aarige, Kong Erik og den skotske Kongedatter Margrete var visselig for en Deel en Frugt af denne Politik, og ligesaa see vi Regjeringen beflitte sig paa den største Forekommenhed mod Kong Edward i England. Der var, f. Ex., som ovenfor nævnt, fremdeles Tale om Paagribelsen af den ulykkelige Guido af Montfort, hvis Komme til Norge man synes at have ventet, uagtet han i Virkeligheden, som det lader til, opholdt sig i Italien, under Kongen af Neapels Beskyttelse[1]. I Aaret 1280 kom der virkelig en fremmed Ridder hemmeligt til Norge, der mistænktes for at være Guido af Montfort, og man gjorde strax Anstalter til hans Paagribelse, ja lod endog Kong Edward ved Abbed Richard i Lysekloster, der maaskee i dette særegne Erende sendtes til England, vide, at Paagribelsen var skeet. Kong Edward takkede strax meget for denne Høflighed i en Skrivelse til Kong Erik, som han sendte tilbage med Abbeden, og hvori han bad, at den paagrebne Ridder strax maatte blive sendt til England paa hans Bekostning, ligesom han ogsaa tilføjede de varmeste Anbefalinger for Abbeden, samt Ridderen Jon Ragnvaldssøn, den nys omtalte Gjaldkere i Bergen, der, som Kong Edward havde hørt, viiste stor Iver for hans Anligender[2]. Men man havde været for sikker i sin Sag, thi den mistænkelige Ridder fandt Lejlighed til at flygte bort, førend man endnu kunde faa ham fat, og da den norske Konges Drottsete Eystein, om hvilken der ovenfor er nævnt, at han i 1280 sendtes til Skotland, rimeligviis for at indlede Giftermaalet, kom tilbage til Norge, tilskrev han Kong Edward, at det gjorde ham meget ondt at maatte underrette ham om det ovenfor omtalte Uheld, der var indtruffet under hans Fraværelse; han selv, sagde han, havde ikke sparet nogen Møje for at paagribe Personen, men dette var, medens han var borte, ikke blevet udført, som han ønskede[3]. Heraf maa man da slutte, at Drottseten havde faaet det Hverv, at være Abbeden, der her egentlig optræder som Kong Edwards Erendsven, behjelpelig ved Paagribelsen, men at der maaskee have været Andre, der have begunstiget Flygtningen, og givet ham Lejlighed til at undslippe. Det var da formodentlig for at gjøre dette godt igjen, og ikke give den engelske Konge Anledning til Klage, at Hr. Audun Hugleikssøn og Hr. Bjarne Erlingssøn, de to fornemste Medlemmer af Regjeringen, den 13de Januar 1281 sluttede en Overeenskomst med Abbed Richard, der fremdeles handlede i Kong Edwards
- ↑ Den 20de Septbr. 1280 tilskrev Fyrsten af Salerno K. Edward om Betingelserne for Guidos Tilgivelse, eg siger udtrykkeligt at han derom havde tilskrevet ham og faaet Svar fra ham. Rymeri foedera I. 2. S. Turin.
- ↑ Rymeri foedera I. 2. S. 587. Den i Brevet nævnte Johannes Rolandi, miles, der af Udtrykkene sees at have været i Norge, da det blev skrevet, maa ganske vist være Jon Ragnvaldssøn, ogsaa kaldet Jon Ragnaldssøn.
- ↑ Rymeri foedera I. 2. S. 581.
