Landet og gav det sit Navn[1]. Men paa denne Maade opstaa Landskabsnavne sjelden eller aldrig. Norges Navn er selv det bedste Exempel. Da man hos udenlandske Skribenter finder det skrevet Northvegia, og Indbyggerne selv kalde sig Nordmænd, er det tydeligt at „Nor“, den første Stavelse, kun er en Forkortning af Norðr (Nord) og at der saaledes ej alene ikke har været nogen Mand af Navnet „Nor“, men at hans Tilværelse endog ej kan have været opdigtet førend det var blevet almindeligt at forkorte norðr til „nor“[2]. Den foregivne Nors hele Slægt er kun Personifikationer af de Naturphænomener og kalendariske Benævnelser, der tilhøre Vinteren, forbundne med Navnene paa nogle Elementar-Guddomme. Thorre er saaledes det ældgamle norske Navn paa Vintermaaneden fra omtrent midt i Januar til midt i Februar, og det er saa langt fra at have nogen kvænsk Oprindelse, at det endog bruges som et sædvanligt Begrebs-Udtryk i Betydningen „Rest“, „Forraad“, „Masse“, og ligesrem viser sig at være udledet af Ordet þverra d. e. „at være tilbage, være levnet“; Goe er Navnet paa Maaneden fra midt i Februar til midt i Marts[3], og Gor-Maaned kaldtes Maaneden fra midt i October til midt i November[4]. Navnene paa Thorres saakaldte Systre betegne alle Snee eller Snefog[5]; Snæ (Snee), Jakul (Iistap), Froste (Frost), ledsage ligeledes Vintren; Kaare (Frostvind), Loge (Lue) og Hleer antydes i Beretningen selv som Elementarguddomme eller Personifikationer af de tre Elementer, og Stamfaderen, Fornjot, er det fjerde, nemlig Jorden, da det er tydeligt nok at see, at han er den samme, som den i vor ældre Gudelære forekommende Ur-Jotun Ymer, af hvis Krop Jorden blev skabt[6]. Der ligger desuden en Selvmodsigelse deri at Nor skulde have bebygget Norge og givet det sit Navn, og at han allerede ved sin Ankomst forefinder Landet bebygget af Folk med norske Navne; ej at tale om andre Selvmodsigelser i
- ↑ F. Ex. Danmark af Dan, hvorom senere; England af Angul, Britannien af Brito o. s. v.
- ↑ Ved Norafjord, som Indløbet til Sogndalsfjorden i Sogn endnu kaldes, gjør en anden Etymologi sig gjældende, nemlig af nór, et trangt Sund.
- ↑ Deraf endnu vort Gø-Maaned som Navn paa Februar, medens Januar kaldes Thorsmaaned.
- ↑ „Gormaaned“ betyder „Slagtemaaned“, af gor, Blod og Indvolde, det engelske gore.
- ↑ Fönn eller Fann d. e. Sneefann; Drifa, d. e. Sneedriv, Mjöll eller Mjall fiint Sneefog. „
- ↑ Fornjot nævnes som en Jotun i Skálda, Cap. 75; Jotnerne kaldes i Cap. 18 „Fornjots Goder“. Ogsaa i Angels. kaldes en Blomst „Fornjots Haand“ (Forneótes folm). Navnet selv betyder kun „Urbesidderen“.
