Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/15

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
V

Vanſkelighed vilde kunne have udarbejdet nærværende Skrift med den Fuldſtændighed, ſom det nu har faaet. De vigtigſte norſke Actſtykker, der endnu ere frelſte fra den Tid, ſom i disſe ſidſte tvende Bind gjennemgaaes, fandtes indførte i en Copibog, der fra Begyndelſen af det 14de Aarhundrede, ſandſynligviis fra Biſkop Arnes Tid, førtes ved Bergens Biſkopsſtol, og hvori ej alene Breve, ſærſkilt vedkommende denne, optoges, men paa den ene Side Privatbreve, ſkrevne af Biſkopperne ſelv, paa den anden en Mængde vigtige Actſtykker, der angik det hele Land, Tractater, Forordninger o. a. d. Denne Copibog ſynes allerede mod Slutningen af det 17de Aarhundrede at være bleven bragt ned til Danmark, og indlemmet i det kjøbenhavnſke Univerſitetsbibliothek; ſiden fortæredes den med ſaa mange andre af dette Bibliotheks Skatte i den ſtore Ildebrand 1728; men heldigviis havde den ivrige Samler Bartholin allerede omkring 1690 ladet den ſtørſte Deel deraf nøjagtigt afſkrive ved den dygtige Arne Magnusſøn, der ſiden efter ogſaa ſelv afſkrev eller lod afſkrive meget andet, maaſkee det meſte eller alt, ſom ej var optaget i hiin førſte Afſkrift; disſe Copier, ſaavel de ældre, i et ſamlet Foliobind, ſom de yngre, i løſe Blade, opbevares endnu paa hiint Univerſitetsbibliothek, og det er at formode, at hele Indholdet af hiin vigtige Codex, eller idetmindſte det Vigtigſte deraf er frelſt. Det fornemſte deraf er nu forreſten nøjagtigt aftrykt i Diplomatarium Norvegicum, der med Tiden vil optage det Hele. — De ſvenſke hiſtoriſke Documenter, der førſt fra Begyndelſen af det 13de Aarhundrede begynde at forefindes noget rigeligere, og ſom ikke blive ret talrige førend henimod Slutningen, ere fuldſtændigt udgivne i det fortjenſtlige Nationalverk Diplomatarium Svecanum, af hvilket fire Dele allerede er udkomne, de to førſte beſørgede af Liljegren, de følgende, med langt ſtørre Nøjagtighed og i enhver Henſeende fortrinligt, af B. C. Hildebrand.

Det er allerede ovenfor nævnt, at de islandſke Annaler ere en yderſt vigtig Kilde for Tidsrummet efter Kong Hakon Haakonsſøns Tid. Aarſagen er deels, at de her i og for ſig ere rigere paa Efterretninger, end forhen, — hvilken Rigdom endog fra Aar til Aar tiltager —, deels, at Island fra Kong Haakon Haakonsſøns Død var forenet med Norge, og derfor end mere, end forhen, berøredes af og deeltog i, hvad der vedkom dette Rige. Af Annalerne er der imidlertid flere Rækker, nogle bedre, nogle daarligere. De ypperſte ere de ſaakaldte Annales Regii (de have faaet dette Ravn, fordi de opbevares paa det ſtore kongelige Bibliothek), oprindelig, ſom det ſynes, forfattede i de førſte Aar af det 14de Aarhundrede, thi alt hvad der