Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/436

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
422
Haakon Haakonsſøn.

hans Folk bragte ham nogle Skoter, ſom de havde grebet. Han gav dem alle fri, og ſendte dem op i Bygden, paa een nær, mod det Løfte, at de ſkulde komme ned til ham igjen med en Deel Slagt, derfor blev hiin ene tilbageholdt ſom Gisſel. Senere ud paa Dagen roede ni Mand fra et af Skibene til Land for at hente Vand. Men ikke længe efter hørte man et Skrig. En Deel Folk roede til, og ſaa nu at Skoterne havde overfaldt hine; da de vare ganſke vaabenløſe, kunde de ikke tænke paa at forſvare ſig, og heller ikke kunde de komme bort, da Baaden var fjæret op; Skoterne havde ſaaledes dræbt ſyv af dem, og kun to, der haardt ſaarede havde ſtyrtet ſig i Vandet, bleve tagne op og frelſte af deres Landsmænd. Ved at ſee Nordmændene nærme ſig, flygtede Skoterne til Skogs, og Nordmændene toge deres faldne Kammeraters Liig med ſig. Kongen tog dog ingen Hevn over Gisſelen, men lod ham ſætte i Land og ſlippe løs[1].

Mandagen den 29de October ſejlede Kong Haakon fra Goafjord over Pettlandsfjorden. I denne urolige Fjord var Søgangen ſaa voldſom, at et Skib fra Ryfylke forgik med hele Beſætningen. Jon af Heſtbø[2] drev øſtover, og var nær kommet i den ſaakaldte Svelg[3], en Hvirvel eller Malſtrøm, der endnu frygtes af de Søfarende, men ſlap dog heldigt fra den, og lod nu, ſiden han havde forfejlet Øerne, Courſen ſtaa lige til Norge. Kongen kom om Natten til et Sund ſtrax nordenfor Aasmundsvaag paa Vaage (maaſkee ved Flatø), og lagde ſiden ind i Ragnvaldsvaag. Her ſamlede ogſaa de fleſte øvrige Skibe ſig til Hovedflaaden, for ſaa vidt ſom de ikke allerede havde taget Vejen hjem til Norge, thi en Deel havde virkelig faaet Hjemlov, og mange rejſte endog uden Tilladelſe. Kongen havde nemlig ytret, at han, ſaa ſnart han var kommen til Øerne, vilde ſejle hjem til Norge, og derfor tænkte vel flere ſom ſaa, at det ikke var ſaa farligt, om de ſejlede paa egen Haand. Men da Vejret blev haardere, og gunſtig Vind aldrig vilde komme, beſluttede Kongen at overvintre paa Orknøerne med tyve Skibe. Alle de øvrige fik Tilladelſe til at drage hjem. Dog maatte Lendermændene blive hos ham, undtagen Eiliv af Nauſtdal, der allerede var ſejlet øſtover; ligeledes bleve de fleſte andre mere anſeede Mænd tilbage hos ham. Det var dog vel neppe det ſtormfulde Vejr og den ſildige

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 327.
  2. Denne Jon af Heſtbø har maaſkee været en Søn af Lendermanden Baard i Heſtbø, der ogſaa var med paa Toget.
  3. Svelgen kaldes nu Swelchie, og antages at være i Nærheden af de ſaakaldte Pentland-Skerries. Om denne „Svelg“ havde vore Forfædre det Sagn, at den frembragtes ved Frodes Kvern „Grotta“, der her var ſunken ned, og altid gik rundt og malede Salt, ſe ovenfor I. 1. S. 219.