Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/151

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
129
1286. Alf Jarl Geſandt i England.

Skyld ſkal have ladet beſlaglægge et af vore Skibe i Berwick, men vi bede eder, formedelſt det Venſkabsforbund, ſom er gjort og ſtadfæſtet mellem os, at I herefter ville lade af med at gjøre Vore nogen Uretfærdighed eller Skade; men ville I ikke lade af, ſkulle I nok ſelv faa føle, at Norge ikke er ſaa udmattet, at det lader ſig ride paa Nakken af eder“. Alf taler her næſten ſom om han ſelv var Norges Fyrſte. Hvo veed, maaſkee tænkte Alf ſelv paa at faa Enkedronningen til Egte[1]. Senere hen i Aaret blev Hr. Bjarne Erlingsſøn ſendt til Skotland for at paaſee den unge Kongedatters Tarv, og ſikre hende Kronen[2]. Han tilbragte hele Vintren der, men det lader ikke til, at han var ganſke heldig i ſine Beſtræbelſer. Det lykkedes virkelig Alf Jarl at faa hvervet nogle Tropper i England; thi paa hiint oven meddeelte Brev er der paategnet, at Tilladelſen til at følge med Alf blev Vedkommende given, paa deres egen Riſico; der fortælles ogſaa, at Alf bragte „Fiportungar“ med ſig til Norge[3], hvorved neppe kan forſtaaes andet, end Sømænd og Krigere fra „the five ports“, ogſaa kaldet „the cinque ports“, de kongelige Krigshavne i det ſydlige England. Med Alf fulgte ogſaa, ſom ovenfor berørt, den pavelige Tiende-Collector Mag. Huguitio af Caſtiglione; ſandſynligviis har Huguitio truffet Alf i Paris, og bedet om at maatte gjøre Følge med ham[4]. Endelig lader det til, at han har medbragt nogle Geſandter fra en tatariſk Khan, ſandſynligviis Under-Khanen Argun, der var en ivrig Ven af de Chriſtne, og ſtræbte at komme i nærmere Forbindelſe med de chriſtne Magter. Saa meget er viſt, at der i Aaret 1286 kom tatariſke Geſandter til Norge[5]. Vi have ſeet, at Huguitio kom til Oslo i Auguſt Maaned; da kom følgelig ogſaa Alf Jarl hjem, og har formodentlig anviiſt de medbragte hvervede Tropper Plads i Sarpsborg eller paa Valdensholm, maaſkee endog tildeels i en Søborg, ſom det lader til at Hr. Alf har ladet opføre paa

  1. Af det i Thorkelins Analecta S. 161 meddeelte Brev angaaende et Erſtatningskrav fra Enken efter Borgeren William af Gatton ſees det, at Alf enten har laant Penge af hende under Opholdet i England, eller haft en Kjærlighedshiſtorie med hende; hun fordrede nemlig Godtgjørelſe „super quodam delicto, quod dominus Oliverus Comes de Sarpsburg: ..contraxit cum eadem; dette tyder paa en Kjærlighedsforſtaaelſe, men ſnarere ſynes der dog i Stedet for delicto at burde læſes debito (Gjeld).
  2. Se nedenfor.
  3. Isl. Annaler.
  4. I nogle Redactioner af Annalerne ſtaar der nemlig: kómu Tartarar í Noreg ok Hugoitius ok fiportungar með Herra Alfi. Her ſynes baade Tartarar, Hugoitius ok fiportungar at høre ſammen.
  5. Det ſiges i alle Annaler, og Arne B. Saga, Cap. 57.