Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
90
Erik Magnusſøn.

fleſte ſaadanne Sammenkomſter plejede at ſkee om Sommeren, maa man antage det ſamme om denne[1]. Der nævnes heller ikke, hvilke af de ſaakaldte Landflygtige, der indfandt ſig ved Mødet, om Junker Jakob eller Marſk Stig ſelv, eller endog Hertugen, mod givet Lejde, var tilſtede, men man maa kun formode, at der her fornemmelig har været forhandlet om Udleverelſen af den norſke Enkedronnings Arvegodſer ſamt tillige om Hertugens Forlening med Sønderjylland, uden at der dog kan være opnaaet mere, end at der lovedes Hertugen, Junker Jakob og de øvrige Misfornøjede Grid og Lejde til et Danehof, der ſkulde holdes i Vordingborg i de ſidſte Dage af Auguſt og de førſte af September Maaned, og hvor deres Sag ſkulde komme til Afgjørelſe. Thi Biſkoppen og Greven af Schwerin anſaa det dog nødvendigt, i et Brev af 28de Auguſt til de paa Danehofet forſamlede Magnater, at foreholde dem de Rettigheder, deres Frænde Junker Jakob havde til Nordre-Halland, og opfordre dem til at bevæge Kong Erik til at lade ham vederfares Ret[2]. Heraf maa man da ſlutte, at den danſke Konge beſtemt har tilbageviiſt al norſk Megling, og derfor ogſaa givet den norſke Enkedronning et ugunſtigt Svar paa hendes egne Fordringer. Men hvad enten nu den ſchwerinſke Skrivelſe eller Stormændenes eenſtemmigt udtalte Uvilje paa Danehofet har indvirket paa Kongen og indjaget ham Skræk, eller han omſider har indſeet ſin Uret, ſaa er det viſt, at han her bekvemmede ſig til at meddele ſaavel Hertug Valdemar den længe attraaede Forlening af Sønderjylland, ſom Junker Jakob, der nu kaldes „Greve“, og hans Arvinger, Forleningen med den nordenfor Ethra Aa liggende Deel af Halland Saaledes maa dog Fejden, i det mindſte mellem

  1. Hos Petrus Olai nævnes denne Sammenkomſt efter Danehofet i Vordingborg, hvilket har bevæget Suhm (X. S. 869) til at antage, at den virkelig fandt Sted ſenere. Men man behøver kun at gjennemlæſe faa af P. Olai’s Optegnelſer, for at overbeviſe ſig om, at han under hvert Aar anfører Tildragelſerne uden Henſyn til deres chronologiſke Forhold. Aaret 1283 kan ſelv tjene til Exempel; thi efter at have omtalt Danehofet i Vordingborg (Sept.) nævner han, at vor Frue Kirke i Ribe faldt ned Juledags Nat, derpaa omtales Valdemars Forlening med Jylland og Jakobs med Halland, hvilket atter henhører til September: endelig nævnes da Mødet paa „Varderø“. Af Kong Eriks Brev af 8de Sept., trykt hos Suhm X. 1017, ſamt i Dipl. Svec. I. No. 773, ſees det, at Danehofet i Vordingborg holdtes paa den her angivne Tid, men ſaa ſilde ſom Midten af September kunde vanſkeligt noget Møde mellem Kongerne have været holdt, thi det var paa den Tid, at man ſnarere indſtillede alle ſtørre Søtog, end tiltraadte dem. Hvis det forholder ſig rigtigt, hvad de iſl. Annaler berette, at Dronning Margrete døde i Tunsberg, kan man forklare hendes og Kongens Ophold der af de Forberedelſer, han havde fore til Toget, iſær hvis den Læſemaade er rigtig, ſom henfører hendes Død til 9de Juni.
  2. Lilj. Dipl. Svec. I. No. 772.