Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/60

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
46
Haakon Haakonsſøn.

bedſt at enhver af os drager for ſig, og udretter, hvad Herren forunder ham. Derimod har jeg allerede tilſkrevet Kong Ludvig om, at han velvilligt ved et aabent Brev vil forunde mig fri Tilladelſe til, naar jeg paa Toget kommer forbi hans Rige, og det ſkulde hænde ſig, at enten jeg ſelv eller nogen af mine Folk bliver ſyg, eller jeg ſkulde trænge til Levnetsmidler eller andre Fornødenheder, i Fred at maatte lægge til Land og forſyne mig med hvad jeg behøver“. Det attraaede aabne Brev medbragte allerede Matthæus, der dog førſt nu ſynes at have rykket frem med det. Matthæus meddeler det i ſit Verk heelt og holdent. Det indeholder en Befaling til alle Kong Ludvigs tro Undergivne, Baillis, Maires og Prévôts, at de, for det Tilfælde at Kong Haakon eller noget til hans Flaade hørende Skib ſkulde lande nogenſteds i hans Rige eller de under hans Overhøjhed ſtaaende Lehn, ſkulde modtage ham og hans Mænd hæderligt, tillade dem at kjøbe Levnetsmidler, og overhoved at forſtilte ſig med alle Nødvendighedsartikler. Da Kong Haakon havde læſt dette Brev, glædede han ſig ſaare meget, ſiger Matthæus, takkede Overbringeren af en ſaa ſmigrende Skrivelſe, og betænkte ham med kongelige Gaver. Kongens Glæde gjaldt vel meſt det venſkabelige Sindelag hos den franſke Konge, ſom Brevet udtalte, thi forøvrigt havde han viſt opgjort med ſig ſelv, at han ej vilde drage afſted og derfor heller ikke komme til at benytte ſig af Ludvigs gode Tilbud Ludvig tiltraadte, ſom bekjendt, i Auguſt 1348 alene ſit Korstog, der havde et heel bedrøveligt Udfald. Det er ikke uſandſynligt, at den krigserfarne Haakons Deeltagelſe vilde have kunnet give det en anden Vending; men for Norge var det visſelig under alle Omſtændigheder heldigſt, at Kongen ikke befattede ſig dermed. Man hører nu ikke mere tale om Haakons paatænkte Korstog førend i 1252, ſom det nedenfor paa ſit Sted ſkal viſes, og heller ikke da kom det til Udførelſe. Men man ſer af disſe Forhandlinger, hvor ſtor Haakons Anſeelſe maa have været.

Den ellers ſaa myndige Innocentius vilde vel neppe have fundet ſig ſaa taalmodigt i, at Kongen ſaaledes drog Opfyldelſen af ſit Korstogsløfte i Langdrag, hvis han ikke fremdeles havde befundet ſig i den Nødvendighed, at maatte lukke Øjet til mangt og meget, for ikke at ſkabe ſig nye Fiender foruden Kejſer Frederik og det øvrige hohenſtaufiſke Parti, der allerede var ham farligt nok. Uagtet Frederik var bleven afſat og excommuniceret paa Kirkemødet i Lyon, havde han dog ſaa mange og mægtige Tilhængere, og udviklede ſelv ſaa megen Kraft og Statskløgt, at de Fiender eller Modkejſere, Paven rejſte imod ham, kom til at ligge under. Landgreve Henrik Raſpe af Thüringen, hvilken Paven i 1246 fik valgt til Modkonge, døde allerede det følgende Aar, uden at udrette noget. Efter ham valgtes Vilhelm af Holland, der dog ikke ud-