Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/957

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
939
Kong Magnus’s Kroning.

der forrettedes af Erkebiſkoppen med megen Pragt, og med Biſtand af Legaten, de fire norſke Biſkopper, og den islandſke Biſkop Brand, der nys forud var bleven indviet. Man maa endog formode, at Kroningen fandt Sted ſamme Dag, ſom hans Indvielſe, umiddelbart efter denne, ſiden Indvielſen foregik paa en ſtor Feſtdag, nemlig den øvre Mariemesſe eller 28de Septbr[1]. Hvor Kroningen foregik, ſiges ikke. Den ſtore Chriſtkirke var da neppe endnu bleven færdig, ſaaſom det er viſt, at Sunnivas Levninger ej flyttedes til den førend ſex Aar ſenere, i 1170. Sandſynligviis er den da ſkeet i Apoſtelkirken, den kongelige Kirke i Staden. I Anledning af Kroningen ſkal Erling have ſtiftet Auguſtinerkloſtret paa Halsnø i Søndhordeland, der, beliggende i Nærheden af hans Ættegaard, efter al Rimelighed bar bort til hans Odelsgods[2]. Da Halsnø Kloſter ſiden ſtod i et Slags Forbindelſe med Jonskirken eller St. Johannes Auguſtinerkloſter i Bergen, og dette igjen med Bergens Domkapitel, kan begge disſe Kloſtres Stiftelſe rimeligviis antages ſamtidig, og ſynes nærmeſt at have været beregnet paa at faa et Konvent af regulære Auguſtinere iſtand under Bergens Domkapitel[3]. Dette er vel iſær ſkeet efter Erkebiſkop Eyſteins Foranſtaltning, da vi ſiden erfare, at han ej alene ſtiftede Elgeſeter Auguſtinerkloſter ved Nidaros, men endog oprettede et i Forbindelſe med Nidaros Domkapitel ſtaaende Auguſtinerkonvent ved Kaſtelkirken i Kongehelle, der maaſkee ved Kroningen er bleven bane ſkjenket[4]. Ligeledes er det at formode, at det bar ved denne højtidelige Lejlighed, at den forhen omtalte Overdragelſe Byen Stavanger til St. Svithun eller Biſkopsſtolen fandt Sted. Thi paa Kroningsdagen, beder det, bortſkjenkede Erling og Magnus ſtore Gaver. Erling havde paa denne Dag ladet berede et herligt Gjeſtebud i Kongsgaarden, boer den ſtore Hall var tjeldet med Peld og Bænkene belagte med koſtbare Klæder. Her beværtede Erling og den unge ſyvaarige Konge Erkebiſkoppen. Legaten, Biſkopperne, Høvdingerne, Hirden og alle haandgangne Mænd tilligemed en Mængde andre Indbudne. Saaledes, og med ſaa mange vigtige Forandringer i Norges ſtatsretlige og kirkelige Forhold, endtes den førſte norſke Kroningsfeſt. Erling ſkakke troede nu ſit Dynaſti fuldkommen befæſtet paa Tronen[5].

  1. Det paabydes nemlig i den ſenere Lovgivning, der, ſom man godt kan ſee, har laant denne Artikel fra den ældre, at Kongen helſt ſkulde hyldes paa en Feſtdag; det ſamme ſeer man ogſaa var Tilfældet med Kroningen (Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 252, 253).
  2. Halsnø Kloſter ſiges i Walkentofs utrykte Beſkrivelſe over Bergen at være ſtiftet i Anledning af Kroningen; vel nævnes urigtigt Aaret 1161, men dette er en let forklarlig og undſkyldelig Fejltagelſe.
  3. Se Langes Kloſterhiſtorie S. 507, 513.
  4. Samme Skrift, S. 728 flg.
  5. Magnus Erlingsſøns Saga Cap. 13, 14. Snorre Cap. 21, 22.