til at faa den forhadte Feudalforfatning afskaffet[1]. Men det tjener Haakon til stor Hæder, at han, saa vidt man af de sparsomme Efterretninger kan skjønne, oprigtigt og redeligt blev sit Løfte tro, og paa denne Odelsforfatningens Grundvold byggede de Indretninger, hvorved han, saavidt ske kunde, søgte at give Riget Sammenhold og ordne saavel dets Forsvarsvæsen mod ydre Fiender, som dets indre Forhold. Han maa imidlertid ogsaa have haft dygtige Raadgivere, som ved disse Foranstaltninger have gaaet ham til Haande. Sagaen nævner udtrykkeligt Sigurd Jarl og Thorleif spake. Hvad den sidste angaar, da er det allerede forhen paapeget, hvorledes den gamle Tradition satte hans Navn i Forbindelse saavel med begge de Konger, hvilke Oprettelsen af to af Norges Hovedlovgivninger, Eidsivathingsloven og Gulathingsloven tillægges, nemlig Halfdan svarte og Haakon Adelsteensfostre, som med Ulfljot, der nævnes som Islands første Lovgiver; og at det derfor altid bliver noget tvivlsomt, hvorvidt Thorleif spake virkelig har været til, og ej blot er en Sagnfigur, hvilken man plejede at nævne i Forbindelse med ethvert af de ældste Lovgivningsforetagender. Men for saa vidt man skal antage Tilværelsen af nogen historisk Thorleif spake, da maa dette blive den, som levede under Haakon Adelsteensfostre, thi om ham opgives der dog med etslags Nøjagtighed andre Omstændigheder, der oplyse hans Levetid og Familieforhold[2].
Men uagtet Haakon Adelsteensfostres Indrømmelser havde bragt den gamle Odelsforfatning tilbage, vare dog Ejendomsforholdene nu meget forandrede fra hvad de forhen havde været, og Kongens virkelige Magt blev i sig selv ikke stort mindre end forhen. Det er ovenfor viist[3], hvorledes Jordegodset efter Harald Haarfagres Erobring bestod af tre Slags: i de forrige Odelsgaarde, der endnu besaddes af de egentlige Ejere, men kun som stiltiende Len, ikke som Odel, – Lensgodset, eller det Jordegods, hvormed Jarlerne og Lendermændene vare forlenede, og det virkelige Krongods. Af disse trende Klasser var det egentlig kun den første, der berørtes af Statsforandringen. Besidderne fik nemlig sin fuldkomne Ejendomsret igjen, deres Adkomsttitel udlededes ikke længer fra kongelig Forlening, men fra deres egen ældgamle Odelsret, og følgelig ophørte ogsaa saavel de Forpligtelser, hvori
- ↑ Det er merkeligt nok, at ogsaa i Viken, hvor Haakon dog ikke egentlig regjerede, maa den samme Statsforandring have fundet Sted. Man kunde derved fristes til at antage, at mange af disse Foranstaltninger mere skyldes en almindelig Bevægelse over det hele Land, end nogen bestemt Virksomhed fra Kongens Side, og denne Bevægelse turde snarest være rettet mod Danevældet, se nedenfor § 40.
- ↑ Han skal have været Hørda-Kaares Søn og Ulfljots Morbroder, se ovenfor S. 576, jvf. 566.
- ↑ S. 571.
