hold; og Eden blev bekræftet samt de dømte erklærede i Bann af den danske Erkebiskop med alle hans Lydbiskopper. For de Domfældte, der rimeligviis selv vare tilstede paa Danehofet, hvorfra de ej kunde udeblive uden paa Forhaand at røbe sin Skyldighed, var der nu for det første intet andet Vilkaar end at forlade Landet, og de begave sig strax til Norge, hvor de fandt en venlig Modtagelse af Kongen og Hertugen, der just paa denne Tid opholdt sig i Tunsberg i Anledning af Udbetalingen til de tydske Stæder[1]. Om de Fredløse opsøgte Kongen og Hertugen i Tunsberg, eller kun fra Halland af satte over Grændsen, vides ikke; kun saa meget er vist, at begge de kongelige Brødre den 25de Juni udstedte et Beskyttelsesbrev for flere af dem. Her heder det: „Vi gjøre herved vitterligt, at vi, havende for Øje de opofrende Tjenester, som Forfædrene til nærværende Brevs Ihændehavere, dHrr. Stig Andressøn, Nikolas Knutssøn, Nikolas Hallandsfar, Peter Jakobssøn, Peter Pors og Stig Nikolassøn, Riddere, Aage Kake og Rane Jonssøn, Knaper, troligen havde ydet vore Forfædre, de berømmelige Konger af Danmark, have fundet for godt at antage ovenbemeldte Riddere og Knaper til vore Mænd, og tage dem under vor Fred og Beskyttelse til særdeles Forsvar, lovende dem, at vi ville holde dem i Kjærlighed og Ære, og troligen staa dem bi med gode Raad og Daad, i at forfølge sine Sager samt forsvare sig mod Forurettelser, ligesom vi heller ikke uden dem eller deres Arvinger ville stifte Enighed med Kongen af Danmark eller andre deres Fiender. Og at det foran skrevne fra vor Side fast skal blive overholdt, derom have tilligemed os Herrerne Gaute af Tolga, Bjarne af Bjarkø, Thore Haakonssøn, Audun Hugleikssøn, Jon Brynjulfssøn, Guthorm Gydassøn, Isak Gautessøn, Baroner, Gudleik Viljamssøn, Lodin Lepp, Audulf Tovessøn og Nikolas Jute, vore Riddere, givet Forsikring, hvis Segl ogsaa tilligemed vore ere vedhængte“. Disse Mænd var det saaledes, som toge sin Tilflugt til Norge, og som, efter hvad allerede Brevet viser, nu svore Kongen og Hertugen Troskabseed, saa meget mere som Kongen til deres Sikkerhed overlod dem Slottet paa Ragnhildholmen ved Kongehelle[2], hvor de vare ganske nær ved den hallandske Grændse. Dette var allerede i og for sig selv det samme som at erklære Danmark Krig, men en formelig Erklæring paafulgte strax efter[3]. I denne,
- ↑ Se Kong Eriks Brev af 5te Juli 1287, Lübecks Urkundb. No. 512, jvfr. nedenfor.
- ↑ Ryklosters Annaler saavel som mange flere ved d. A. Der tales altid kun om Kongehelle Slot, men da der ingen anden Borg var ved Kongehelle end Ragnhildholmen, er det tydeligt nok denne, der menes.
- ↑ Krigserklæringen findes kun meddeelt i Udtog hos Huitfeldt, l. c., og han sætter den igjen umiddelbart foran Kong Eriks Søtog til Kjøbenhavn, hvil-
