Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/796

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Adelsteensfostre.
68 Haakon

Kongens Bane“, og i det samme have afskudt den dødbringende Flejn mod Kongen[1]. Endog den danske Historieskriver Saxo beretter, at man, da Haakon efter Sejren vendte tilbage til sine Skibe, saa med Forbauselse en Flejn med usikker Fart svæve hid og did i Luften, som om den udsøgte sig et Sted at slaa ned paa, og endelig tage Farten mod Haakon, som den saarede til Døde. Han lægger til, at flere troede, at Haralds Moder Gunnhild havde forhexet Fleinen, for saaledes at hevne sine Sønner.

Folkets Stemme ved Haakons Død udtaler sig tydeligt i Kvadet Haakonarmaal, som Eyvind Finnssøn digtede til hans Ære, og hvori han deels beskriver Slaget og Haakons Modtagelse i Valhall, deels ogsaa udtrykker sin Sorg og Folkets Savn. Det er et af de skjønneste Oldkvad, som Tiden har levnet os fuldstændigt. Etsteds siges det udtrykkeligt, at Eyvind ved at digte det søgte at efterligne det over Erik Blodøxe digtede Eriksmaal, og vist er det, at de begge have meget tilfælles. Haakonarmaal lyder omtrent saaledes[2]:

Gandul og Skagul[3]
sendte Gautatyr[4]
at kaare blandt Konger,
hvo Yngves Ætling
skulde med Odin fare
og i Valhall være.

Der fandt de Bjørns Broder[5],
af Brynjen fare,
Kongen saa kostelig
kommen under Gunn-Fanen.[6]
Skræk slog Fienden,
Spydene rystedes,
da var Hild[7] for Haanden.

  1. Snorre, Haakon den godes S. Cap. 31. Fagrskinna veed intet derom; Ágrip derimod siger udtrykkeligt, at ved Gunnhilds Trolddom vendte en Madsvend sig om paa Flugten med en Flein, sagde: „giv Rum for Kongens Bane, lad Fleinen flyve“, og traf Kongen. Ogsaa Thjodrek Munk (Cap. 4, Langebeks Scriptores rer. D. V. 315), antyder det samme. Historia Norvegiæ siger derimod, efter at have berettet at en Dreng (puer) i den fiendtlige Hær afskød en Flejn mod Kongen og saarede ham: „at dette var en guddommelig Straf, er indlysende for Enhver, saasom nemlig den, der havde vovet at fornegte Drengen Christus, nu efter at have overvundet sine Fiender, selv overvandtes af en ringe Dreng“.
  2. Haakonarmaal er heelt opbevaret i Snorre Sturlasøns Haakon den godes Saga Cap. 33. Mange Vers findes og i Fagrskinna, Cap. 33, 34.
  3. To af Valkyrjerne, se ovf. S. 171. .
  4. Gauternes Herre, d. e. Odin.
  5. D. e. Harald, Bjørn Farmands Broder.
  6. Gunn- (Krigs-) Fanen kaldtes saavel i Norden, som i det hele vestlige Europa Hovedbanneret (gonfanon).
  7. Hild, Krigens Dis, her Krigen selv.