Omtrent den samme Anmodning gjorde Henrik, Herre af Werle, Sveriges Konge i en Skrivelse til denne[1]. Anastasia, Fyrstinde til Meklenburg, og hendes Sønner saavel som Henrik af Werle, tilskreve derhos, „forpligtede ved det nys sluttede Forbund mellem Fyrster, Grever, Adelsmænd, Riddere, Kjøbmænd og Landes Indbyggere“ Kong Erik selv, og anmodede ham om at lade Stæderne nyde Ret og Erstatning[2]. Man skulde have ventet, at de Uvejr, der saaledes trak op over Norge, i det mindste havde bragt Alf Erlingssøn, deres Ophavsmand, i Unaade; men herpaa var neppe at tænke, saa længe Dronningen levede; tvert imod blev han, som vi ville see, endnu mere hædret, og først efter Dronningens Død lykkedes det hans Modstandere at fælde ham. Alligevel betragtede man i Norge disse Forberedelser fra Stædernes Side ikke uden en vis Ængstelse, og i Særdeleshed frygtede man Blokaden. Dette sees af et Brev, som Kong Erik den 7de Marts fra Bergen skrev til den engelske Konge[3], øjensynligt for at modarbejde Virkningen af hine før omtalte Breve fra Lübeck og Hertugen af Saxland; i dette Brev takkede han Kong Edward for al den Venlighed, han forrige Sommer havde viist hans Gesandter, og for den Forbunds- og Venskabs-Tractat, han havde indgaaet med ham, bedende ham indstændigt, nu eftertrykkeligt at ville overholde den saaledes fornyede, mellem begges Forfædre indgangne og troligen overholdte Alliance og gode Forstaaelse, i hvilken Anledning han ej vilde undlade at underrette ham om, at Tydskerne, som han selv og hans Forfædre altid havde begunstiget og styrket med flere Privilegier og Friheder, nu havde sammensvoret sig om at ville til næste Sommer, efter hvad han havde hexet, angribe hans Rige. „Om deres Indfald i vort Rige“, skrev han „kærer jeg mig ellers ikke det mindste, naar man kun kan hemme deres væmmelige Plan, at sende Kaperskibe til Kysterne mod de Kjøb-
- ↑ Sammesteds No. 481. Sveriges Konge kaldes her ved en Fejltagelse E. (Ericus?) istedetfor M. (Magnus).
- ↑ Sammesteds No. 1011. Dipl. Norv. I. 74. Der er her paa sidste Sted udtalt den Formodning, at Brevene fra Anastasia og Henrik af Werle, der nu forefindes i Lübecks Arkiv, ikke have været afleverede til K. Erik. Det er muligt; men at dog lignende Breve fra andre nordtydske Fyrster maa have været ham tilsendte, maa man slutte af Reimar Kocks Udsagn, „at Stæderne klagede for sine Øvrigheder, der skreve og sendte Gesandter til Kongen“.
- ↑ Rymer, I. 2. S. 662, Urkundenb. No. 489. Paa begge Steder er Brevet urigtigt henført til 1286, fordi Regjeringsaaret er angivet at være det 6te; men af de ældre Udgaver af Rymer sees, at Aarsangivelsen er utydelig eller ulæselig. At Brevet er skrevet 1285, sees noksom af Indholdet: kun da pønsede Stæderne paa Krig, og det var, som vi have seet, netop i Sommeren 1284, at hans Gesandter, for hvis venlige Modtagelse han takker, havde været i England og sluttet Tractaten. Suhm X. 916 har ogsaa paapeget Fejltagelsen.
