Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/741

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
713
Thingforeninger.Lovgivning.

der tre Love i Norge, denne, Froſtathingsloven, og den Lov, Haakon Adelſteensfoſtre lod ſætte, nemlig Gulathingsloven“[1]. Man ſeer heraf, at medens der herſkede Uvished om, hvorvidt Haakon Adelſteensfoſtre havde noget med Froſtathingsloven og Eidſivathingsloven at beſtille, vare alle enige om at nævne ham endog ſom Ophavsmand til Gulathingsloven. Det er ſaaledes tydeligt, at han iſær maa have beſkjeftiget ſig med dennes Forbedring og Organiſation. Da vi nu af Fortællingen om Egil Skallagrimsſøns og Berg-Anunds Proces erfare, at Gulathinget umiddelbart før Haakons Thronbeſtigelſe kun vedkom de tre Fylker, Hørdafylke, Sygnafylke og Firdafylke, men derimod vide, at Gulathingslagen ſenere gjaldt for alle Fylkerne i Midtlandet, nemlig Egda-, Rygja-, Hørda-, Sygna-, Firda- og Sunnmøra-Fylker, altſaa det Rige, Haakon havde under ſin umiddelbare Beſtyrelſe, er det klart, at hans Hovedvirkſomhed med Henſyn til Gulathingsloven har været at bringe Egder-, Rygja- og Sunnmøra-Fylkerne tilligemed de nysnævnte Oplandsdiſtrikter til at ſlutte ſig ſammen med de tre oprindelige Gulathingsfylker til een Thingforening, ligeſom Halfdan ſvarte fik Viken og Oplandenes øvrige Dele til at forene ſig med de tre oprindelige Eidſivathings-Fylker[2]. At en ſaadan Forening tillige maatte medføre en Forandring og Omordning af enkelte Lovbeſtemmelſer, ſynes rimeligt, ſaa at man altſaa paa en vis Maade kan have Ret i at nævne Haakon ſom den egentlige Ophavsmand til Gulathingsloven, ſaadan ſom man i ſenere Aarhundreder kjendte den. Froſtathingets Forening har ligeledes indtil Haakons Tronbeſtigelſe rimeligviis kun omfattet Thrøndelagens 8 Fylker med Naumdal, men Haakon har ved ſine Beſtræbelſer bragt det dertil, at ogſaa Kyſtfolkerne, nærmeſt Nordmøre og Raumsdal, der hidtil ſynes at have dannet en egen Forening med Sunnmøre, ſluttede ſig til hine Fylker, ſaa at de med dem kom til at danne Froſtathings-Forening med fælles Froſtathings-Lov[3]. Det bliver herved deſto lettere at forſtaa, hvorfor Sigurd Jarl maatte tages paa Raad med, thi han havde Beſtyrelſen af det egentlige Thrøndelagen, medens Kyſtfylkerne derimod ſtode enten under Thore Jarls, eller, forſaavidt denne allerede var død, under Haakons egen Opſigt. Før Thore Jarls Død kan den hele Forandring enten for Gulathingets eller Froſtathingets Vedkommende, neppe være kommen iſtand, da han nemlig havde ſaavel Sunnmøre ſom Raumsdal og Nordmøre under ſin Beſtyrelſe, og ſaa længe de tilſammen ſtode under een Jarl, kunde man vel neppe tænke paa at ſkille dem ad ved at henlægge dem til to forſkjellige Thingforeninger[4].

  1. Den ældre Olaf den Helliges Saga udg. af Keyſer og Unger 1849, Cap. 31.
  2. Se ovenfor S. 401 403.
  3. Se ovenfor S. 98, 99.
  4. Det ſiges udtrykkeligt, at Thore fik Faderen Ragnvalds Len, nemlig Nordmøre,