Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/164

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
142
Erik Magnusſøn.

hold; og Eden blev bekræftet ſamt de dømte erklærede i Bann af den danſke Erkebiſkop med alle hans Lydbiſkopper. For de Domfældte, der rimeligviis ſelv vare tilſtede paa Danehofet, hvorfra de ej kunde udeblive uden paa Forhaand at røbe ſin Skyldighed, var der nu for det førſte intet andet Vilkaar end at forlade Landet, og de begave ſig ſtrax til Norge, hvor de fandt en venlig Modtagelſe af Kongen og Hertugen, der juſt paa denne Tid opholdt ſig i Tunsberg i Anledning af Udbetalingen til de tydſke Stæder[1]. Om de Fredløſe opſøgte Kongen og Hertugen i Tunsberg, eller kun fra Halland af ſatte over Grændſen, vides ikke; kun ſaa meget er viſt, at begge de kongelige Brødre den 25de Juni udſtedte et Beſkyttelſesbrev for flere af dem. Her heder det: „Vi gjøre herved vitterligt, at vi, havende for Øje de opofrende Tjeneſter, ſom Forfædrene til nærværende Brevs Ihændehavere, dHrr. Stig Andresſøn, Nikolas Knutsſøn, Nikolas Hallandsfar, Peter Jakobsſøn, Peter Pors og Stig Nikolasſøn, Riddere, Aage Kake og Rane Jonsſøn, Knaper, troligen havde ydet vore Forfædre, de berømmelige Konger af Danmark, have fundet for godt at antage ovenbemeldte Riddere og Knaper til vore Mænd, og tage dem under vor Fred og Beſkyttelſe til ſærdeles Forſvar, lovende dem, at vi ville holde dem i Kjærlighed og Ære, og troligen ſtaa dem bi med gode Raad og Daad, i at forfølge ſine Sager ſamt forſvare ſig mod Forurettelſer, ligeſom vi heller ikke uden dem eller deres Arvinger ville ſtifte Enighed med Kongen af Danmark eller andre deres Fiender. Og at det foran ſkrevne fra vor Side faſt ſkal blive overholdt, derom have tilligemed os Herrerne Gaute af Tolga, Bjarne af Bjarkø, Thore Haakonsſøn, Audun Hugleiksſøn, Jon Brynjulfsſøn, Guthorm Gydasſøn, Iſak Gautesſøn, Baroner, Gudleik Viljamsſøn, Lodin Lepp, Audulf Tovesſøn og Nikolas Jute, vore Riddere, givet Forſikring, hvis Segl ogſaa tilligemed vore ere vedhængte“. Disſe Mænd var det ſaaledes, ſom toge ſin Tilflugt til Norge, og ſom, efter hvad allerede Brevet viſer, nu ſvore Kongen og Hertugen Troſkabseed, ſaa meget mere ſom Kongen til deres Sikkerhed overlod dem Slottet paa Ragnhildholmen ved Kongehelle[2], hvor de vare ganſke nær ved den hallandſke Grændſe. Dette var allerede i og for ſig ſelv det ſamme ſom at erklære Danmark Krig, men en formelig Erklæring paafulgte ſtrax efter[3]. I denne,

  1. Se Kong Eriks Brev af 5te Juli 1287, Lübecks Urkundb. No. 512, jvfr. nedenfor.
  2. Rykloſters Annaler ſaavel ſom mange flere ved d. A. Der tales altid kun om Kongehelle Slot, men da der ingen anden Borg var ved Kongehelle end Ragnhildholmen, er det tydeligt nok denne, der menes.
  3. Krigserklæringen findes kun meddeelt i Udtog hos Huitfeldt, l. c., og han ſætter den igjen umiddelbart foran Kong Eriks Søtog til Kjøbenhavn, hvil-