og var derfor mere om Kongens Person; han kaldes ogsaa senere hans Sekretær. Ogsaa en anden af Kong Magnus’s Stallarer Olaf af Stein, eller som han tillige kaldtes, Olaf Ragneidssøn, vedblev at være Stallare under Kong Erik[1]. Den tredie af Kong Magnus’s Stallarer, Vigleik Audunssøn, oplevede neppe Kong Eriks Tronbestigelse[2], og i hans Sted var det sandsynligviis, at Hr. Gudleik Villjamssøn, der allerede i 1283 nævnes som Stallare[3], udnævntes; han kaldes og, som vi have seet, i Instruxen for Gesandterne af 1285 Medlem af Kongens nærmeste Raad. De øvrige verdslige Medlemmer af Raadet, som her nævnes, ere ligeledes, paa Vidkunn Erlingssøn og Lodin Merkesmand nær, Mænd, der enten ikke før havde spillet nogen Rolle, eller hvis Familieforhold ikke kjendes, nemlig Hr. Sigurd Lagmand paa Aga, Hr. Haakon Ragnvaldssøn, Hr. Nikolas, og Hr. Ivar Gudlaugssøn. Hr. Haakon var maaskee en Broder til den før omtalte Hr. Jon Ragnvaldssøn, der i Aaret 1282 beklædte Gjaldkere-Posten i Bergen, og kort forhen havde lagt saadan Iver for Dagen i at faa den foregivne Guido af Monfort greben, at den engelske Konge særskilt anbefalede ham til Kong Eriks Yndest; dog er der ingen Vished desangaaende, ligesaa lidt som, hvor vidt de begge vare Sønner af Lendermanden Ragnvald Urka. Hr. Nikolas var upaatvivleligt den samme, som i et Brev fra 1287 forekommer blandt Kongens Riddere under Navn af Nikolas Jute, og som man derfor maa antage var en af de danske Herrer, der havde ledsaget Dronning Ingeborg paa hendes skyndsomme Rejse fra Danmark, og siden taget Tjeneste ved det norske Hof; er dette rigtigt, maa han have været en af Dronningens særde-
- ↑ At Hr. Olaf Ragneidssøn, hvorom mere i det følgende, var den samme som Olaf af Stein, eller Olaf Stallare, sees af isl. Annaler S. 164 samt Bp. Arnes Saga Cap. 164. Hans Moder Ragneid maa have været meget højbyrdig, siden han benævnes efter hende. Man skulde fristes til at tro, at det var Hertug Skules Datter Ragndid eller Ragnseid, der senere, efter hvad der ovenfor er antaget, blev Abbedisse i Rein Kloster.
- ↑ Hans Søn Audun førte Herretitel i Aaret 1301 (Dipl, Norv. III. 47), ja maaskee endog i 1297, hvor han og Broderen Baard optræde som anseede Mænd ved Siden af Hr. Jon Ragnvaldssøn; (Dipl. Norv. II. 40); Baards Søn Vigleik Baardssøn var gift og selvstændig, Faderen altsaa sikkert død, 1315 (Dipl. Norv. III. 105); Vigleik Stallare tilhører derfor vistnok den Generation af Stormænd, der allerede vare komne til Anseelse i Haakon Haakonssøns Dage. Sandsynligviis er han endog neppe nogen anden end den Vigleik Prestesøn eller Provstesøn, der 1251 sendtes som Gesandt til Rusland s. o. IV. 1. S. 104.
- ↑ Nemlig i Kongens og Hertugens Beskyttelsesbrev for Chorsbrødrene i Nidaros, Dipl. Norv, II. No. 20. Her omtales ingen Kantsler for Hertugen, saaledes som senere, hvilket viser, at han da endnu regnedes som umyndig.
