Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
86
Erik Magnusſøn.

aarige, Kong Erik og den ſkotſke Kongedatter Margrete var visſelig for en Deel en Frugt af denne Politik, og ligeſaa ſee vi Regjeringen beflitte ſig paa den ſtørſte Forekommenhed mod Kong Edward i England. Der var, f. Ex., ſom ovenfor nævnt, fremdeles Tale om Paagribelſen af den ulykkelige Guido af Montfort, hvis Komme til Norge man ſynes at have ventet, uagtet han i Virkeligheden, ſom det lader til, opholdt ſig i Italien, under Kongen af Neapels Beſkyttelſe[1]. I Aaret 1280 kom der virkelig en fremmed Ridder hemmeligt til Norge, der mistænktes for at være Guido af Montfort, og man gjorde ſtrax Anſtalter til hans Paagribelſe, ja lod endog Kong Edward ved Abbed Richard i Lyſekloſter, der maaſkee i dette ſæregne Erende ſendtes til England, vide, at Paagribelſen var ſkeet. Kong Edward takkede ſtrax meget for denne Høflighed i en Skrivelſe til Kong Erik, ſom han ſendte tilbage med Abbeden, og hvori han bad, at den paagrebne Ridder ſtrax maatte blive ſendt til England paa hans Bekoſtning, ligeſom han ogſaa tilføjede de varmeſte Anbefalinger for Abbeden, ſamt Ridderen Jon Ragnvaldsſøn, den nys omtalte Gjaldkere i Bergen, der, ſom Kong Edward havde hørt, viiſte ſtor Iver for hans Anligender[2]. Men man havde været for ſikker i ſin Sag, thi den mistænkelige Ridder fandt Lejlighed til at flygte bort, førend man endnu kunde faa ham fat, og da den norſke Konges Drottſete Eyſtein, om hvilken der ovenfor er nævnt, at han i 1280 ſendtes til Skotland, rimeligviis for at indlede Giftermaalet, kom tilbage til Norge, tilſkrev han Kong Edward, at det gjorde ham meget ondt at maatte underrette ham om det ovenfor omtalte Uheld, der var indtruffet under hans Fraværelſe; han ſelv, ſagde han, havde ikke ſparet nogen Møje for at paagribe Perſonen, men dette var, medens han var borte, ikke blevet udført, ſom han ønſkede[3]. Heraf maa man da ſlutte, at Drottſeten havde faaet det Hverv, at være Abbeden, der her egentlig optræder ſom Kong Edwards Erendſven, behjelpelig ved Paagribelſen, men at der maaſkee have været Andre, der have begunſtiget Flygtningen, og givet ham Lejlighed til at undſlippe. Det var da formodentlig for at gjøre dette godt igjen, og ikke give den engelſke Konge Anledning til Klage, at Hr. Audun Hugleiksſøn og Hr. Bjarne Erlingsſøn, de to fornemſte Medlemmer af Regjeringen, den 13de Januar 1281 ſluttede en Overeenskomſt med Abbed Richard, der fremdeles handlede i Kong Edwards

  1. Den 20de Septbr. 1280 tilſkrev Fyrſten af Salerno K. Edward om Betingelſerne for Guidos Tilgivelſe, eg ſiger udtrykkeligt at han derom havde tilſkrevet ham og faaet Svar fra ham. Rymeri foedera I. 2. S. Turin.
  2. Rymeri foedera I. 2. S. 587. Den i Brevet nævnte Johannes Rolandi, miles, der af Udtrykkene ſees at have været i Norge, da det blev ſkrevet, maa ganſke viſt være Jon Ragnvaldsſøn, ogſaa kaldet Jon Ragnaldsſøn.
  3. Rymeri foedera I. 2. S. 581.