Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/796

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
Adelſteensfoſtre.
68 Haakon

Kongens Bane“, og i det ſamme have afſkudt den dødbringende Flejn mod Kongen[1]. Endog den danſke Hiſtorieſkriver Saxo beretter, at man, da Haakon efter Sejren vendte tilbage til ſine Skibe, ſaa med Forbauſelſe en Flejn med uſikker Fart ſvæve hid og did i Luften, ſom om den udſøgte ſig et Sted at ſlaa ned paa, og endelig tage Farten mod Haakon, ſom den ſaarede til Døde. Han lægger til, at flere troede, at Haralds Moder Gunnhild havde forhexet Fleinen, for ſaaledes at hevne ſine Sønner.

Folkets Stemme ved Haakons Død udtaler ſig tydeligt i Kvadet Haakonarmaal, ſom Eyvind Finnsſøn digtede til hans Ære, og hvori han deels beſkriver Slaget og Haakons Modtagelſe i Valhall, deels ogſaa udtrykker ſin Sorg og Folkets Savn. Det er et af de ſkjønneſte Oldkvad, ſom Tiden har levnet os fuldſtændigt. Etſteds ſiges det udtrykkeligt, at Eyvind ved at digte det ſøgte at efterligne det over Erik Blodøxe digtede Eriksmaal, og viſt er det, at de begge have meget tilfælles. Haakonarmaal lyder omtrent ſaaledes[2]:

Gandul og Skagul[3]
ſendte Gautatyr[4]
at kaare blandt Konger,
hvo Yngves Ætling
ſkulde med Odin fare
og i Valhall være.

Der fandt de Bjørns Broder[5],
af Brynjen fare,
Kongen ſaa koſtelig
kommen under Gunn-Fanen.[6]
Skræk ſlog Fienden,
Spydene ryſtedes,
da var Hild[7] for Haanden.

  1. Snorre, Haakon den godes S. Cap. 31. Fagrſkinna veed intet derom; Ágrip derimod ſiger udtrykkeligt, at ved Gunnhilds Trolddom vendte en Madſvend ſig om paa Flugten med en Flein, ſagde: „giv Rum for Kongens Bane, lad Fleinen flyve“, og traf Kongen. Ogſaa Thjodrek Munk (Cap. 4, Langebeks Scriptores rer. D. V. 315), antyder det ſamme. Historia Norvegiæ ſiger derimod, efter at have berettet at en Dreng (puer) i den fiendtlige Hær afſkød en Flejn mod Kongen og ſaarede ham: „at dette var en guddommelig Straf, er indlyſende for Enhver, ſaaſom nemlig den, der havde vovet at fornegte Drengen Chriſtus, nu efter at have overvundet ſine Fiender, ſelv overvandtes af en ringe Dreng“.
  2. Haakonarmaal er heelt opbevaret i Snorre Sturlaſøns Haakon den godes Saga Cap. 33. Mange Vers findes og i Fagrſkinna, Cap. 33, 34.
  3. To af Valkyrjerne, ſe ovf. S. 171. .
  4. Gauternes Herre, d. e. Odin.
  5. D. e. Harald, Bjørn Farmands Broder.
  6. Gunn- (Krigs-) Fanen kaldtes ſaavel i Norden, ſom i det hele veſtlige Europa Hovedbanneret (gonfanon).
  7. Hild, Krigens Dis, her Krigen ſelv.