Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/95

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
67
Fundinn Noregr.

Landet og gav det ſit Navn[1]. Men paa denne Maade opſtaa Landſkabsnavne ſjelden eller aldrig. Norges Navn er ſelv det bedſte Exempel. Da man hos udenlandſke Skribenter finder det ſkrevet Northvegia, og Indbyggerne ſelv kalde ſig Nordmænd, er det tydeligt at „Nor“, den førſte Stavelſe, kun er en Forkortning af Norðr (Nord) og at der ſaaledes ej alene ikke har været nogen Mand af Navnet „Nor“, men at hans Tilværelſe endog ej kan have været opdigtet førend det var blevet almindeligt at forkorte norðr til „nor“[2]. Den foregivne Nors hele Slægt er kun Perſonifikationer af de Naturphænomener og kalendariſke Benævnelſer, der tilhøre Vinteren, forbundne med Navnene paa nogle Elementar-Guddomme. Thorre er ſaaledes det ældgamle norſke Navn paa Vintermaaneden fra omtrent midt i Januar til midt i Februar, og det er ſaa langt fra at have nogen kvænſk Oprindelſe, at det endog bruges ſom et ſædvanligt Begrebs-Udtryk i Betydningen „Reſt“, „Forraad“, „Masſe“, og ligeſrem viſer ſig at være udledet af Ordet þverra d. e. „at være tilbage, være levnet“; Goe er Navnet paa Maaneden fra midt i Februar til midt i Marts[3], og Gor-Maaned kaldtes Maaneden fra midt i October til midt i November[4]. Navnene paa Thorres ſaakaldte Syſtre betegne alle Snee eller Snefog[5]; Snæ (Snee), Jakul (Iistap), Froſte (Froſt), ledſage ligeledes Vintren; Kaare (Froſtvind), Loge (Lue) og Hleer antydes i Beretningen ſelv ſom Elementarguddomme eller Perſonifikationer af de tre Elementer, og Stamfaderen, Fornjot, er det fjerde, nemlig Jorden, da det er tydeligt nok at ſee, at han er den ſamme, ſom den i vor ældre Gudelære forekommende Ur-Jotun Ymer, af hvis Krop Jorden blev ſkabt[6]. Der ligger desuden en Selvmodſigelſe deri at Nor ſkulde have bebygget Norge og givet det ſit Navn, og at han allerede ved ſin Ankomſt forefinder Landet bebygget af Folk med norſke Navne; ej at tale om andre Selvmodſigelſer i

  1. F. Ex. Danmark af Dan, hvorom ſenere; England af Angul, Britannien af Brito o. ſ. v.
  2. Ved Norafjord, ſom Indløbet til Sogndalsfjorden i Sogn endnu kaldes, gjør en anden Etymologi ſig gjældende, nemlig af nór, et trangt Sund.
  3. Deraf endnu vort Gø-Maaned ſom Navn paa Februar, medens Januar kaldes Thorsmaaned.
  4. „Gormaaned“ betyder „Slagtemaaned“, af gor, Blod og Indvolde, det engelſke gore.
  5. Fönn eller Fann d. e. Sneefann; Drifa, d. e. Sneedriv, Mjöll eller Mjall fiint Sneefog. „
  6. Fornjot nævnes ſom en Jotun i Skálda, Cap. 75; Jotnerne kaldes i Cap. 18 „Fornjots Goder“. Ogſaa i Angelſ. kaldes en Blomſt „Fornjots Haand“ (Forneótes folm). Navnet ſelv betyder kun „Urbeſidderen“.