Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/742

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
714
Haakon Adelſteensfoſtre.

Men Thore maa være død enten ſtrax for eller ſtrax efter Haakons Tronbeſtigelſe, da man under hele hans Regjering ej finder ham omtalt, hvilket dog en ſaa mægtig, og under Haakons Regjering ſaavel med Kongen ſelv ſom med Sigurd Jarl nærbeſlægtet Mand ellers vilde være blevet[1].

Man kan altſaa tillægge Haakon Adelſteensfoſtre den Fortjeneſte, at have givet Gulathingslagens og Froſtathingslagens Fylker et Sammenhold, ſom de hidtil ej havde haft, og i Virkeligheden kom derved det Nordenfjeldſke til at beſtaa af tvende, ej ſom hidtil af mange forſkjellige, Hoveddele. Men hvad der i hiin eneſtaaende Beretning fortælles om hans Virkſomhed med Eidſivathingslagen, er derimod aabenbart en Vildfarelſe, thi med Eidſivathingets Forening havde Haakon, hvad man tydeligt kan ſe, intet at ſkaffe, og det ſynes tvertimod, ſom om den Forening, Halfdan ſvarte her havde bragt iſtand, ved de nye Smaakonger under Harald Haarfagre og Haakon Adelſteensfoſtre atter var kommen tilbage i en halv opløſt Tilſtand, og ikke knyttedes faſt igjen, førend Olaf den Hellige varigt befæſtede det politiſke Baand, ſom forenede Norges forſkjellige Hoveddele.

Den vigtigſte ſtatsretlige Forandring, ſom ſkede ved Haakon Adelſteensfoſtres Regjeringstiltrædelſe, var, hvad Sagaerne kalde Odelens Tilbagegivelſe. Vi have ovenfor ſkildret, hvad der ſkal forſtaaes ved det ſaakaldte Tab af Odelen. Under Harald Haarfagre, nemlig den Ombytning af Odelsforfatningen med Feudalforfatningen, ſom var en umiddelbar Følge af Erobringsforholdet[2]. Tilbagegivelſen af Odelen vil altſaa ſige, at Kong Haakon atter indførte Odelsforfatningen, ved at give Slip paa den Ejendomsret over alt Jordegods i det hele Land, ſom Erobringen efter de oldgermaniſke Retsbegreber havde hjemlet hans Fader. Man kan betragte Haakons Tronbeſtigelſe og denne Forandring ſom ſkeet ved en formelig Overeenskomſt (Capitulation) mellem ham og Folket. Hvis ſkreven Lov og ſkrevne Dokumenter paa den Tid havde været brugelige i Norge, havde man maattet ſige, at Haakon ved ſin Tronbeſtigelſe undertegnede en Haandfeſtning. Da Haakon ſelv paa denne Tid var ung og uerfaren, og derhos fra Barnsbeen af opdragen i England, ſandſynligviis ukjendt med Landets Skikke og Sædvaner, maa man formode, at han ſelv har haft mindſt Deel i og mindſt Forſtand paa denne Statsforandring, men at den har været et Reſultat af Overlæg mellem Sigurd Jarl og de øvrige Stormænd i Landet, der ved at opſtille Haakon ſom Tronprætendent mod Erik Blodøxe allerletteſt banede ſig Vejen

    Raumsdal og Søndmore, ſe Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 30, jvf. Cap. 12.

  1. Thore havde desuden allerede kort efter Hafrsfjordſlaget en voxen Datter, ſom blev gift med Ingemund den gamle.
  2. Se ovenfor S. 467, 468.