Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/105

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
83
1280—1283. Tviſtigheder med Danmark.

de rige Godſer ſelv at fordre, men ogſaa al den Landſkyld med øvrige Afkaſtningen der havde været forholdt hende lige ſiden Faderens Død, og ſom, om man end beregnede den nok ſaa ringe, og om man end fradrog, hvad der var medgaaet til hendes Underhold, indtil hun blev gift, ſamt de enkelte mindre Udbetalinger, der maaſkee kunde have været gjorte[1], eller de Godſer, der maaſkee allerede vare ſtillede til hendes Dispoſition, dog i al den Tid maa have været løbne op til en uhyre Sum. Aarſagen til, at Arven ſaa længe forholdtes Syſtrene, var nu vel viſtnok for en Deel den Omſtændighed, at de, ſom Døttre af Kong Erik, betragtedes med Ugunſt af dennes Brødre Abels og Chriſtophers Linjer, af hvilke denne nu beklædte Thronen, hiin havde Sønderjylland ſom Hertugdømme. Men meget bidrog vel ogſaa dertil den Forvirring, ſom havde herſket i Danmark, og den beſtandige Tviſt mellem den kongelige og hertugelige Linje, der endog, ſom vi have ſeet, ſtundom udartede til formelig Krig; thi da Godſerne, hvorom her var Spørgsmaal, for en Deel laa i Sønderjylland, var det ſaaledes ikke let for den danſke Konge, om han endog meente det oprigtigt, at faa Hertugen til at give Slip paa dem, hvis denne fandt for godt at ſidde inde med dem, og vi have ovenfor ſeet, at Kong Erik Chriſtophersſøn endog udtrykkeligt paaberaabte ſig dette, da Kong Magnus i Aaret 1277, ſandſynligviis ved ſine Geſandter Audun Hugleiksſøn og Guthorm Gydasſøn, alvorligt fornyede Fordringen. Hvad Dronning Ingeborg angaar, da nærede man vel ogſaa ſærdeles Uvilje mod hende, ſiden hun ved ſin raſke Beſlutning, at drage til Norge med Kong Haakons Sendebud, krydſede de Planer, den daværende Regjering i Danmark eller vel nærmeſt Enkedronningen Margrete, med Henſyn til hende havde lagt. Viſt er det, at Forholdet mellem Danmark og Norge under Kong Magnus’s hele Regjering var meget ſpendt, og vi have ſeet, hvorledes det endog allerede under ham nær var kommet til Krig mellem begge Lande. Under den fredelige Magnus blev dog aabenbar Krig forebygget. Men da han var død, og den myndige Dronning Ingeborg ſelv var kommen i Spidſen for Regjeringen, optoges Trætten paany; hun var ikke den, der lod ſig ſine Rettigheder frahevde, og vi ville ſtrax nedenfor ſee, at hun ikke engang var

    Krongods og Patrimonialgods, findes i den bekjendte „Kong Valdemars Jordebog“, aftrykt i Langebeks Scr. R. Dan. 7de Deel.

  1. Ved Dommen i 1284 undtages udtrykkeligt, ſom det vil ſees, det Gods fra Extradition, ſom Syſtrene allerede ſelv eller ved Formyndere havde afhændet. Det er vel ikke ſaa uſandſynligt, at en Deel kan være ſolgt forud, ſom et Slags ventende Arv, og kjøbt af Andre ved et Slags Speculation, hvorhos det i alle Fald er viſt, at Jutha og Agnes maa have faaet en Deel Gods overdraget, ſiden der tales om det Gods, de bragte Kloſtret i Roskilde.