Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
V

Vanskelighed vilde kunne have udarbejdet nærværende Skrift med den Fuldstændighed, som det nu har faaet. De vigtigste norske Actstykker, der endnu ere frelste fra den Tid, som i disse sidste tvende Bind gjennemgaaes, fandtes indførte i en Copibog, der fra Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, sandsynligviis fra Biskop Arnes Tid, førtes ved Bergens Biskopsstol, og hvori ej alene Breve, særskilt vedkommende denne, optoges, men paa den ene Side Privatbreve, skrevne af Biskopperne selv, paa den anden en Mængde vigtige Actstykker, der angik det hele Land, Tractater, Forordninger o. a. d. Denne Copibog synes allerede mod Slutningen af det 17de Aarhundrede at være bleven bragt ned til Danmark, og indlemmet i det kjøbenhavnske Universitetsbibliothek; siden fortæredes den med saa mange andre af dette Bibliotheks Skatte i den store Ildebrand 1728; men heldigviis havde den ivrige Samler Bartholin allerede omkring 1690 ladet den største Deel deraf nøjagtigt afskrive ved den dygtige Arne Magnussøn, der siden efter ogsaa selv afskrev eller lod afskrive meget andet, maaskee det meste eller alt, som ej var optaget i hiin første Afskrift; disse Copier, saavel de ældre, i et samlet Foliobind, som de yngre, i løse Blade, opbevares endnu paa hiint Universitetsbibliothek, og det er at formode, at hele Indholdet af hiin vigtige Codex, eller idetmindste det Vigtigste deraf er frelst. Det fornemste deraf er nu forresten nøjagtigt aftrykt i Diplomatarium Norvegicum, der med Tiden vil optage det Hele. – De svenske historiske Documenter, der først fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede begynde at forefindes noget rigeligere, og som ikke blive ret talrige førend henimod Slutningen, ere fuldstændigt udgivne i det fortjenstlige Nationalverk Diplomatarium Svecanum, af hvilket fire Dele allerede er udkomne, de to første besørgede af Liljegren, de følgende, med langt større Nøjagtighed og i enhver Henseende fortrinligt, af B. C. Hildebrand.

Det er allerede ovenfor nævnt, at de islandske Annaler ere en yderst vigtig Kilde for Tidsrummet efter Kong Hakon Haakonssøns Tid. Aarsagen er deels, at de her i og for sig ere rigere paa Efterretninger, end forhen, – hvilken Rigdom endog fra Aar til Aar tiltager –, deels, at Island fra Kong Haakon Haakonssøns Død var forenet med Norge, og derfor end mere, end forhen, berøredes af og deeltog i, hvad der vedkom dette Rige. Af Annalerne er der imidlertid flere Rækker, nogle bedre, nogle daarligere. De ypperste ere de saakaldte Annales Regii (de have faaet dette Ravn, fordi de opbevares paa det store kongelige Bibliothek), oprindelig, som det synes, forfattede i de første Aar af det 14de Aarhundrede, thi alt hvad der