Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/16

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VI

er ældre end denne Tid, altſaa Hovedmasſen, er ſkrevet med een Haand. Siden findes Begivenhederne optegnede med forſkjellige Hænder, der dog alle tilhøre det 14de Aarhundredes førſte Halvdeel; dette viſer, at disſe Optegnelſer ere optegnede efterhaanden, og ſamtidigt med Begivenhederne ſelv. Man kan ſaaledes overhoved antage, at hvad der vedkommer Aarene efter 1280, er nedſkrevet af Mænd, der ſelv havde oplevet det, hvilket altſaa borger før Angivelſernes Rigtighed. Man finder ogſaa, ved nærmere Sammenligning med disſe Optegnelſer og andre ſikre Kilder, navnlig Brevſkaber, at de ere yderſt nøjagtige og paalidelige, baade med Henſyn til Tidsregning og Fortællingens eget Indhold. De eneſte Unøiagtigheder, man et Par Gange ſtøder paa, er at en Begivenhed kan være ſat et Aar for ſildigt, men dette har ſandſynligviis ſin Grund deri, at Efterretningen derom ej førend idet følgende Aar har naaet Island. Disſe Annaler, der naa til Aaret 1341, blive derfor, næſt Brevſkaberne, med Henſyn til Tidsregningen vor fornemſte Støtte. De ere heldigviis fuldſtændigt udgivne for ſig ſelv i Langebeks Scriptores Rerum Danicarum tredie Bind; thi i den arnamagnæanſke Commisſions Udgave af de islandſke Annaler i Kjøbenhavn 1847, men Texten færdigtrykt længe før), hvor alle de forſkjellige Annalhaandſkrifter ere ſlagne ſammen til eet, er det ofte vanſkeligt at ſee med Beſtemthed, hvad der tilhører det ene eller det andet, ligeſom den og lider af den overvettes ſtore Mangel, at alle de i Annalerne omtalte udenlandſke Begivenheder, der baade i ſig ſelv ere af Interesſe og desuden i høi Grad tjene til at ſikre Tidsregningen, her ganſke ere udeladte. — Næſt Annales regii maa vi nævne et lidet Annalhaandſkrift, der efter al Sandſynlighed er udarbeidet under Hr. Hauk Erlendsſøns Opſigt, og til hans Brug; udgivet hos Langebek, T. II., under den noget upasſende Titel „Annales vetustissimi“; endelig de Annaler, ſom findes indførte ſidſt i Flatøbogen, fra Slutningen af det 14de Aarhundrede. Disſe, ſaavelſom flere Papirsafſkrifter efter Annalbøger, ſom nu ere tabte, men ſom alle ſynes at hidrøre fra Slutningen af det 14de eller Begyndelſen af det 15de Aarhundrede, ere vigtige formedelſt deres Rigdom paa optegnede Begivenheder, men de eie heel uſikre i Tidsregningen, ſom derfor i mange Tilfælde maa berigtiges efter ſikrere Kilder. Foruden Annalerne har man dog endnu tvende Sagaer, det, hvorvel de nærmeſt kun vedkomme Island, dog indeholde mange og ſaare vigtige Bidrag til Norges Hiſtorie, og ſom jeg derfor ogſaa flittigt har benyttet: det er den ſkaalholtſke Biſkop Arne Thorlaksſøns Saga, vigtig iſær for Kong Magnus’s og Formyndertidens Hiſtorie, ſamt Biſkop-