Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/154

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
132
Erik Magnusſøn.

han med Flere fandt det unødvendigt; Enkelte troede og, at han frygtede for at Biſkoppen, om han rejſte, vilde benytte ſig af hans Fraværelſe til at lade hans Venner, der havde ſat ſig i Beſiddelſe af de arvelige Kirker, undgjelde derfor. Forſøget mislykkedes ganſke, og Sira Gudmund maatte med uforrettet Sag drage til Norge om Høſten. Han kunde ikke nokſom roſe Biſkop Arne for hans Villighed, men havde meget at ſige paa Hr. Ravn[1].

Det ſtaar upaatvivleligt i nærmeſte Forbindelſe hermed, hvad enkelte af de islandſke Annaler berette, at Hr. Audun Hugleiksſøn fik Jarlsnavn, ligeſom Hr Alf, ja endog, ſom et Par Haandſkrifter ſige, blev gjort til Jarl over Island. Det er højſt rimeligt, at en ſaadan Foranſtaltning har været paatænkt, for at Udbudet kunde drives med ſtørre Klem, og tillige for at Audun, der ligeledes var beſlægtet med Kongen, ikke ſkulde ſtaa tilbage for Alf; maaſkee har man paa Island troet, at det vilde ſkee, og dette maa da have bidraget end mere til at gjøre Ravn gjenſtridig, da han i ſaa Fald vilde have maattet fravige ſin Statholder-Myndighed. Men det er viſt nok, at det ikke ſkede, thi Audun kaldes i intet ſenere Brev Jarl, ikke engang i dem, han ſelv udſtedte[2].

Under disſe Forhold ſkulde man neppe vente, at det Møde mellem alle de tre nordiſke Mimers Konger, ſom ifølge Kong Erik Magnusſøns Brev af 3de Juli 1285 ſynes at have været aftalt, eller i det mindſte foreſlaaet at ſkulle finde Sted den 1ſte Juli 1286, kunde komme fuldſtændigt i Stand. Saa vidt man kan ſkjønne, indfandt heller ikke den danſke Konge ſig[3], medens det dog lader til, at Norges og Sveriges Konger ere komne ſammen. Det fortælles nemlig udtrykkeligt, at Loft Helgesſøn tilligemed de øvrige Islændinger, der opholdt ſig i Bergen, om Vaaren 1286 droge til Viken, hvilket neppe kan forklares anderledes, end at en ny Stevneleding da fandt Sted; fremdeles ſeer man, at Kongen

  1. Arne B. Saga Cap. 57.
  2. Se f. Ex. Kong Eriks Brev til den franſke Konge af 24de Juni 1295, Thorkelins Dipl. II. S. 166, hvor Audun alene kaldes dominus de Hegranes, carus consanguineus et secretarius noster, ſamt Auduns eget Brev af 4de Oct. 1298 (Lappenbergs Sartorius II. S. 738), hvor han alene kalder ſig Kongens Fehirde. Biſkop Arnes Saga kalder ham fremdeles kun Hr. Audun, og de ypperlige Annales regii vide heller ikke om anden Jarle-Udnævnelſe i 1286, end Alfs. Men merkeligt er det dog, at allerede Hauk Erlendsſøns Annaler — og da Hauk allerede blev Lagmand 1295, maatte han have oplevet, hvad der var ſkeet i 1286 — vidne, at „Alf og Audun bleve Jarler“. Sagen maa derfor upaatvivleligt have været paa Bane, eller i det mindſte maa et Rygte derom verre kommet til Island.
  3. Kong Erik var, ſandſynligviis til Danehof, i Nyborg den 2den Juni (Suhm X. 925, 926) og var den 17de Auguſt i Odenſe.