Men var den tydske Krig forhadt, og blev derfor snart bilagt, saa synes derimod langt større Enighed at have hersket med Hensyn til Stemningen mod Danmark. Denne var afgjort fiendtlig. Skal man tro de ældste lübeckske Annaler, var Kong Erik i Norge især opbragt over, at den danske Konge under Krigen med de tydske Stæder havde forbundet sig med disse. Hertil kom fremdeles Enkedronningens Fordring paa sine Arvegodset, hvori baade Kongen og Hertugen, som hendes nærmeste Arvinger, ikke vare mindre interesserede end hun selv; og begge nærede vel og, som vi allerede have antydet, Haab om, ved Hjelp af de Misfornøjede i Landet at tilvende sig Tronfølgen. Her var det følgelig liden Udsigt forhaanden til, at noget saadant Forlig mellem Norge og Danmark, som det, hvortil den svenske Konge i sin Dom havde søgt at holde Adgangen aaben, kunde komme i Stand. Det lader til, at man allerede i Begyndelsen af det følgende Aar fra dansk Side frygtede for at Krigen for Alvor skulde udbryde. Da Hertug Valdemar om Vaaren 1286 efter mange fremmede Fyrsters og danske Herrers Forestillinger fik sin Frihed igjen, maatte han paa et Høvdingemøde i Nyborg den 31te Marts udstede en Forsikring hvori han erkjendte, at han af Ungdoms Uerfarenhed havde ladet sig forlede til utilbørligt at tage Kronens Gods paa Als og i Hertugdømmet i Besiddelse, samt lovede, under Lens og Godsers Forbrydelse, aldrig at raade til Kongens Død eller Fængsel, ikke at virke til at han mistede Besiddelser, større og mindre, og ikke at indgaa Forbund og Stemplinger med Andre mod ham eller Riget, men derimod i Krigstilfælde at staa Kongen og Riget bi. Hvis han havde gjort noget saadant Forbund, skulde han opsige det. Herved sigtes, som ogsaa tidligere paapeget, aabenbart til hans formodede Stemplinger med Norge. Det tillægges, at han ikke skulde forholde Kong Erik Valdemarssøns Døtre deres fædrene Arv og Gods, hvilket viser, at han kun havde ladet Dronning Ingeborg faa, hvad der tilkom hende, men derimod endnu sad inde med de andre Systres Gods i Hertugdømmet[1]. Den norske Regjering, eller rettere Dron-
- ↑ Dette merkelige Brev findes kun i dansk Oversættelse hos Huitfeldt S. 290, hvorefter Suhm igjen har meddeelt det X. 920. Det er forsynet med Intimation og Forløfte, dateret Lübck den 20de April, af Biskop Hermann i Schwerin, Hertug Johan af Saxland, de holstenske Hertuger, Greverne af Schwerin, Hoya og Meklenburg, hvilke altsaa vare de fremmede Fyrster, der hjalp til at udvirke hans Frigivelse.
