December 1287. Men naar først en Krigserklæring var udstedt, kan man ikke vel antage, at han skulde have ventet et heelt Aar indtil han gjorde sit første Tog.

  1. Breve i Lübecks Urk. B. No. 502 og 522, begge daterede Helsingør den 2den Januar 1288 „præsentibus consiliariis nostris“. Udgiverne af Urk. B. have vistnok antaget No. 502 at være udstedt 2den Januar 1287, fordi der her tales om at, den i Brevet omhandlede Sag skulde forhandles paa Danehofet i Nyborg førstkommende St. Hans, og en nærmere Bestemmelse om denne Forhandling siges at indeholdes i No. 507, dateret 8de April 1287. Men ved Sammenhold af No. 506, 511, 520 og 526 sees det tydeligt, at den Forhandling om denne Sag, der bebudes i No 502, hører til Aaret 1288. Kong Erik Menved var neppe i Skaane ved Juletider 1286–87. Den eens-lydende Datering af 502 og 522 viser ogsaa, at de høre sammen.