Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/743

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
715
Odelen.

til at faa den forhadte Feudalforfatning afſkaffet[1]. Men det tjener Haakon til ſtor Hæder, at han, ſaa vidt man af de ſparſomme Efterretninger kan ſkjønne, oprigtigt og redeligt blev ſit Løfte tro, og paa denne Odelsforfatningens Grundvold byggede de Indretninger, hvorved han, ſaavidt ſke kunde, ſøgte at give Riget Sammenhold og ordne ſaavel dets Forſvarsvæſen mod ydre Fiender, ſom dets indre Forhold. Han maa imidlertid ogſaa have haft dygtige Raadgivere, ſom ved disſe Foranſtaltninger have gaaet ham til Haande. Sagaen nævner udtrykkeligt Sigurd Jarl og Thorleif ſpake. Hvad den ſidſte angaar, da er det allerede forhen paapeget, hvorledes den gamle Tradition ſatte hans Navn i Forbindelſe ſaavel med begge de Konger, hvilke Oprettelſen af to af Norges Hovedlovgivninger, Eidſivathingsloven og Gulathingsloven tillægges, nemlig Halfdan ſvarte og Haakon Adelſteensfoſtre, ſom med Ulfljot, der nævnes ſom Islands førſte Lovgiver; og at det derfor altid bliver noget tvivlſomt, hvorvidt Thorleif ſpake virkelig har været til, og ej blot er en Sagnfigur, hvilken man plejede at nævne i Forbindelſe med ethvert af de ældſte Lovgivningsforetagender. Men for ſaa vidt man ſkal antage Tilværelſen af nogen hiſtoriſk Thorleif ſpake, da maa dette blive den, ſom levede under Haakon Adelſteensfoſtre, thi om ham opgives der dog med etſlags Nøjagtighed andre Omſtændigheder, der oplyſe hans Levetid og Familieforhold[2].

Men uagtet Haakon Adelſteensfoſtres Indrømmelſer havde bragt den gamle Odelsforfatning tilbage, vare dog Ejendomsforholdene nu meget forandrede fra hvad de forhen havde været, og Kongens virkelige Magt blev i ſig ſelv ikke ſtort mindre end forhen. Det er ovenfor viiſt[3], hvorledes Jordegodſet efter Harald Haarfagres Erobring beſtod af tre Slags: i de forrige Odelsgaarde, der endnu beſaddes af de egentlige Ejere, men kun ſom ſtiltiende Len, ikke ſom Odel, — Lensgodſet, eller det Jordegods, hvormed Jarlerne og Lendermændene vare forlenede, og det virkelige Krongods. Af disſe trende Klasſer var det egentlig kun den førſte, der berørtes af Statsforandringen. Beſidderne fik nemlig ſin fuldkomne Ejendomsret igjen, deres Adkomſttitel udlededes ikke længer fra kongelig Forlening, men fra deres egen ældgamle Odelsret, og følgelig ophørte ogſaa ſaavel de Forpligtelſer, hvori

  1. Det er merkeligt nok, at ogſaa i Viken, hvor Haakon dog ikke egentlig regjerede, maa den ſamme Statsforandring have fundet Sted. Man kunde derved friſtes til at antage, at mange af disſe Foranſtaltninger mere ſkyldes en almindelig Bevægelſe over det hele Land, end nogen beſtemt Virkſomhed fra Kongens Side, og denne Bevægelſe turde ſnareſt være rettet mod Danevældet, ſe nedenfor § 40.
  2. Han ſkal have været Hørda-Kaares Søn og Ulfljots Morbroder, ſe ovenfor S. 576, jvf. 566.
  3. S. 571.