Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/147

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
125
1286. Spendt Forhold til Danmark.
72. Forberedelſer til en fornyet Fejde med Danmark. Alf Erlingsſøn bliver Jarl og ſendes til England. Leding udbuden fra Island. Møde paa Gullbergseid Den danſke Kong Eriks Drab.


Men var den tydſke Krig forhadt, og blev derfor ſnart bilagt, ſaa ſynes derimod langt ſtørre Enighed at have herſket med Henſyn til Stemningen mod Danmark. Denne var afgjort fiendtlig. Skal man tro de ældſte lübeckſke Annaler, var Kong Erik i Norge iſær opbragt over, at den danſke Konge under Krigen med de tydſke Stæder havde forbundet ſig med disſe. Hertil kom fremdeles Enkedronningens Fordring paa ſine Arvegodſet, hvori baade Kongen og Hertugen, ſom hendes nærmeſte Arvinger, ikke vare mindre interesſerede end hun ſelv; og begge nærede vel og, ſom vi allerede have antydet, Haab om, ved Hjelp af de Misfornøjede i Landet at tilvende ſig Tronfølgen. Her var det følgelig liden Udſigt forhaanden til, at noget ſaadant Forlig mellem Norge og Danmark, ſom det, hvortil den ſvenſke Konge i ſin Dom havde ſøgt at holde Adgangen aaben, kunde komme i Stand. Det lader til, at man allerede i Begyndelſen af det følgende Aar fra danſk Side frygtede for at Krigen for Alvor ſkulde udbryde. Da Hertug Valdemar om Vaaren 1286 efter mange fremmede Fyrſters og danſke Herrers Foreſtillinger fik ſin Frihed igjen, maatte han paa et Høvdingemøde i Nyborg den 31te Marts udſtede en Forſikring hvori han erkjendte, at han af Ungdoms Uerfarenhed havde ladet ſig forlede til utilbørligt at tage Kronens Gods paa Als og i Hertugdømmet i Beſiddelſe, ſamt lovede, under Lens og Godſers Forbrydelſe, aldrig at raade til Kongens Død eller Fængſel, ikke at virke til at han miſtede Beſiddelſer, ſtørre og mindre, og ikke at indgaa Forbund og Stemplinger med Andre mod ham eller Riget, men derimod i Krigstilfælde at ſtaa Kongen og Riget bi. Hvis han havde gjort noget ſaadant Forbund, ſkulde han opſige det. Herved ſigtes, ſom ogſaa tidligere paapeget, aabenbart til hans formodede Stemplinger med Norge. Det tillægges, at han ikke ſkulde forholde Kong Erik Valdemarsſøns Døtre deres fædrene Arv og Gods, hvilket viſer, at han kun havde ladet Dronning Ingeborg faa, hvad der tilkom hende, men derimod endnu ſad inde med de andre Syſtres Gods i Hertugdømmet[1]. Den norſke Regjering, eller rettere Dron-

  1. Dette merkelige Brev findes kun i danſk Overſættelſe hos Huitfeldt S. 290, hvorefter Suhm igjen har meddeelt det X. 920. Det er forſynet med Intimation og Forløfte, dateret Lübck den 20de April, af Biſkop Hermann i Schwerin, Hertug Johan af Saxland, de holſtenſke Hertuger, Greverne af Schwerin, Hoya og Meklenburg, hvilke altſaa vare de fremmede Fyrſter, der hjalp til at udvirke hans Frigivelſe.