Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/739

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
711
Haakon Adelsteensfostres Regjeringstiltrædelse.
37. Haakon Adelsteensfostre.


Haakon, der efter sit Ophold hos Ædhelstan ofte benævnes med Tilnavnet „Adelsteensfostre“, havde hos ham nydt en god Opdragelse. Ædhelstan havde ladet ham døbe, og, som det siges, oplære i den rette Tro, gode Sæder og alslags Høviskhed; han skal ogsaa have elsket ham fremfor andre. Blandt de Foræringer, han gav ham, nævnes et Sverd, hvis Haandtag og Hjalter vare af Guld, og hvis Klinge var saa god, at Haakon med den kunde hugge en Kvernsteen igjennem lige til Øjet. Dette Sverd kaldte han derfor Kvernbit, og bar det saa længe han levede[1]. Ædhelstans Omhu for Haakon viste sig endog lige i Afskedsstunden, eller strax efter Afskeden; thi da Haakon allerede var kommen ombord, skal Ædhelstan, som det fortælles, meget ivrigt have kaldt ham tilbage for at give ham det gode Raad, ikke at sidde stuur og mørk ved festlige Lag, men vise sine Venner et muntert og oprømt Aasyn[2]. Dette Raad synes Haakon ogsaa at have fulgt, undtagen ved et Par Lejligheder, som vi nedenfor ville komme til at omtale.

Haakon tilbragte den første Vinter, efter at han var tagen til Konge over hele Landet, i Throndhjem, men da han hvert Øjeblik kunde vente at Erik Blodøxe vilde gjøre Forsøg paa at vinde Riget tilbage, opholdt han sig en Tid lang for det meste i Midtlandet, nemlig Firdafylke, Sogn, Hordaland og Rogaland, og satte Sigurd Ladejarl til at bestyre Thrøndelagen, saaledes som hans Fader Haakon allerede havde bestyret det under Harald Haarfagre[3]. I Viken havde Haakon foreløbigt givet Tryggve Olafssøn og Gudrød Bjørnssøn Kongenavn, men da de endnu vare Børn, havde han indsat Formyndere for dem[4]. Saa vidt man gjennem de vistnok temmelig ufuldstændige Beretninger om Haakons første Regjeringsforanstaltninger kan skjønne, især ved at sammenholde hermed, hvad der senere fortælles om Partierne i Landet, synes man at maatte antage, at Haakons Magt over Viken og Oplandene endnu kun har været meget liden eller saa godt som ingen, og at tillige Danekongen atter har begyndt at gjøre sin Ret gjeldende her. Haakons egen Saga nævner kun Tryggve og Gudrød som dem af hans Frænder, der fik Landskaber i Forlening, men vi erfare andensteds fra, at Sigurd Rise, Snefrids Søns, og dennes Søn

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 43. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 9. Fagrskinna, Cap. 25.
  2. Saxo, 10de Bog, S. 486
  3. Egentlig staar der hos Snorre i Haakon den godes Saga, Cap. 6: saaledes som han (Sigurd) og hans Fader havde haft det under Harald Haarfagre. Men Sigurd har under Harald neppe været Jarl over hele Throndhjem. Thi efter Haakon Jarls Død blev Halfdan svarte forlenet med Thrøndelagen, og vel har Sigurd da vistnok ført Jarletitel og i sig selv haft meget at sige, men Enebestyrer er han neppe bleven førend under Haakon.
  4. Snorre, Haakon den godes Saga. Cap. 2.