Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/739

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
711
Haakon Adelſteensfoſtres Regjeringstiltrædelſe.
37. Haakon Adelſteensfoſtre.


Haakon, der efter ſit Ophold hos Ædhelſtan ofte benævnes med Tilnavnet „Adelſteensfoſtre“, havde hos ham nydt en god Opdragelſe. Ædhelſtan havde ladet ham døbe, og, ſom det ſiges, oplære i den rette Tro, gode Sæder og alſlags Høviſkhed; han ſkal ogſaa have elſket ham fremfor andre. Blandt de Foræringer, han gav ham, nævnes et Sverd, hvis Haandtag og Hjalter vare af Guld, og hvis Klinge var ſaa god, at Haakon med den kunde hugge en Kvernſteen igjennem lige til Øjet. Dette Sverd kaldte han derfor Kvernbit, og bar det ſaa længe han levede[1]. Ædhelſtans Omhu for Haakon viſte ſig endog lige i Afſkedsſtunden, eller ſtrax efter Afſkeden; thi da Haakon allerede var kommen ombord, ſkal Ædhelſtan, ſom det fortælles, meget ivrigt have kaldt ham tilbage for at give ham det gode Raad, ikke at ſidde ſtuur og mørk ved feſtlige Lag, men viſe ſine Venner et muntert og oprømt Aaſyn[2]. Dette Raad ſynes Haakon ogſaa at have fulgt, undtagen ved et Par Lejligheder, ſom vi nedenfor ville komme til at omtale.

Haakon tilbragte den førſte Vinter, efter at han var tagen til Konge over hele Landet, i Throndhjem, men da han hvert Øjeblik kunde vente at Erik Blodøxe vilde gjøre Forſøg paa at vinde Riget tilbage, opholdt han ſig en Tid lang for det meſte i Midtlandet, nemlig Firdafylke, Sogn, Hordaland og Rogaland, og ſatte Sigurd Ladejarl til at beſtyre Thrøndelagen, ſaaledes ſom hans Fader Haakon allerede havde beſtyret det under Harald Haarfagre[3]. I Viken havde Haakon foreløbigt givet Tryggve Olafsſøn og Gudrød Bjørnsſøn Kongenavn, men da de endnu vare Børn, havde han indſat Formyndere for dem[4]. Saa vidt man gjennem de viſtnok temmelig ufuldſtændige Beretninger om Haakons førſte Regjeringsforanſtaltninger kan ſkjønne, iſær ved at ſammenholde hermed, hvad der ſenere fortælles om Partierne i Landet, ſynes man at maatte antage, at Haakons Magt over Viken og Oplandene endnu kun har været meget liden eller ſaa godt ſom ingen, og at tillige Danekongen atter har begyndt at gjøre ſin Ret gjeldende her. Haakons egen Saga nævner kun Tryggve og Gudrød ſom dem af hans Frænder, der fik Landſkaber i Forlening, men vi erfare andenſteds fra, at Sigurd Riſe, Snefrids Søns, og dennes Søn

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 43. Olaf Tryggvesſøns Saga, Cap. 9. Fagrſkinna, Cap. 25.
  2. Saxo, 10de Bog, S. 486
  3. Egentlig ſtaar der hos Snorre i Haakon den godes Saga, Cap. 6: ſaaledes ſom han (Sigurd) og hans Fader havde haft det under Harald Haarfagre. Men Sigurd har under Harald neppe været Jarl over hele Throndhjem. Thi efter Haakon Jarls Død blev Halfdan ſvarte forlenet med Thrøndelagen, og vel har Sigurd da viſtnok ført Jarletitel og i ſig ſelv haft meget at ſige, men Enebeſtyrer er han neppe bleven førend under Haakon.
  4. Snorre, Haakon den godes Saga. Cap. 2.