Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/109

Denne siden er korrekturlest

87

1282–1283. Spending med Danmark. Møde paa Varderø.

Navn, og dennes Udsending Thomas af Ippegrave, om at de skulde an vende al sin Flid og Omhu for at faa Guido paagreben, imod at Abbeden og Thomas godtgjorde deres Udlæg derved med 200 Mkr. Sterling, for hvilken Sum Thomas skulde blive tilbage som Sikkerhed, hvorhos Kongen af England for den Tjeneste, de herved gjorde og fremdeles kom til at gjøre luun, skulde vise dem al Erkjendtlighed^[1]. Da Guido af Montfort neppe nogensinde kom til Norge, ledede denne Tractat ikke til noget egentligt Resultat, men man seer dog allerede deraf, hvor særdeles magtpaaliggende den norske Regjering fandt det, at staa paa en god Fod med Englands mægtige Konge.

Hvad Skridt den norske Regjering eller rettere Dronningen strax efter Kong Magnus’s Død gjorde, for at indtale hendes Arv samt hvad hun forøvrigt havde tilgode, vides ikke. Maaskee foretoges der ikke noget alvorligt førend i 1283, da de verste Storme med Gejstligheden vare forbi, og man saaledes havde noget friere Hænder. Da blev der, fortælles der, holdt en Sammenkomst mellem den danske og norske Konge paa Varderø, hvorved begge medbragte mange Skibe, og hvor tillige flere Landflygtige indfandt sig^[2]. Ved disse Landflygtige for-

↑ Smsts. Dette er det eneste af alle tre ovenfor nævnte Skrivelser, som er forsynet med Aarstal, og da dette i Brevet selv er 1280, har Rymer henført det hertil, og saaledes sat det foran de to andre. Men af den Omstændighed, at netop Bjarne og Audun, de to fornemste Regjeringsherrer, indgik en Forpligtelse, som under andre Forhold den regjerende Konge maatte paatage sig selv, er det klart, at de her optræde i Egenskab af Formyndere, og at Orvereenskomsten saaledes ej kan være indgaaet i Januar 1280, da Kong Magnus endnu levede, men maa være sluttet i Januar 1281. Det er ogsaa en bekjendt Sag, at man i England lige fra Midten af det 13de Aarhundrede til 1755 regnede Aaret fra 25de Marts. Brevet er vel hos Rymer paategnet „Anno 8“, det vil sige K. Edwards 8de Aar, der løber fra 20de Nov. 1279 til 20 Nov. 1280, men dette kan enten skrive sig fra en Fejltagelse hos ham, eller ogsaa er det allerede i sin Tid urigtigt paategnet Brevet af en eller anden Archivmand. Drottsetens Brev, saavelsom den engelske Konges, mangle Dateringen, men her bliver det sidstes Henførelse til Edwards 8de Aar sandsynligere, og at de begge høre til eet Aar er aabenbart. – Paa den her antydede Maade forekommer det os, at de chronologiske Vanskeligheder ved hine tre Breves Ordning bedst undgaaes, og at Sammenhængen bliver rimeligst.
↑ Dette fortælles alene i Petr. Olai annalistiske Excerpter (Langebek Scr. I. S. 188); han er vel ingen gammel Forfatter, og besidder heller ingen synderlig Kritik, men det er dog aabenbart, at han i det hele taget har haft gode Kilder, og flere end der nu staar til vor Raadighed. Det er derfor ingen Grund til at forkaste hans Udsagn paa dette Sted, især da det passer saa saare vel til de samtidige og følgende Begivenheder. At de isl. Annaler eller Arne B. Saga intet nævner om dette Møde, kan ej svække Beretningens Troværdighed, thi de undlade at omtale mange endog vigtigere Sager, der ej middelbart vedkom Island. Vi ville see, at der ogsaa omtrent tre Aar senere holdtes Møde paa Varderø, hvis Beliggenhed vel maa søges i Nærheden af Vardberg i Halland.

[1] Smsts. Dette er det eneste af alle tre ovenfor nævnte Skrivelser, som er forsynet med Aarstal, og da dette i Brevet selv er 1280, har Rymer henført det hertil, og saaledes sat det foran de to andre. Men af den Omstændighed, at netop Bjarne og Audun, de to fornemste Regjeringsherrer, indgik en Forpligtelse, som under andre Forhold den regjerende Konge maatte paatage sig selv, er det klart, at de her optræde i Egenskab af Formyndere, og at Orvereenskomsten saaledes ej kan være indgaaet i Januar 1280, da Kong Magnus endnu levede, men maa være sluttet i Januar 1281. Det er ogsaa en bekjendt Sag, at man i England lige fra Midten af det 13de Aarhundrede til 1755 regnede Aaret fra 25de Marts. Brevet er vel hos Rymer paategnet „Anno 8“, det vil sige K. Edwards 8de Aar, der løber fra 20de Nov. 1279 til 20 Nov. 1280, men dette kan enten skrive sig fra en Fejltagelse hos ham, eller ogsaa er det allerede i sin Tid urigtigt paategnet Brevet af en eller anden Archivmand. Drottsetens Brev, saavelsom den engelske Konges, mangle Dateringen, men her bliver det sidstes Henførelse til Edwards 8de Aar sandsynligere, og at de begge høre til eet Aar er aabenbart. – Paa den her antydede Maade forekommer det os, at de chronologiske Vanskeligheder ved hine tre Breves Ordning bedst undgaaes, og at Sammenhængen bliver rimeligst.

[2] Dette fortælles alene i Petr. Olai annalistiske Excerpter (Langebek Scr. I. S. 188); han er vel ingen gammel Forfatter, og besidder heller ingen synderlig Kritik, men det er dog aabenbart, at han i det hele taget har haft gode Kilder, og flere end der nu staar til vor Raadighed. Det er derfor ingen Grund til at forkaste hans Udsagn paa dette Sted, især da det passer saa saare vel til de samtidige og følgende Begivenheder. At de isl. Annaler eller Arne B. Saga intet nævner om dette Møde, kan ej svække Beretningens Troværdighed, thi de undlade at omtale mange endog vigtigere Sager, der ej middelbart vedkom Island. Vi ville see, at der ogsaa omtrent tre Aar senere holdtes Møde paa Varderø, hvis Beliggenhed vel maa søges i Nærheden af Vardberg i Halland.

[1]

[2]