Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/141

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
119
1285. 1286. Alf Erlingsſøns Indflydelſe.

Haardhed og Myndighed, er umiskjendeligt. Hendes og hendes Raadgiveres haarde Færd mod Erkebiſkop Jon og Gejſtligheden, ſynes endog, ſom ovenfor omtalt, at have paadraget hende, den hellige Kong Eriks Datter, Forbud eller Bannſættelſe. At Folket ikke følte ſig tilfreds under hendes og hendes Raadgiveres Regjering, men fandt den haard og trykkende, er i og for ſig rimeligt, og kan desuden ſluttes af den Ytring, der forekommer i Biſkop Arnes Saga, „at alt, hvad Kongen foretog ſig efter at have faaet ſtørre Magt, tyktes Folket en Lindring“[1], ligeſom og at Hertug Haakon ſenere, efter ſelv at være bleven Konge, ligefrem dadlede den Fremfærd, „visſe Folk“ havde tilladt ſig mod Underſaatterne i hans og hans Broders Barndom, ſaavel ſom en Stund derefter. Det er ogſaa allerede ovenfor antydet, at Dronningen formodentlig bar den meſte Skyld for Krigen med de tydſke Stæder, idet hun enten hemmeligt eller aabenbart opmuntrede Hr. Alf Erlingsſøn til at foretage ſine Sørøvertog, eller i alle Fald ſenere gav ham Medhold. Thi i Stedet for at han, ſom man ſkulde mene, burde have faldt i Unaade, eller faaet haarde Iretteſættelſer for de Ulemper, han forvoldte Landet, blev han end mere hædret og forfremmet end før, og dette ſynes alene at kunne tilſkrives Enkedronningens mægtige Beſkyttelſe, iſær da han, ſom vi ville ſee, umiddelbart efter hendes Død pludſelig ſtyrtedes fra ſin Højde, uden at nogen af de øvrige Stormænd ſøgte at holde ham oppe. Hvad Aarſagen kan have været til denne Yndeſt, er vanſkeligt nok at ſige; at han var beſlægtet med Kongehuſet, gjorde neppe noget til Sagen, da han dog i alle Fald ikke var beſlægtet med hende, og Kongen ſelv ſenere lod ham falde; ſnarere maa det have været hans perſonlige Egenſkaber. Han har ſikkert haft noget raſkt og uforfærdet i ſit Væſen, der behagede den mandige Dronning. Derhos havde han, ſom det ſynes at have været Skik med de fleſte Medlemmer af Kongehuſet, nydt et Slags lærd Opdragelſe[2], og beſad maaſkee derfor ſtørre Dannelſe end ſedvanligt. Hertil kom, at han ſom Befalingsmand over Borgeſysſel maaſkee ogſaa havde Beſtyrelſen af Dronningens Livgedings-Beſiddelſer, ſom netop laa der[3], og at han ſaaledes ſtod i et nærmere Forhold til hende. Endelig var Hr. Thore Haakonsſøn ſiden 1276 gift med hans Syſter Ingebjørg, og da Thores Fader, Erkebiſkop Haakon, var den, der havde ført Dronning Ingeborg til Norge, og ved ſin Raſkhed bragt Giftermaalet til Veje, nærede Dronningen ſikkert megen Hengivenhed for ham

  1. Arne Biſkop Saga, Cap. 61.
  2. I Kjæmpeviſen taler Hr. Benedikt Reinmodsſøn om, at han og Alf havde gaaet i Skole ſammen.
  3. Se ovf. IV. I. S. 214.