Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
89
1282–1283. Spending med Danmark. Møde paa Varderø.

fængsle uden at han var lovligt anklaget, m. m.[1]; men derved forebyggedes dog ikke Uroligheders Udbrud endnu samme Aar. Da man hverken finder Hertug Valdemars, Junker Jakobs eller Stig Marsks Navne under Haandfestnings-Documenterne, maa man endog antage, at de ikke engang have overværet Rigsmøderne. Alle Rigets Store, heder det i de Aarbøger for dette Aar, som omtale disse Uroligheder, satte sig op mod Kongen, og der udbrød en Fejde mellem denne paa den ene Side, og dem og Hertugen paa den anden[2]. Fordelen var dog endnu paa Kongens Side; han rykkede ind i Sønderjylland for at underlægge sig Hertugens Arvebesiddelser, og nødsagede ham til at indslutte sig paa Gottorp Slot, der en Tidlang belejredes[3], medens derimod, som man af det ovenanførte Udsagn maa slutte, flere af de oprørske Stormænd begave sig ud af Landet, og i det mindste enkelte af dem droge til Norge, for at anholde om Kong Eriks Bistand[4]. Denne synes da ogsaa hans Moder, der selv befandt sig i samme Stilling lige over for den danske Konge, som Hertugen og Junker Jakob, at have tilsagt dem, og vel endog med Glæde grebet Lejligheden til, saaledes med større Eftertryk, og understøttet af et stort Parti i Danmark selv, at kunne indtale sine Fordringer. Da nu derhos den danske Konge hidtil forgjeves havde belejret Hertug Valdemar i Gottorp, og Fejden saa ud til at ville blive langvarig, fandt han det vel selv raadeligst at lytte til de Forestillinger, som nu maa være ham gjorte fra den norske Regjering, og saaledes maa man da antage, at hiin nys omtalte Sammenkomst paa Varderø er bleven aftalt. Paa hvad Tid af Aaret den fandt Sted, vides ikke, men da de

  1. Se Geheimearkivets Aarsberetninger, II. S. 2–9.
  2. Dette nævnes omstændeligt i Detmars paalidelige Krønike (Grautofs Udg. I. S. 157): „i det samme Aar (1282) begyndte en ny Orlog i Danmark mellem Kongen og Hertugen og de adelige Mænd i Riget; det vedvarede en Stund“. Ligesaa de ved 1410 ophørende Annaler i Langebeks Ser. V. 531: „1282; alle Danmarks Fornemme gjorde Oprør mod Kongen“; samt i Ryklosters Annaler (Scr. I. S. 170): „Strid opstaar mellem Kong Erik og de Fornemme“.
  3. Dette nævnes ligeledes hos Detmar, ved 1283: „i dette Aar blev Orlogen udjevnet i Danmark, og Hertug Valdemar kom atter i sit Land, som Kongen havde frataget ham altsammen, paa Gottorp nær; det havde Kongen forebygget med et Huus, som de Tydske kaldte Luseborg. Fra Gottorp vergede Hertugen sig, indtil han fik sit Land igjen“.
  4. Krigen synes at have været fort, eller rettere Hertug Valdemar at have holdt sig indesluttet, om Vintren 1282–83, og ud paa Vaaren, thi den 16de Decbr. finde vi Kong Erik i Flensborg (Suhm X. S. 841). Derimod finde vi tre af de Misfornøjede, Junker Jakob, Stig Marsk og Nikolas Knutssøn den 9de Decbr. i Ribe, (Suhm X. S. 849), altsaa ikke hos Kongen, og derfor vistnok enten i Begreb med at gribe til Vaaben mod ham, eller allerede i aabenbar Opstand.