Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/740

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
712
Haakon Adelſteensfoſtre.

Halfdan førte Kongetitel paa Oplandene, og ſandſynligviis paa Hadafylke[1], at Ring, Kong Haralds og Alfhilds Søn, tilligemed Sønnen Dag ligeledes vare Konger paa Oplandene, fornemmelig Heinafylke[2], og at tillige andre Grene af Haralds Æt have holdt ſig her med arvelig Kongetitel[3]. Var nu end disſe Smaakongers Magt i Virkeligheden ikke ſtort ſtørre end anſeede Godsejeres, og havde de end ved Haakons førſte Gjennemrejſe erkjendt ham for deres Overkonge, ſaa var der dog i de Egne ſelv, hvor de boede, ingen mægtigere end dem, og Indbyggernes Hjerter maa, efter hvad der paa flere Steder i Sagaerne antydes, mere have hængt ved dem, end ved Overkongen ſom de maaſkee kun en eneſte Gang havde ſeet. Heller ikke omtales det, at Haakon ſenere opholdt ſig paa Oplandene, eller der ſaaledes, ſom andenſteds i ſit Rige, tog ſig af Lovgivningen Ved en enkelt Lejlighed forſvarede han Viken mod Danerne i Tryggve Olafsſøns Mindreaarighed eller Fraværelſe, men for Reſten ſynes Tryggve og Gudrød ſenere at have herſket her med ligeſaa ſtor Magt, ſom Kongerne i Norge paa denne Tid overhoved udøvede Den Deel af Landet, der ſtod under Haakons egentlige Beſtyrelſe, har altſaa kun været det Nordenfjeldſke, eller hvad der ej hørte til Viken og Oplandene. Og af det Nordenfjeldſke havde han igjen, ſom vi nys have viiſt, overladt Thrøndelagen til Sigurd Jarls umiddelbare Beſtyrelſe, medens Sunnmøre, Raumsdal og Nordmøre vel endnu ſtod under Thore Jarl. Hvad han nærmeſt forbeholdt ſig ſelv, var ſaaledes kun Midtlandet eller Fylkerne fra Rygjarbit til Stad.

Disſe Fylker, tilligemed Thrøndelagen ſøgte Haakon nu at give bedre Sammenhold ved at knytte dem til hinanden i ſtørre Thingforeninger, ligeſom hans Farfader Halfdan ſvarte havde ſammenknyttet Viken og Oplandene til een, Eidſivathingets. Hvad Sagaerne ſelv fortælle herom, er kun lidet og ufuldſtændigt. Det ſtaar: „Haakon var en meget forſtandig Mand, der lagde ſtor Vind paa Lovgivningen; han ſatte Gulathingslov med Thorleif Spakes Raad, og Froſtathingslov med Sigurd Jarls og de viſeſte Thrønders Raad; Eidſiva-Loven havde allerede Halfdan ſvarte ſat“[4]. Et andet Sted heder det: „Haakon ſatte førſte Gulathingslov og Eidſevislov fra Begyndelſen, før den Tid havde hver Konge ſin egen Lov, og det var næſten ſom om en egen Lov gik i hvert Fylke“[5]. Og endnu paa et tredie Sted: „Olaf den Hellige ſatte Sefsloven (Eidſevisloven); for Reſten er

  1. Sigurd Syr, Halfdans Søn, førte Kongetitel paa Ringerige, ſe og ovenfor S. 585.
  2. Olaf den Helliges Saga, Cap. 186, hos Snorre, Cap. 210.
  3. Nemlig Dags og Ragnars Æt.
  4. Snorre, Haakon den Godes Saga, Cap. 11. Olaf Tryggvesſøns Saga, Cap. 20.
  5. Olafs helga Saga, Cap. 9. Hertil ſynes Fagrſkinna Cap. 39, at ſlutte ſig, hvor den ſiger at Haakon med Thorleifs og andre viſe Mænds Raad ſatte Lov over hele Norge, hvoraf Olaf den Hellige benyttede den meſte Deel.