Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/738

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
710
Erik Blodøxe.

jerne ſelv gjorde fælles Sag med Haakon, og Erik tyede nu til de midtre Fylker af Landet, for der at ſamle en Hær. Men dermed blev det daarligt bevendt, thi en Mængde mægtige Mænd faldt fra ham og ſøgte til Haakon. Han havde derfor ingen anden Udvej end at forlade Landet med ſin Kone, ſine Børn og de faa, der forbleve ham tro. Blandt dem var ogſaa Arinbjørn Herſe. Han begav ſig førſt til Orknøerne, hvor hans Skare betydeligt forøgedes; derpaa herjede han langs Skotlands Kyſt, og kom endelig til England, hvor han begyndte at herje. Men Kong Ædhelſtan ſendte Bud til ham, og tilbød ham Forlening, fordi hans Fader Harald havde været Ædhelſtans Ven. Efter nogen Underhandling blev det aftalt, at Erik ſkulde faa Northumberland i Len, imod at lade ſig døbe, og med den Forpligtelſe at værge Landet mod Daner og andre Vikinger. Efter en anden Beretning havde Ædhelſtan med Haakon ſelv ſendt en Hilſen og Indbydelſe til Erik, tilbydende ham Fred og Ophold hos ſig, hvis han ej vilde ſtride mod ſin Broder. At Erik virkelig blev Underkonge i Northumberland, ſynes utvivlſomt, uagtet de engelſke Krøniker ikke nævne ham paa Ædhelſtans Tid, Thi de norſke Beretninger vilde neppe i dette Stykke være ſaa eenſtemmige, hvis de ej grundede ſig paa Vers og ſikkre Traditioner. Vi have desuden endnu, hvad nedenfor nærmere ſkal omtales, Egil Skal1agrimsſøns Kvad til Erik, digtet i England, og hvori England udtrykkeligt nævnes ſom det Sted, hvor det fremſagdes. Vi have tillige ſeet, hvor ufuldſtændige de engelſke Beretninger fra denne Tid ere; hvorledes de med eet nævne Konger i Northumberland ſom døbte, eller ſom forjagede, uden at have fortalt, naar eller hvorledes de erhvervede Kongeværdigheden; det kan ſaaledes let forklares, hvorfor de denne Gang have undladt at nævne Erik; ſidenefter nævnes virkelig, ſaaledes ſom det paa ſit Sted ſkal viſes, en Erik, Haralds Søn, der efter al Sandſynlighed er Erik Blodøxe. Dette var juſt i den Mellemtid, da Ædhelſtan, ſom ovenfor viiſt, havde fordrevet Godfred fra Northumberland, ydmyget Skotland og gjort ſig til Herre over de danſke Beſiddelſer i ſit Rige. Det er derfor viſtnok i ſin Orden, at han ønſkede at forſvare disſe Beſiddelſer imod Danerne, ſaaledes ſom det i vore Sagaer heder, og det var meget naturligt, at han fremdeles ſøgte Nordmændenes Hjelp og tog dem i ſin Tjeneſte, ligeſom han allerede havde draget Nytte af Thorolfs, Egils og deres Staldbrodres Tapperhed. Men det er ikke derfor ſagt, at Eriks Ankomſt til England fandt Sted ſaa tidligt, eller paa den Maade ſom vore Sagaer angive. Det er rimeligere, at han har opholdt ſig i nogen Tid paa Orknø og i Viking, førend han beſøgte England. Den nærmere Forklaring af disſe Beretninger vil nedenfor (§ 39 og 40) blive fremſat.

    æventyrlige Vinterrejſe til Viken. Ogſaa hans Alder angives forſkjelligt ved Tronbeſtigelſen, af Snorre til 15, af Fagrſkinna og Ágrip til henved 20 Aar. Snorres Angivelſe pasſer i det mindſte bedſt med den øvrige Tidsregning.