der tre Love i Norge, denne, Frostathingsloven, og den Lov, Haakon Adelsteensfostre lod sætte, nemlig Gulathingsloven“[1]. Man seer heraf, at medens der herskede Uvished om, hvorvidt Haakon Adelsteensfostre havde noget med Frostathingsloven og Eidsivathingsloven at bestille, vare alle enige om at nævne ham endog som Ophavsmand til Gulathingsloven. Det er saaledes tydeligt, at han især maa have beskjeftiget sig med dennes Forbedring og Organisation. Da vi nu af Fortællingen om Egil Skallagrimssøns og Berg-Anunds Proces erfare, at Gulathinget umiddelbart før Haakons Thronbestigelse kun vedkom de tre Fylker, Hørdafylke, Sygnafylke og Firdafylke, men derimod vide, at Gulathingslagen senere gjaldt for alle Fylkerne i Midtlandet, nemlig Egda-, Rygja-, Hørda-, Sygna-, Firda- og Sunnmøra-Fylker, altsaa det Rige, Haakon havde under sin umiddelbare Bestyrelse, er det klart, at hans Hovedvirksomhed med Hensyn til Gulathingsloven har været at bringe Egder-, Rygja- og Sunnmøra-Fylkerne tilligemed de nysnævnte Oplandsdistrikter til at slutte sig sammen med de tre oprindelige Gulathingsfylker til een Thingforening, ligesom Halfdan svarte fik Viken og Oplandenes øvrige Dele til at forene sig med de tre oprindelige Eidsivathings-Fylker[2]. At en saadan Forening tillige maatte medføre en Forandring og Omordning af enkelte Lovbestemmelser, synes rimeligt, saa at man altsaa paa en vis Maade kan have Ret i at nævne Haakon som den egentlige Ophavsmand til Gulathingsloven, saadan som man i senere Aarhundreder kjendte den. Frostathingets Forening har ligeledes indtil Haakons Tronbestigelse rimeligviis kun omfattet Thrøndelagens 8 Fylker med Naumdal, men Haakon har ved sine Bestræbelser bragt det dertil, at ogsaa Kystfolkerne, nærmest Nordmøre og Raumsdal, der hidtil synes at have dannet en egen Forening med Sunnmøre, sluttede sig til hine Fylker, saa at de med dem kom til at danne Frostathings-Forening med fælles Frostathings-Lov[3]. Det bliver herved desto lettere at forstaa, hvorfor Sigurd Jarl maatte tages paa Raad med, thi han havde Bestyrelsen af det egentlige Thrøndelagen, medens Kystfylkerne derimod stode enten under Thore Jarls, eller, forsaavidt denne allerede var død, under Haakons egen Opsigt. Før Thore Jarls Død kan den hele Forandring enten for Gulathingets eller Frostathingets Vedkommende, neppe være kommen istand, da han nemlig havde saavel Sunnmøre som Raumsdal og Nordmøre under sin Bestyrelse, og saa længe de tilsammen stode under een Jarl, kunde man vel neppe tænke paa at skille dem ad ved at henlægge dem til to forskjellige Thingforeninger[4].
