Kongedømmer, maatte de i Norge, hvor nu saa stor og omfattende Myndighed laa indenfor Kronens Omraade, gjøre sig mangedobbelt gjeldende. Vi have af Beretningen om den unge Konges Giftermaal og den desangaaende med Skotland sluttede Tractat[1] seet, at Kongens Myndighedsalder maa have været bestemt at skulle indtræde med hans fyldte 14de Aar, altsaa i Løbet af 1282. Men om denne Bestemmelse end nok saa meget stod paa Papiret, blev den dog ikke til Virkelighed, uagtet Kongen var baade Egtemand og Fader. Det heder fremdeles ved offentlige Forføjninger, at Enkedronningen og Raadet havde samtykt med Kongen deri[2], og dette viser noksom, at Enkedronningen var den egentlige Regentinde, med Raadet ved sin Side. Det er, som ovenfor ytret, ikke usandsynligt, at den unge Dronning Margrete med Tiden vilde have kunnet erhverve større Indflydelse paa sin Mand, end Moderen, hvis hun havde levet længe nok dertil, og at Frygten for en saadan Indflydelse var Aarsagen til, at Enkedronningen havde saa meget imod Svigerdatterens Kroning. Men denne Frygt blev dog kortvarig, da den unge Dronning døde saa tidligt, og hvorledes nu end Forholdet var i hendes Levetid, er det aabenbart, at Kong Erik efter hendes Død var ikke mindre afhængig af Moderen, end før. Saaledes heder det om det ovenfor omtalte Kongebrev til Island, der paabød de arvelige Kirkers og Kirkegodsers Tilbagegivelse, at Brevet var fra Kongen og Dronningen, hvilket atter viser, at Dronningen maa have haft Deel i Regjeringen, eller med andre Ord, at hun var den egentlige Regentinde. Endog saa sildigt som i 1285 see vi hende udfærdige Instruxen for Gesandterne, der skulde gaa til Sverige og Danmark, medens hendes Søn, Kongen, ikke engang nævnes anderledes end som samtykkende i hvad der ved denne Lejlighed skede. Dette Forhold vedvarede lige til hendes Død i Marts 1287, thi først da heder det, „at Kongen kom til at raade mere end før“. Hendes Magt har vel endog været større, da Kongen, efter at have opnaaet Myndighedsalderen, egentlig skulde regjere selv; thi da herskede hun i hans Navn, medens hun tidligere maatte dele Magten med Formynderne. At den Raskhed og Bestemthed, hiin allerede som ung Pige lagde for Dagen ved at følge Biskop Haakon til Norge, uden at afvente sine Frænders nærmere Samtykke, senere udviklede sig til en vis
- ↑ Se ovenfor S. 27, 28, Tractatens Art. 9 og 10.
- ↑ Saaledes Bestemmelserne af 16de Septbr. 1282 om Handel og Arbejdstaxter i Bergen. Maaskee havde Erik da endnu ikke fyldt sit 14de klar, hvilket er vist nok, dersom det, der i Chr. de Lanercost siges om Kongesønnens Fødsel St. Francisci Dag (4de Octbr.), gjelder ham. Men vi ville her see flere Exempler paa, at Kongens legale Myndighed ikke gjorde nogen videre Forandring i Forholdet.
