er ældre end denne Tid, altsaa Hovedmassen, er skrevet med een Haand. Siden findes Begivenhederne optegnede med forskjellige Hænder, der dog alle tilhøre det 14de Aarhundredes første Halvdeel; dette viser, at disse Optegnelser ere optegnede efterhaanden, og samtidigt med Begivenhederne selv. Man kan saaledes overhoved antage, at hvad der vedkommer Aarene efter 1280, er nedskrevet af Mænd, der selv havde oplevet det, hvilket altsaa borger før Angivelsernes Rigtighed. Man finder ogsaa, ved nærmere Sammenligning med disse Optegnelser og andre sikre Kilder, navnlig Brevskaber, at de ere yderst nøjagtige og paalidelige, baade med Hensyn til Tidsregning og Fortællingens eget Indhold. De eneste Unøiagtigheder, man et Par Gange støder paa, er at en Begivenhed kan være sat et Aar for sildigt, men dette har sandsynligviis sin Grund deri, at Efterretningen derom ej førend idet følgende Aar har naaet Island. Disse Annaler, der naa til Aaret 1341, blive derfor, næst Brevskaberne, med Hensyn til Tidsregningen vor fornemste Støtte. De ere heldigviis fuldstændigt udgivne for sig selv i Langebeks Scriptores Rerum Danicarum tredie Bind; thi i den arnamagnæanske Commissions Udgave af de islandske Annaler i Kjøbenhavn 1847, men Texten færdigtrykt længe før), hvor alle de forskjellige Annalhaandskrifter ere slagne sammen til eet, er det ofte vanskeligt at see med Bestemthed, hvad der tilhører det ene eller det andet, ligesom den og lider af den overvettes store Mangel, at alle de i Annalerne omtalte udenlandske Begivenheder, der baade i sig selv ere af Interesse og desuden i høi Grad tjene til at sikre Tidsregningen, her ganske ere udeladte. – Næst Annales regii maa vi nævne et lidet Annalhaandskrift, der efter al Sandsynlighed er udarbeidet under Hr. Hauk Erlendssøns Opsigt, og til hans Brug; udgivet hos Langebek, T. II., under den noget upassende Titel „Annales vetustissimi“; endelig de Annaler, som findes indførte sidst i Flatøbogen, fra Slutningen af det 14de Aarhundrede. Disse, saavelsom flere Papirsafskrifter efter Annalbøger, som nu ere tabte, men som alle synes at hidrøre fra Slutningen af det 14de eller Begyndelsen af det 15de Aarhundrede, ere vigtige formedelst deres Rigdom paa optegnede Begivenheder, men de eie heel usikre i Tidsregningen, som derfor i mange Tilfælde maa berigtiges efter sikrere Kilder. Foruden Annalerne har man dog endnu tvende Sagaer, det, hvorvel de nærmest kun vedkomme Island, dog indeholde mange og saare vigtige Bidrag til Norges Historie, og som jeg derfor ogsaa flittigt har benyttet: det er den skaalholtske Biskop Arne Thorlakssøns Saga, vigtig især for Kong Magnus’s og Formyndertidens Historie, samt Biskop-
