Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/155

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
133
1289. Fredsunderhandlinger.

den 23de Juni var i Tunsberg, viſtnok paa Vejen til Elven[1], og endelig er det allerede ovenfor omtalt, at ikke færre end fem norſke Biſkopper ſaavel ſom Biſkop Brynjulf af Skara den 10de Juli vare i Ljodhuus, hvilket ogſaa tyder paa, at et Fyrſtemøde nys havde fundet Sted. Det vilde ogſaa have været uforſvarligt, om ej i det mindſte den ſvenſke Konge var kommen, for efter Løfte at afgjøre de endnu ikke tilendebragte Spørgsmaal, thi ſaadant vilde kunne have bevirket, at Krigen begyndte paany. Desuden havde Staden Wismar ogſaa opfordret de veſterlandſke Stæder eller den egentlige Hanſa, nemlig Stade, Osnabrück, Münſter, Coesfeld, Soeſt, Dortmund, Leeuwarden, Groeningen, Stavern, Kampen, Zwoll, Deventer, Zütphen, Harderwick og Muyden til at benytte ſig af Lejligheden og ſende Geſandter med Breve til den ſvenſke Konge for at underkaſte ſig hans Dom[2]. Imidlertid er det højſt forunderligt, at der i alle de hidtil opdagede Breve, ſom vedkomme disſe Anliggender, ingen Hentydning ſkeer til ſlige Forhandlinger i Juli 1286. Af et Brev, ſom Kong Erik udſtedte den 5te Juli 1287, ſeer man, at der ganſke rigtigt indfandt ſig Fuldmægtige fra Lübeck, Wismar, Roſtock og Stralſund i Tunsberg til den førſte Betalings-Termin, St. Hansdag 1287[3], men her tales ikke med et eneſte Ord om Mødet 1286. Ligeledes erfarer man, at i alle Fald Kampen førſt i 1289, og Stavern endnu ſenere forligede ſig med Kong Erik[4]. Da man dog ikke kan antage, at Stæderne ganſke have undladt at lade møde, maa man formode, at Forhandlingerne kun have været kortvarige og af liden Interesſe. Et Slags endeligt Opgjør, i det mindſte med de ſyv Stæder, ſynes dog at maatte være ſkeet, thi i det før omtalte Brev, hvori Hertug Haakon fralægger ſig al Deel i Krigen med Tydſkerne, ſiger han, at „da ved Guds Naade Fred og Enighed nu endelig var gjenoprettet mellem Norge og Stæderne, vilde han ubrødeligen have overholdt den overalt i Hertugdømmet, hvor de tydſke Kjøbmænd handlede, rejſte eller opholdt ſig, hvorfor han ogſaa havde befalet Hallkell Krøkedans, ſin Befalingsmand paa Oslo Slot, at modtage hæderligt alle de Tydſkere, der kom ſejlende til Staden med ſine Varer, behandle dem venligt, og forſvare dem i Nydelſen af deres gamle Friheder; til Gjengjeld bad han om, at man vilde behandle hans Underſaatter ligeſaa godt i Stæderne“[5]. Siden Brevet er dateret ſaa ſeent ſom den 29de Au-

  1. Arne B. Saga Cap. 48. Søndag efter Botolfsmesſe (altſaa 23de Juni) bade Hr. Lodin Lepp og Hr. Thorvard Thorarinsſøn, heder det her, Kongen om Tilgivelſe for Loft, og han tog ham til Naade i Tunsberg.
  2. Udateret Brev i Lübecks Urk. Buch No. 501.
  3. Sammeſteds No. 512.
  4. Brev fra Kong Erik af 31te Juli 1289, i Kampens Archiv, ſe nedenfor.
  5. Urk. Buch No. 494.