Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/158

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
144
Haakon Haakonsſøn.

veed, men ſom under ſin hele Embedstid ſynes at have været i den bedſte Forſtaaelſe med Kongen[1].

13. Erkebiſkop Einars mislykkede Forſøg paa at faa Tronfølgen og Magtens Deling ordnet til Haakon den unges Fordeel. Haakon den ringes Geſandtſkab til Spanien. Geſandtſkab og Giftermaalsforſlag fra Kongen af Caſtilien.


Om Vaaren 1254 døde Kong Haakons ældſte, men udenfor Egteſkabet fødde Søn, Hr. Sigurd, i ſin bedſte Alder, kun lidet over 30 Aar gammel[2]. Det ſlaar ikke fejl, at Kongen har taget ſig hans Død nær, thi han ſynes at have været en brav ung Mand, paa hvem han i vanſkelige Tilfælde kunde ſtole[3], og ſom dertil uden Knurren fandt ſig i den Indrømmelſe, Kongen gjorde det nye, af Gejſtligheden opſtillede Princip, at kun egte Fødſel berettigede til Tronen, idet han ej lod ham, men ſin yngre, egtefødde Søn Haakon hylde ſom ſin tilkommende Efterfølger, og give Kongetitel. Imidlertid er det klart, at Sigurds Død for ſaa vidt maa have været betimelig, ſom den bortryddede den væſentligſte Grund til fremtidige Tronſtridigheder. Om Kongen end, ved at foretrække Haakon for Sigurd, i Gjerningen havde viiſt, at han anerkjendte hiint Princip, ſaa var det dog endnu ikke vedtaget af Folket i Almindelighed. Efter de ældre Love og Vedtægter var Sigurd lige ſaavel arveberettiget til Tronen, ſom nogen af hans egtefødde Brødre, ja ſom ældre end de kunde han endog ſiges at have et Fortrin for dem. Førend Haakon den unge endnu var fød, var han upaatvivleligt af Kongen beſtemt til at være hans Tronfølger, og betragtedes viſtnok af de fleſte, der ej havde ſvoret til Skule Jarls Fane, ſom ſaadan[4]. Haakon ringes Ophøjelſe til Tronfølger tilintetgjorde ſaaledes hans glimrende Udſigter for Fremtiden, og det fortjener ikke liden Ros, at han fandt ſig ſaa taalmodigt deri, ſom man af Sagaens Taushed om det

  1. De islandſke Annaler. Sagaen nævner ſenere Thorgils, men taler ej om hans Udnævnelſe.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 282. Sigurd omtales, ſom vi have ſeet, allerede førſt i 1225, han var altſaa i det ſeneſte fød 1224, men ſnarere lidt før; dog kan man heller ikke ſætte hans Fødſel mange Aar i Forvejen.
  3. Saaledes i Slaget i Oslo 1240, ſe ovenfor III. S. 967. Af den Omſtændighed, at Sigurd i Aaret 1253 ſorte Skibet Rygjabranden, ſkulde man friſtes til at antage, at han da havde faaet Ryfylke i Forlening; dog vides intet derom med Sikkerhed.
  4. Det ſlaar ikke Fejl, at de Dispoſitioner, ham vedkommende, ſom Kongen ved Tiltrædelſen til Vermelandstoget 1225 traf, og hvorom han underrettede den troe Dagfinn Bonde (ſe ovenfor III. S. 682), netop angik Tronfølgen.