Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/129

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
107
1285. Forligsmøde paa Gullbergseid

ſømmelig Værdighed. Thi ſaa meget er viſt, at de bergenſke Bymænds Ledingsſkib var med paa Toget; ombord paa dette var Islændingen Loft Helgesſøn, ſom endnu ikke havde faaet Tilladelſe til at rejſe hjem[1]. Hertug Haakon, der nys havde tiltraadt Beſtyrelſen af ſit Hertugdømme, fulgte med; derimod ſynes Enkedronningen at være bleven hjemme. Der fortælles, at Flaaden en Tidlang ikke kunde faa god Vind, og at man gjorde Bønner og Løfter til mange Helgener, men forgjeves, indtil den islandſke Preſt Gudmund Hallsſøn foreſlog Kongen at love den hellige Biſkop Jon i Hole ſine bedſte Pellsklæder, hvis han ſkaffede dem Bør, „thi han var meget hurtig til at opfylde ſlige Bønner“; Kongen ſamtykkede deri, ſigende, at den hellige Jon nu fik viſe, at han ej var ſeendrægtig, ſom man almindeligviis beſkyldte Islændingerne for; der kom ogſaa ſtrax en friſk Vind, ſaa at man paa fire Dage naaede Beſtemmelſesſtedet[2], hvilket enten maa have været Lindholmen, lige overfor Gullbergseid, eller Kongehelle. Kongen kom formedelſt hiin Forſinkelſe neppe til den aftalte Dag, 25de Juni, men nogle faa Dage ſenere, thi ogſaa den ſvenſke Konge finde vi Dagen efter, nemlig 25de Juni, ikke paa Gullbergseid, men i Ljodhuus, hvor han den Dag udſtedte et Lejdebrev, gjeldende paa 8 Dage, for den danſke Herre, Jon Litle og Udſendingerne fra de tydſke Stæder, ſamt dem, han vilde medbringe paa den danſke Konges Vegne, ikke, ſom han tilføjede, fordi hine Mænd ellers havde behøvet at nære nogen Tvivl om deres Sikkerhed, men fordi Fyrſt Vitſlav af Rügen i en perſonlig Samtale udtrykkeligt havde bedet derom[3]. Man ſeer heraf, at ogſaa Fyrſt Vitſlav maa have været tilſtede ved Bindet, og da det tillige lader til, at Grev Jakob ſaavel ſom Erik Knutsſøn, den nys udnævnte Hertug til Søndre Halland, var tilſtede, maa Mødet have været ret glimrende. De tydſke Geſandter, ſom indfandt ſig, vare Johannes Munk og Raadmanden Fromold af Fifhuſen fra Lübeck, Hasſe af Krukow fra Wismar, Albert Spitznagel fra Roſtock, Gorſchalk Unververde fra Stralſund, og Henrik af Wolgaſt fra Greifswalde. De øvrige Stæder maa altſaa ikke ſærſkilt have ladet ſig repræſentere. Der blev nu, heder det, holdt mange Møder og Forhandlinger, uden at dog Kong Erik og Stædernes Sendebud kunde komme til fuldkommen Enighed eller ſtrax faa en endelig Fredsſlutning i Stand. Men det aftaltes dog, at der førſtkommende Michelsdag ſkulde holdes et nyt Forligsmøde i Kalmar under den ſvenſke Konges Forſæde, og at Tviſten der ſkulde komme til endelig Afgjørelſe,

  1. Arne B. Saga, Cap. 48.
  2. Laurentius’s Saga, Cap. 5.
  3. Sartorius’s Geſch. udg. af Lappenberg, II. 141.