Men Thore maa være død enten strax for eller strax efter Haakons Tronbestigelse, da man under hele hans Regjering ej finder ham omtalt, hvilket dog en saa mægtig, og under Haakons Regjering saavel med Kongen selv som med Sigurd Jarl nærbeslægtet Mand ellers vilde være blevet[1].
Man kan altsaa tillægge Haakon Adelsteensfostre den Fortjeneste, at have givet Gulathingslagens og Frostathingslagens Fylker et Sammenhold, som de hidtil ej havde haft, og i Virkeligheden kom derved det Nordenfjeldske til at bestaa af tvende, ej som hidtil af mange forskjellige, Hoveddele. Men hvad der i hiin enestaaende Beretning fortælles om hans Virksomhed med Eidsivathingslagen, er derimod aabenbart en Vildfarelse, thi med Eidsivathingets Forening havde Haakon, hvad man tydeligt kan se, intet at skaffe, og det synes tvertimod, som om den Forening, Halfdan svarte her havde bragt istand, ved de nye Smaakonger under Harald Haarfagre og Haakon Adelsteensfostre atter var kommen tilbage i en halv opløst Tilstand, og ikke knyttedes fast igjen, førend Olaf den Hellige varigt befæstede det politiske Baand, som forenede Norges forskjellige Hoveddele.
Den vigtigste statsretlige Forandring, som skede ved Haakon Adelsteensfostres Regjeringstiltrædelse, var, hvad Sagaerne kalde Odelens Tilbagegivelse. Vi have ovenfor skildret, hvad der skal forstaaes ved det saakaldte Tab af Odelen. Under Harald Haarfagre, nemlig den Ombytning af Odelsforfatningen med Feudalforfatningen, som var en umiddelbar Følge af Erobringsforholdet[2]. Tilbagegivelsen af Odelen vil altsaa sige, at Kong Haakon atter indførte Odelsforfatningen, ved at give Slip paa den Ejendomsret over alt Jordegods i det hele Land, som Erobringen efter de oldgermaniske Retsbegreber havde hjemlet hans Fader. Man kan betragte Haakons Tronbestigelse og denne Forandring som skeet ved en formelig Overeenskomst (Capitulation) mellem ham og Folket. Hvis skreven Lov og skrevne Dokumenter paa den Tid havde været brugelige i Norge, havde man maattet sige, at Haakon ved sin Tronbestigelse undertegnede en Haandfestning. Da Haakon selv paa denne Tid var ung og uerfaren, og derhos fra Barnsbeen af opdragen i England, sandsynligviis ukjendt med Landets Skikke og Sædvaner, maa man formode, at han selv har haft mindst Deel i og mindst Forstand paa denne Statsforandring, men at den har været et Resultat af Overlæg mellem Sigurd Jarl og de øvrige Stormænd i Landet, der ved at opstille Haakon som Tronprætendent mod Erik Blodøxe allerlettest banede sig Vejen
