Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/140

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
118
Erik Magnusſøn.

Kongedømmer, maatte de i Norge, hvor nu ſaa ſtor og omfattende Myndighed laa indenfor Kronens Omraade, gjøre ſig mangedobbelt gjeldende. Vi have af Beretningen om den unge Konges Giftermaal og den desangaaende med Skotland ſluttede Tractat[1] ſeet, at Kongens Myndighedsalder maa have været beſtemt at ſkulle indtræde med hans fyldte 14de Aar, altſaa i Løbet af 1282. Men om denne Beſtemmelſe end nok ſaa meget ſtod paa Papiret, blev den dog ikke til Virkelighed, uagtet Kongen var baade Egtemand og Fader. Det heder fremdeles ved offentlige Forføjninger, at Enkedronningen og Raadet havde ſamtykt med Kongen deri[2], og dette viſer nokſom, at Enkedronningen var den egentlige Regentinde, med Raadet ved ſin Side. Det er, ſom ovenfor ytret, ikke uſandſynligt, at den unge Dronning Margrete med Tiden vilde have kunnet erhverve ſtørre Indflydelſe paa ſin Mand, end Moderen, hvis hun havde levet længe nok dertil, og at Frygten for en ſaadan Indflydelſe var Aarſagen til, at Enkedronningen havde ſaa meget imod Svigerdatterens Kroning. Men denne Frygt blev dog kortvarig, da den unge Dronning døde ſaa tidligt, og hvorledes nu end Forholdet var i hendes Levetid, er det aabenbart, at Kong Erik efter hendes Død var ikke mindre afhængig af Moderen, end før. Saaledes heder det om det ovenfor omtalte Kongebrev til Island, der paabød de arvelige Kirkers og Kirkegodſers Tilbagegivelſe, at Brevet var fra Kongen og Dronningen, hvilket atter viſer, at Dronningen maa have haft Deel i Regjeringen, eller med andre Ord, at hun var den egentlige Regentinde. Endog ſaa ſildigt ſom i 1285 ſee vi hende udfærdige Inſtruxen for Geſandterne, der ſkulde gaa til Sverige og Danmark, medens hendes Søn, Kongen, ikke engang nævnes anderledes end ſom ſamtykkende i hvad der ved denne Lejlighed ſkede. Dette Forhold vedvarede lige til hendes Død i Marts 1287, thi førſt da heder det, „at Kongen kom til at raade mere end før“. Hendes Magt har vel endog været ſtørre, da Kongen, efter at have opnaaet Myndighedsalderen, egentlig ſkulde regjere ſelv; thi da herſkede hun i hans Navn, medens hun tidligere maatte dele Magten med Formynderne. At den Raſkhed og Beſtemthed, hiin allerede ſom ung Pige lagde for Dagen ved at følge Biſkop Haakon til Norge, uden at afvente ſine Frænders nærmere Samtykke, ſenere udviklede ſig til en vis

  1. Se ovenfor S. 27, 28, Tractatens Art. 9 og 10.
  2. Saaledes Beſtemmelſerne af 16de Septbr. 1282 om Handel og Arbejdstaxter i Bergen. Maaſkee havde Erik da endnu ikke fyldt ſit 14de klar, hvilket er viſt nok, derſom det, der i Chr. de Lanercost ſiges om Kongeſønnens Fødſel St. Franciſci Dag (4de Octbr.), gjelder ham. Men vi ville her ſee flere Exempler paa, at Kongens legale Myndighed ikke gjorde nogen videre Forandring i Forholdet.