Svantepolk Knutssøn og Benedicta, Datter af Sune Folkessøn, og saaledes nær beslægtet saavel med det danske som det svenske Kongehuus[1], flygtede han med hende til Norge, og fulgtes strax efter af sin Broder Karl, Benedict, og Peter, der beklædte Cantslerværdigheden hos Kong Magnus; og de fandt i Norge ikke alene en venlig Optagelse[2], men Kong Erik benyttede sig endog af Peter Algotssøn allerede Aaret efter i en vigtig Sendelse til Skotland[3], medens Karl Algotssøn, der, uvist hvorfor og hvorledes, vendte tilbage til Sverige, blev henrettet. Disse Tegn paa en uvenlig Stemning mellem Norge og Sverige finde ogsaa tilstrækkeligt sin Forklaring i den Krig, der nu for Alvor udbrød mellem Norge og Danmark, med hvis Kongefamilie Kong Magnus var saa nær forbunden ved den før omtalte Giftermaals-Aftale mellem hans Søn, Kong Byrge, og Kong Eriks Datter Margrete, og som snart knyttedes end fastere ved en ny Forbindelse mellem Kong Eriks unge Søn og Efterfølger, Erik, og Kong Magnus’s Datter Ingeborg[4].
Efterretningen om den danske Konges Drab maa være kommen til Norge allerede før Aarets Udgang, og der have givet Anledning til mange Forhandlinger mellem Dronningen, hendes Sønner og de fornemste Herrer. Dronningen har vistnok nu troet, at Tiden var kommen til at see sine Ønsker opfyldte, hvad enten hun indskrænkede dem til Erhvervelsen af sit Arvegods eller hun havde endnu ærgjerrigere Planer, haabende at see sin Søn paa Danmarks Trone. Hvilke nu disse end have været, da fik hun dem ej opfyldte, eftersom hun døde allerede i Marts 1287, som allerede ovenfor omtalt; men at Sønnen Kong Erik arvede disse Planer, og omfattede dem med den største Iver, ville de Begivenheder vise, som her i det følgende omtales. Ogsaa Hertug Haakon sluttede sig her ganske til sin Broder, ligesom overhoved en ufor-
- ↑ Svantepolk Knutssøn var Søn af Hertug Knut, der igjen var en Søn af Kong Valdemar i Danmark.
- ↑ Ericus Olai, S. 80. Dalin henfører dette med Messenius til 1287, men det sees ikke, paa hvilken Hjemmel.
- ↑ Se nedenfor, jvfr. flere Breve hos Rymer fra 1289; altsaa havde Peter Algotssøn i det mindste da allerede været en Stund i Kongens Tjeneste.
- ↑ Rimkrøniken: Huitfeldt S. 300 (som dog tidligere paa en højst urigtig Maade omtaler dette ved 1286, S. 292, kaldende det en Giftermaalshandel mellem Frøken Ingeborg, K. Erik Glippings Syster, og Hertug Erik af Noge, K. Magnus’s Søn).
