Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/111

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
89
1282—1283. Spending med Danmark. Møde paa Varderø.

fængſle uden at han var lovligt anklaget, m. m.[1]; men derved forebyggedes dog ikke Uroligheders Udbrud endnu ſamme Aar. Da man hverken finder Hertug Valdemars, Junker Jakobs eller Stig Marſks Navne under Haandfeſtnings-Documenterne, maa man endog antage, at de ikke engang have overværet Rigsmøderne. Alle Rigets Store, heder det i de Aarbøger for dette Aar, ſom omtale disſe Uroligheder, ſatte ſig op mod Kongen, og der udbrød en Fejde mellem denne paa den ene Side, og dem og Hertugen paa den anden[2]. Fordelen var dog endnu paa Kongens Side; han rykkede ind i Sønderjylland for at underlægge ſig Hertugens Arvebeſiddelſer, og nødſagede ham til at indſlutte ſig paa Gottorp Slot, der en Tidlang belejredes[3], medens derimod, ſom man af det ovenanførte Udſagn maa ſlutte, flere af de oprørſke Stormænd begave ſig ud af Landet, og i det mindſte enkelte af dem droge til Norge, for at anholde om Kong Eriks Biſtand[4]. Denne ſynes da ogſaa hans Moder, der ſelv befandt ſig i ſamme Stilling lige over for den danſke Konge, ſom Hertugen og Junker Jakob, at have tilſagt dem, og vel endog med Glæde grebet Lejligheden til, ſaaledes med ſtørre Eftertryk, og underſtøttet af et ſtort Parti i Danmark ſelv, at kunne indtale ſine Fordringer. Da nu derhos den danſke Konge hidtil forgjeves havde belejret Hertug Valdemar i Gottorp, og Fejden ſaa ud til at ville blive langvarig, fandt han det vel ſelv raadeligſt at lytte til de Foreſtillinger, ſom nu maa være ham gjorte fra den norſke Regjering, og ſaaledes maa man da antage, at hiin nys omtalte Sammenkomſt paa Varderø er bleven aftalt. Paa hvad Tid af Aaret den fandt Sted, vides ikke, men da de

  1. Se Geheimearkivets Aarsberetninger, II. S. 2—9.
  2. Dette nævnes omſtændeligt i Detmars paalidelige Krønike (Grautofs Udg. I. S. 157): „i det ſamme Aar (1282) begyndte en ny Orlog i Danmark mellem Kongen og Hertugen og de adelige Mænd i Riget; det vedvarede en Stund“. Ligeſaa de ved 1410 ophørende Annaler i Langebeks Ser. V. 531: „1282; alle Danmarks Fornemme gjorde Oprør mod Kongen“; ſamt i Rykloſters Annaler (Scr. I. S. 170): „Strid opſtaar mellem Kong Erik og de Fornemme“.
  3. Dette nævnes ligeledes hos Detmar, ved 1283: „i dette Aar blev Orlogen udjevnet i Danmark, og Hertug Valdemar kom atter i ſit Land, ſom Kongen havde frataget ham altſammen, paa Gottorp nær; det havde Kongen forebygget med et Huus, ſom de Tydſke kaldte Luſeborg. Fra Gottorp vergede Hertugen ſig, indtil han fik ſit Land igjen“.
  4. Krigen ſynes at have været fort, eller rettere Hertug Valdemar at have holdt ſig indeſluttet, om Vintren 1282—83, og ud paa Vaaren, thi den 16de Decbr. finde vi Kong Erik i Flensborg (Suhm X. S. 841). Derimod finde vi tre af de Misfornøjede, Junker Jakob, Stig Marſk og Nikolas Knutsſøn den 9de Decbr. i Ribe, (Suhm X. S. 849), altſaa ikke hos Kongen, og derfor viſtnok enten i Begreb med at gribe til Vaaben mod ham, eller allerede i aabenbar Opſtand.