Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/97

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
69
Fundinn Noregr.

ſer bleve opgjorte. Hypotheſen har iſær været uheldig i at udlede Norges Navn og Norges Bebyggelſe fra kvænſke Høvdinger. Thi endog disſes Navne ere, ſom vi have ſeet, egte norſke. Men Fornjot, ſom Jotun, maatte have ſit egentlige Hjem i Jotunheim, og Jotunheim havde man netop i det 12te Aarhundrede, da man begyndte at give de gamle Myther en ethnographiſk Forklaring, lagt i Egnene omkring det hvide Hav, i hvis Nærhed følgelig ogſaa hans Deſcendenter, Nors Forfædre, maatte høre hjemme[1].

Men er end Beretningen ſaaledes ganſke upaalidelig i det Hele taget, og kun at anſee ſom en uheldig Hypotheſe, ſaa indeholder den dog umiskjendeligt visſe Enkeltheder, der neppe kunne være grebne ganſke af Luften, men maa betragtes ſom virkelige Erindringer, vedligeholdte i Sagnet fra de ældſte Tider. Som en ſaadan Erindring maa man upaatvivleligen førſt og fremſt anſee den ſaa beſtemt udtalte Foreſtilling om at Nordmændene (hvilke Nor ſaaatſige repræſenterer) ere komne øſtenfra til den nordlige Deel af Norge, og at det kun var denne, ſom fra førſt af hed Norvegr. Thi om man end ſatte deres tidligere Hjem i det ſaakaldte Jotunheim, ſaa vilde det dog have været en let Sag for Hypotheſens Sammenſætter at kunne have ladet dem drage Gors Vej ſøndenom Halvøen, hvis der ikke herſkede en beſtemt, hos Folket udbredt Tradition, der forbød ham det. Dertil kommer hiin Fortælling om Nors Kamp med de fire Konger ſtrax veſtenfor Kjølene, maaſkee endog Fortællingen om Striden med Lapperne; thi er Navnet „Lapper“ end ikke ældre end det 12te Aarhundrede, ſaa er det dog ikke nødvendigt at antage dette Navn uadſkilleligt forbundet med Sagnet ſelv; det kan have været tilføjet af den ſenere Bearbejder. Endelig er det tydeligt at ſee, at endog de paalideligere Dele af Slægtregiſtrene i det Hele taget antyde en Udbredelſe af Slægterne i Retningen fra Nord mod Syd. Dette gjælder i Særdeleshed den Æt, om man kunde kalde den njardøſke,

  1. Se herom udførligere de ſkarpſindige Underſøgelſer af R. Keyſer i „Samlinger til det norſke Folks og Sprogs Hiſtorie“ 6te B. S. 292 til 304. Det viſes her tydeligt, at Materialierne til „Fundinn Noregr“ ere hentede fra tre Hovedkilder, nemlig: 1) virkelige gamle Slægtregiſtre, der opregnede de ældſte bekjendte norſke og islandſke Høvdingers Forfædre nogle Aarhundreder op i Tiden; 2) det gamle Kvad Hyndluljód, forfattet i det 8de Aarhundrede, og optaget i Flatøbogen; det udleder Helte- og Høvdinge-Slægterne over hele den germaniſke Verden fra den ovenfor (S. 64) omtalte Halfdan Gamle; 3) Mytherne om Elementarguddommene. Af alle disſe tre Beſtanddele har man ſammenſat Slægtregiſtre og forøget dem ved Hjelp af Navne, ligefrem dannede efter Landſkabs-Benævnelſerne, af hvilke dog de fleſte, ſom vi i det Følgende ville ſee, kunne udledes af Ord, der forekomme i Sproget, og rimeligviis alle i ſin Tid kunde udledes paa lignende Maade, men af Rødder, ſom i Tidens Løb ere tabte.