Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/142

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
120
Erik Magnusſøn.

og hans, ſaaledes vel og for hans Søn, Hr. Thore, og dette maatte igjen bidrage til at ſtyrke Svogerens Anſeelſe og Indflydelſe.

Men imidlertid havde Hertug Haakon, i 1284, naaet ſit 14de Aar, og da han, hvad hele hans øvrige Færd nokſom viſer, beſad langt anden Viljekraft og Charakteerfaſthed end Broderen, viſte han ſig nu ogſaa ſnart langt mere ſelvſtændig end han, og lagde allerede tydeligt for Dagen, at han misbilligede Moderens, eller hendes Yndlingers, Fremfærd, om hvilken han ſiden udtrykte ſig i ſaa ſtrenge Ord. For det førſte overtog han ſelv den umiddelbare Regjering af de Beſiddelſer, der vare ham tildeelte ſom Hertugdømme[1]. Sandſynligviis var det foreſkrevet af hans Fader, Kong Magnus, allerede da Hertugtitlen blev ham tildeelt i 1273, at det ſaaledes ſkulde ſkee, naar han havde fyldt det 14de Aar, ligeſom og at Erik ved ſamme Alder ſkulde ophøre at ſtaa under Formyndere. Men her traadte Forſkjellen mellem Brødrenes Charakteer tydeligt frem. Haakon ſynes ganſke at have unddraget ſig Moderens Indflydelſe, ved at ſkille ſig fra hendes og ſin Broders Hof, og opſlaa ſin egentlige Reſidens i Oslo, der fra nu af gjennem hele hans Levetid blev hans egentlige Reſidens, og ſom han forſkjønnede ved Bygninger og forherligede ved gejſtlige Stiftelſer, ligeſom hans Fader og

  1. Herom kan der efter Frihedsbrevet for de tydſke Stæder af 29de Aug. 1286, hvis Indhold nedenfor vil blive nærmere gjengivet, ikke være mindſte Tvivl. Det er nemlig dateret „Asloiæ, in decollatione sancti Johannis baptistæ, anno suscepti regiminis ducatus nostri secundo (Lübecks Urk. Buch No. 494). Da de ſenere Breve af Hertugen, ſom ere daterede efter hans Hertugdømmes Aar, unegteligt regne Aarene fra Faderens Dødsdag, ſe f. Ex. Retterbod af 27de April 1293 (N. gl. L. III. S. 19), har dette bevæget Sartorius, der ogſaa meddeler Brevet efter Originalen paa Treſen i Lübeck (II. S. 126), til at henføre det til 1282 (ſkjønt det da retteſt ſkulde være 1281). Men da der i Brevet udtrykkeligt tales om den Krig, der havde været mellem Nordmændene og Tydſkerne, men nu lykkeligt var endt, er det klart, at Brevet maa være ſkrevet efter Fredsſlutningen til Kalmar 1285, thi i Aarene før 1281 var der hverken Tale om Krig eller Fredsſlutning. Brevet kan dog heller ikke være yngre end 1286, ſiden han taler om, at Freden nunc (nu nys) er ſluttet, og dette henpeger maaſkee endog nærmeſt paa det ſidſte Opgjorsmøde ved Gullbergseid Juli 1286. Det „andet Aar“ af den overtagne Beſtyrelſe af Hertugdømmet maa altſaa være at regne fra en Dag i ſidſte Halvdeel af 1283 eller førſte af 1284. Da nu Haakon var fød 1270, altſaa 14 Aar i 1284, og da vi af Tractaten med England ſee, at Eriks Myndigheds- og Selvſtændigheds-Tid regnedes at indtræde med hans 14de Aar, hvorfor vi ere berettigede til at antage det ſamme gjeldende med Henſyn til Haakon, kan det følgelig alene være Myndighedsalderens Opnaaelſe, eller Hertugens 14de Fødſelsdag, 1284, hvorefter Dateringen her er regnet. Denne Dag falder altſaa i den Deel af Aaret, der ligger forud for 29de Auguſt. Der er ogſaa Forſkjel i Udtrykket mellem „Tiltrædelſen af Hertugdømmets Beſtyrelſe“, hvorfra Aarene her regnes, og ſimpelt hen „Hertugdømmets Aar“, ſom det ellers i hans ſenere Breve benævnes.