Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/162

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
140
Erik Magnusſøn.

Svantepolk Knutsſøn og Benedicta, Datter af Sune Folkesſøn, og ſaaledes nær beſlægtet ſaavel med det danſke ſom det ſvenſke Kongehuus[1], flygtede han med hende til Norge, og fulgtes ſtrax efter af ſin Broder Karl, Benedict, og Peter, der beklædte Cantſlerværdigheden hos Kong Magnus; og de fandt i Norge ikke alene en venlig Optagelſe[2], men Kong Erik benyttede ſig endog af Peter Algotsſøn allerede Aaret efter i en vigtig Sendelſe til Skotland[3], medens Karl Algotsſøn, der, uviſt hvorfor og hvorledes, vendte tilbage til Sverige, blev henrettet. Disſe Tegn paa en uvenlig Stemning mellem Norge og Sverige finde ogſaa tilſtrækkeligt ſin Forklaring i den Krig, der nu for Alvor udbrød mellem Norge og Danmark, med hvis Kongefamilie Kong Magnus var ſaa nær forbunden ved den før omtalte Giftermaals-Aftale mellem hans Søn, Kong Byrge, og Kong Eriks Datter Margrete, og ſom ſnart knyttedes end faſtere ved en ny Forbindelſe mellem Kong Eriks unge Søn og Efterfølger, Erik, og Kong Magnus’s Datter Ingeborg[4].

74. De danſke Kongemordere flygte til Norge og finde der Beſkyttelſe. Krigen udbryder mellem Norge og Danmark.


Efterretningen om den danſke Konges Drab maa være kommen til Norge allerede før Aarets Udgang, og der have givet Anledning til mange Forhandlinger mellem Dronningen, hendes Sønner og de fornemſte Herrer. Dronningen har viſtnok nu troet, at Tiden var kommen til at ſee ſine Ønſker opfyldte, hvad enten hun indſkrænkede dem til Erhvervelſen af ſit Arvegods eller hun havde endnu ærgjerrigere Planer, haabende at ſee ſin Søn paa Danmarks Trone. Hvilke nu disſe end have været, da fik hun dem ej opfyldte, efterſom hun døde allerede i Marts 1287, ſom allerede ovenfor omtalt; men at Sønnen Kong Erik arvede disſe Planer, og omfattede dem med den ſtørſte Iver, ville de Begivenheder viſe, ſom her i det følgende omtales. Ogſaa Hertug Haakon ſluttede ſig her ganſke til ſin Broder, ligeſom overhoved en ufor-

  1. Svantepolk Knutsſøn var Søn af Hertug Knut, der igjen var en Søn af Kong Valdemar i Danmark.
  2. Ericus Olai, S. 80. Dalin henfører dette med Mesſenius til 1287, men det ſees ikke, paa hvilken Hjemmel.
  3. Se nedenfor, jvfr. flere Breve hos Rymer fra 1289; altſaa havde Peter Algotsſøn i det mindſte da allerede været en Stund i Kongens Tjeneſte.
  4. Rimkrøniken: Huitfeldt S. 300 (ſom dog tidligere paa en højſt urigtig Maade omtaler dette ved 1286, S. 292, kaldende det en Giftermaalshandel mellem Frøken Ingeborg, K. Erik Glippings Syſter, og Hertug Erik af Noge, K. Magnus’s Søn).