Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/144

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
122
Erik Magnusſøn.

og var derfor mere om Kongens Perſon; han kaldes ogſaa ſenere hans Sekretær. Ogſaa en anden af Kong Magnus’s Stallarer Olaf af Stein, eller ſom han tillige kaldtes, Olaf Ragneidsſøn, vedblev at være Stallare under Kong Erik[1]. Den tredie af Kong Magnus’s Stallarer, Vigleik Audunsſøn, oplevede neppe Kong Eriks Tronbeſtigelſe[2], og i hans Sted var det ſandſynligviis, at Hr. Gudleik Villjamsſøn, der allerede i 1283 nævnes ſom Stallare[3], udnævntes; han kaldes og, ſom vi have ſeet, i Inſtruxen for Geſandterne af 1285 Medlem af Kongens nærmeſte Raad. De øvrige verdslige Medlemmer af Raadet, ſom her nævnes, ere ligeledes, paa Vidkunn Erlingsſøn og Lodin Merkesmand nær, Mænd, der enten ikke før havde ſpillet nogen Rolle, eller hvis Familieforhold ikke kjendes, nemlig Hr. Sigurd Lagmand paa Aga, Hr. Haakon Ragnvaldsſøn, Hr. Nikolas, og Hr. Ivar Gudlaugsſøn. Hr. Haakon var maaſkee en Broder til den før omtalte Hr. Jon Ragnvaldsſøn, der i Aaret 1282 beklædte Gjaldkere-Poſten i Bergen, og kort forhen havde lagt ſaadan Iver for Dagen i at faa den foregivne Guido af Monfort greben, at den engelſke Konge ſærſkilt anbefalede ham til Kong Eriks Yndeſt; dog er der ingen Vished desangaaende, ligeſaa lidt ſom, hvor vidt de begge vare Sønner af Lendermanden Ragnvald Urka. Hr. Nikolas var upaatvivleligt den ſamme, ſom i et Brev fra 1287 forekommer blandt Kongens Riddere under Navn af Nikolas Jute, og ſom man derfor maa antage var en af de danſke Herrer, der havde ledſaget Dronning Ingeborg paa hendes ſkyndſomme Rejſe fra Danmark, og ſiden taget Tjeneſte ved det norſke Hof; er dette rigtigt, maa han have været en af Dronningens ſærde-

  1. At Hr. Olaf Ragneidsſøn, hvorom mere i det følgende, var den ſamme ſom Olaf af Stein, eller Olaf Stallare, ſees af isl. Annaler S. 164 ſamt Bp. Arnes Saga Cap. 164. Hans Moder Ragneid maa have været meget højbyrdig, ſiden han benævnes efter hende. Man ſkulde friſtes til at tro, at det var Hertug Skules Datter Ragndid eller Ragnseid, der ſenere, efter hvad der ovenfor er antaget, blev Abbedisſe i Rein Kloſter.
  2. Hans Søn Audun førte Herretitel i Aaret 1301 (Dipl, Norv. III. 47), ja maaſkee endog i 1297, hvor han og Broderen Baard optræde ſom anſeede Mænd ved Siden af Hr. Jon Ragnvaldsſøn; (Dipl. Norv. II. 40); Baards Søn Vigleik Baardsſøn var gift og ſelvſtændig, Faderen altſaa ſikkert død, 1315 (Dipl. Norv. III. 105); Vigleik Stallare tilhører derfor viſtnok den Generation af Stormænd, der allerede vare komne til Anſeelſe i Haakon Haakonsſøns Dage. Sandſynligviis er han endog neppe nogen anden end den Vigleik Preſteſøn eller Provſteſøn, der 1251 ſendtes ſom Geſandt til Rusland ſ. o. IV. 1. S. 104.
  3. Nemlig i Kongens og Hertugens Beſkyttelſesbrev for Chorsbrødrene i Nidaros, Dipl. Norv, II. No. 20. Her omtales ingen Kantſler for Hertugen, ſaaledes ſom ſenere, hvilket viſer, at han da endnu regnedes ſom umyndig.