den 23de Juni var i Tunsberg, vistnok paa Vejen til Elven[1], og endelig er det allerede ovenfor omtalt, at ikke færre end fem norske Biskopper saavel som Biskop Brynjulf af Skara den 10de Juli vare i Ljodhuus, hvilket ogsaa tyder paa, at et Fyrstemøde nys havde fundet Sted. Det vilde ogsaa have været uforsvarligt, om ej i det mindste den svenske Konge var kommen, for efter Løfte at afgjøre de endnu ikke tilendebragte Spørgsmaal, thi saadant vilde kunne have bevirket, at Krigen begyndte paany. Desuden havde Staden Wismar ogsaa opfordret de vesterlandske Stæder eller den egentlige Hansa, nemlig Stade, Osnabrück, Münster, Coesfeld, Soest, Dortmund, Leeuwarden, Groeningen, Stavern, Kampen, Zwoll, Deventer, Zütphen, Harderwick og Muyden til at benytte sig af Lejligheden og sende Gesandter med Breve til den svenske Konge for at underkaste sig hans Dom[2]. Imidlertid er det højst forunderligt, at der i alle de hidtil opdagede Breve, som vedkomme disse Anliggender, ingen Hentydning skeer til slige Forhandlinger i Juli 1286. Af et Brev, som Kong Erik udstedte den 5te Juli 1287, seer man, at der ganske rigtigt indfandt sig Fuldmægtige fra Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund i Tunsberg til den første Betalings-Termin, St. Hansdag 1287[3], men her tales ikke med et eneste Ord om Mødet 1286. Ligeledes erfarer man, at i alle Fald Kampen først i 1289, og Stavern endnu senere forligede sig med Kong Erik[4]. Da man dog ikke kan antage, at Stæderne ganske have undladt at lade møde, maa man formode, at Forhandlingerne kun have været kortvarige og af liden Interesse. Et Slags endeligt Opgjør, i det mindste med de syv Stæder, synes dog at maatte være skeet, thi i det før omtalte Brev, hvori Hertug Haakon fralægger sig al Deel i Krigen med Tydskerne, siger han, at „da ved Guds Naade Fred og Enighed nu endelig var gjenoprettet mellem Norge og Stæderne, vilde han ubrødeligen have overholdt den overalt i Hertugdømmet, hvor de tydske Kjøbmænd handlede, rejste eller opholdt sig, hvorfor han ogsaa havde befalet Hallkell Krøkedans, sin Befalingsmand paa Oslo Slot, at modtage hæderligt alle de Tydskere, der kom sejlende til Staden med sine Varer, behandle dem venligt, og forsvare dem i Nydelsen af deres gamle Friheder; til Gjengjeld bad han om, at man vilde behandle hans Undersaatter ligesaa godt i Stæderne“[5]. Siden Brevet er dateret saa seent som den 29de Au-
- ↑ Arne B. Saga Cap. 48. Søndag efter Botolfsmesse (altsaa 23de Juni) bade Hr. Lodin Lepp og Hr. Thorvard Thorarinssøn, heder det her, Kongen om Tilgivelse for Loft, og han tog ham til Naade i Tunsberg.
- ↑ Udateret Brev i Lübecks Urk. Buch No. 501.
- ↑ Sammesteds No. 512.
- ↑ Brev fra Kong Erik af 31te Juli 1289, i Kampens Archiv, se nedenfor.
- ↑ Urk. Buch No. 494.
