Skyld skal have ladet beslaglægge et af vore Skibe i Berwick, men vi bede eder, formedelst det Venskabsforbund, som er gjort og stadfæstet mellem os, at I herefter ville lade af med at gjøre Vore nogen Uretfærdighed eller Skade; men ville I ikke lade af, skulle I nok selv faa føle, at Norge ikke er saa udmattet, at det lader sig ride paa Nakken af eder“. Alf taler her næsten som om han selv var Norges Fyrste. Hvo veed, maaskee tænkte Alf selv paa at faa Enkedronningen til Egte[1]. Senere hen i Aaret blev Hr. Bjarne Erlingssøn sendt til Skotland for at paasee den unge Kongedatters Tarv, og sikre hende Kronen[2]. Han tilbragte hele Vintren der, men det lader ikke til, at han var ganske heldig i sine Bestræbelser. Det lykkedes virkelig Alf Jarl at faa hvervet nogle Tropper i England; thi paa hiint oven meddeelte Brev er der paategnet, at Tilladelsen til at følge med Alf blev Vedkommende given, paa deres egen Risico; der fortælles ogsaa, at Alf bragte „Fiportungar“ med sig til Norge[3], hvorved neppe kan forstaaes andet, end Sømænd og Krigere fra „the five ports“, ogsaa kaldet „the cinque ports“, de kongelige Krigshavne i det sydlige England. Med Alf fulgte ogsaa, som ovenfor berørt, den pavelige Tiende-Collector Mag. Huguitio af Castiglione; sandsynligviis har Huguitio truffet Alf i Paris, og bedet om at maatte gjøre Følge med ham[4]. Endelig lader det til, at han har medbragt nogle Gesandter fra en tatarisk Khan, sandsynligviis Under-Khanen Argun, der var en ivrig Ven af de Christne, og stræbte at komme i nærmere Forbindelse med de christne Magter. Saa meget er vist, at der i Aaret 1286 kom tatariske Gesandter til Norge[5]. Vi have seet, at Huguitio kom til Oslo i August Maaned; da kom følgelig ogsaa Alf Jarl hjem, og har formodentlig anviist de medbragte hvervede Tropper Plads i Sarpsborg eller paa Valdensholm, maaskee endog tildeels i en Søborg, som det lader til at Hr. Alf har ladet opføre paa
- ↑ Af det i Thorkelins Analecta S. 161 meddeelte Brev angaaende et Erstatningskrav fra Enken efter Borgeren William af Gatton sees det, at Alf enten har laant Penge af hende under Opholdet i England, eller haft en Kjærlighedshistorie med hende; hun fordrede nemlig Godtgjørelse „super quodam delicto, quod dominus Oliverus Comes de Sarpsburg: ..contraxit cum eadem; dette tyder paa en Kjærlighedsforstaaelse, men snarere synes der dog i Stedet for delicto at burde læses debito (Gjeld).
- ↑ Se nedenfor.
- ↑ Isl. Annaler.
- ↑ I nogle Redactioner af Annalerne staar der nemlig: kómu Tartarar í Noreg ok Hugoitius ok fiportungar með Herra Alfi. Her synes baade Tartarar, Hugoitius ok fiportungar at høre sammen.
- ↑ Det siges i alle Annaler, og Arne B. Saga, Cap. 57.
