Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/166

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
144
Erik Magnusſøn.

Regjering, fordi den i hans ſidſte Fejde med Stæderne havde ſluttet ſig ſaa nøje til disſe[1]. Dette faar nu ſtaa ved ſit Værd. Umiddelbart efter Krigserklæringen maa Kong Erik have gjort Udruſtninger for at prøve et Herjetog, thi han ſamlede, fortælles der, endeel Skibe i den Henſigt, at øve Fiendtligheder mod Danmark, men efter at have ligget ved Ekerøerne i 6 Uger, og befundet, at hans Styrke var utilſtrækkelig, vendte han tilbage igjen, dog brændte de Fredløſe imidlertid Midelfart og Hindsholm[2]. Det er tydeligt nok, at da

  1. Detmar, S. 161.
  2. Dette omtales kun i de esromſke Annaler, og der endog paa en ſaadan Maade, at man ikke tydeligt kan ſee, om det virkelig er at henføre til 1287, og ikke til et ſenere Aar. Disſe Annaler berette nemlig under 1287 førſt om Kongemordernes Fredløshedsdom paa Danehofet ved Pintſetider, hvilket er nok ſaa rigtigt; derpaa heder det: „i dette Aar kom Norges Konge til Helſingør“ o. ſ. v. — og her fortælles nu temmelig udførligt de Krigsbegivenheder, om hvilket vi nedenfor ville ſee, at de aldeles beviisligt tilhøre 1289. Dernæſt heder det atter: „i dette Aar kom Kongen af Norge til Aalborg“, o. ſ. v., og der fortælles om, at Langeland og Svenborg brændtes, Begivenheder, der med lige ſaa ſtor Sikkerhed kunne beviſes at tilhøre 1290. Tredie Gang heder det atter: „i dette Aar vilde Kongen af Norge bekrige Danmark“, o. ſ. v.; og her fortælles da om det frugtesløſe Ophold i Ekerøerne ſamt Opbrændelſen af Midelfart og Hindsholm. Gaar man videre, vil man finde for 1288: „Abſalon Anderſøns Død“, og for 1289: „Kong Erik af Norge kom med en Hær, og brændte Skjelfiſkør, Tornborg, Helſingør, Nykjøbing“ o. ſ. v.; med andre Ord, man finder her de ſamme Begivenheder kort og annaliſtiſk optegnede, ſom tidligere ere udførligt berettede under 1287. Da nu disſe Annaler overhoved ere kortfattede, bliver det klart, at de udførligere Notitſer for flere Aar, ſom findes under 1287, ikke have ſtaaet i det oprindelige Haandſkrift, man af en ſenere Afſkriver, maaſkee netop den, der ſkrev det nu exiſterende Haandſkrift, efter hvilken Aftrykket er gjort hos Langebek, ere tilſatte andenſteds fra, og ved en Uagtſomheds- eller Uvidenheds-Fejl indſkudte under 1287, i Stedet for at fordeles til de rette Aar. Her bliver da nu Spørgsmaalet: hører den ſidſte med „I dette Aar“ begyndende Notits under 1287 til det, der oprindeligt ſtod under 1287, eller danner det Slutningen af det utilbørligt Indſkudte, ſaa at man retteſt burde henføre det til 1291, eller endelig: ſkulde det høre til 1288, ſaaledes at Aarstallet egentlig burde have ſtaaet foran „hoc anno“, og „Absalon Anderssön obiit umiddelbart efter „Henxholm incendebant“ uden nogen Adſkillelſe? Hvor rimeligt dette ſidſte end ved førſte Øjekaſt kunde ſynes, ſaa kan man dog ikke vel antage det, da deels intet ſaadant Tog til Danmark omtales i de bedſte Annaler, deels ogſaa den Omſtændighed, at Kong Erik Sommeren 1288 gav ſin Broder Hertugen Fuldmagt til at handle med Tydſkerne paa ſine Vegne, viſer, at han den Sommer ikke engang var paa Øſtlandet, ligeſom man og af enkelte Ytringer i Biſkop Arnes Saga faar det beſtemte Indtryk, at Kong Erik den hele Sommer opholdt ſig i Bergen; det heder ſaaledes blandt andet, at Olaf Stallare indſtændigt opfordrede Arne til „at drage til Bergen“, og ſlutte ſig til Kongen (Cap. 67). P. Olai henfører rigtignok i ſin „Chronicon Reg. Dan.“ Aalborrgstoget til 1288, (Scr. I. 196), men han