Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/740

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
712
Haakon Adelsteensfostre.

Halfdan førte Kongetitel paa Oplandene, og sandsynligviis paa Hadafylke[1], at Ring, Kong Haralds og Alfhilds Søn, tilligemed Sønnen Dag ligeledes vare Konger paa Oplandene, fornemmelig Heinafylke[2], og at tillige andre Grene af Haralds Æt have holdt sig her med arvelig Kongetitel[3]. Var nu end disse Smaakongers Magt i Virkeligheden ikke stort større end anseede Godsejeres, og havde de end ved Haakons første Gjennemrejse erkjendt ham for deres Overkonge, saa var der dog i de Egne selv, hvor de boede, ingen mægtigere end dem, og Indbyggernes Hjerter maa, efter hvad der paa flere Steder i Sagaerne antydes, mere have hængt ved dem, end ved Overkongen som de maaskee kun en eneste Gang havde seet. Heller ikke omtales det, at Haakon senere opholdt sig paa Oplandene, eller der saaledes, som andensteds i sit Rige, tog sig af Lovgivningen Ved en enkelt Lejlighed forsvarede han Viken mod Danerne i Tryggve Olafssøns Mindreaarighed eller Fraværelse, men for Resten synes Tryggve og Gudrød senere at have hersket her med ligesaa stor Magt, som Kongerne i Norge paa denne Tid overhoved udøvede Den Deel af Landet, der stod under Haakons egentlige Bestyrelse, har altsaa kun været det Nordenfjeldske, eller hvad der ej hørte til Viken og Oplandene. Og af det Nordenfjeldske havde han igjen, som vi nys have viist, overladt Thrøndelagen til Sigurd Jarls umiddelbare Bestyrelse, medens Sunnmøre, Raumsdal og Nordmøre vel endnu stod under Thore Jarl. Hvad han nærmest forbeholdt sig selv, var saaledes kun Midtlandet eller Fylkerne fra Rygjarbit til Stad.

Disse Fylker, tilligemed Thrøndelagen søgte Haakon nu at give bedre Sammenhold ved at knytte dem til hinanden i større Thingforeninger, ligesom hans Farfader Halfdan svarte havde sammenknyttet Viken og Oplandene til een, Eidsivathingets. Hvad Sagaerne selv fortælle herom, er kun lidet og ufuldstændigt. Det staar: „Haakon var en meget forstandig Mand, der lagde stor Vind paa Lovgivningen; han satte Gulathingslov med Thorleif Spakes Raad, og Frostathingslov med Sigurd Jarls og de viseste Thrønders Raad; Eidsiva-Loven havde allerede Halfdan svarte sat“[4]. Et andet Sted heder det: „Haakon satte første Gulathingslov og Eidsevislov fra Begyndelsen, før den Tid havde hver Konge sin egen Lov, og det var næsten som om en egen Lov gik i hvert Fylke“[5]. Og endnu paa et tredie Sted: „Olaf den Hellige satte Sefsloven (Eidsevisloven); for Resten er

  1. Sigurd Syr, Halfdans Søn, førte Kongetitel paa Ringerige, se og ovenfor S. 585.
  2. Olaf den Helliges Saga, Cap. 186, hos Snorre, Cap. 210.
  3. Nemlig Dags og Ragnars Æt.
  4. Snorre, Haakon den Godes Saga, Cap. 11. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 20.
  5. Olafs helga Saga, Cap. 9. Hertil synes Fagrskinna Cap. 39, at slutte sig, hvor den siger at Haakon med Thorleifs og andre vise Mænds Raad satte Lov over hele Norge, hvoraf Olaf den Hellige benyttede den meste Deel.