Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/737

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
709
Haakon Adelſteensfoſtres Hjemkomſt. Odelens Tilbagegivelſe.

ikke fandtes. Han var et Hoved højere end andre, hans Haar var guult ſom Silke; han lignede ſin Fader i Skjønhed. Han var blidladen, dybraadig, raadhuld, mindſom, glad, forſtandig, vittig, raſkere i Legemsfærdighed end andre, og havde en Færdighed i at bruge Vaaben, ſom ſvarede til hans Styrke og Raſkhed. Derfor længedes alle efter at faa ham til Konge, i Haab om derved at ſlippe al den Ufred og Urolighed, ſom nu herſkede, og for hvilken man gav Gunnhild Skylden“.

Sigurd Jarl og Haakon ſammenkaldte nu et Thing i Throndhjem, hvortil en Mængde Bønder indfandt ſig[1]. Her talte førſt Jarlen Haakons Sag, og anbefalede Bønderne at tage ham til Konge. Derpaa talte Haakon ſelv, og tilbød ſtrax, hvis han blev Konge, at give Bønderne deres Odel tilbage. Allerede da han begyndte ſin Tale, hviſkede man til hinanden, at det var ſom om Harald Haarfagre var kommen forynget tilbage; men da han havde tilbudet at tilbagegive Odelen, og gjøre alle Bønder odelsbaarne, var der ikke Ende paa deres Jubel; den hele Thingalmue raabte, at de vilde have ham til Konge. Han blev ſaaledes tagen til Konge over Throndhjem, og tog ſtrax en Hird, for at drage gjennem Landet. Ved Efterretningen om at Thrønderne havde taget ſig en Konge, der i alle Dele lignede Harald Haarfagre, paa det nær, at han vilde alle vel, og tilbød at give alle Bønderne deres Odel, fik ogſaa Oplændingerne Lyſt til at følge Thrøndernes Exempel, mange af dem rejſte ſtrax til Kong Haakon for at hylde ham, andre ſendte Bud og Hilſener. Haakon begav ſig nu ſelv til Oplandene (935), hvor alle flokkede ſig til ham og hvor han paa alle Ting blev tagen til Konge, da Rygtet om hans Venlighed fløj, ſom det heder, lig Ild i tørt Græs lige til Landets Ende. Paa denne Maade kom han heelt til Viken, hvor hans Broderſønner Gudrød og Tryggve indfandt ſig hos ham med mange andre Misfornøjede, og klagede over Eriks Tyranni[2]. Vikver-

  1. Giſke Sursſøns Saga, S. 83, kalder det et tre Fylkers Thing.
  2. Om Tiden, naar Haakon fik Kongenavn, og i hans førſte Foretagender ere Beretningerne forſkjellige. Haakon den godes Saga, (Cap. 1 og 2), lader Haakon om Høſten 934 blive tagen til Konge i Throndhjem, og derpaa i Begyndelſen af Vinteren drage gjennem Oplandene til Viken, derefter drage tilbage til Throndhjem, og ſaa i Begyndelſen af Vaaren (935) ſamle en Hær mod Erik. Fagrſkinna, (Cap. 29) lader ham derimod tage Kongenavn to Vintre efter Faderens Død, altſaa om Vaaren 935, og til denne Beretning ſlutter ſig ogſaa tildeels Ágrip, naar det ſiger, at Haakon kaldtes til Norge to Aar efter Faderens Død; de to Aars Friſt er kun ved en Fejltagelſe henført til hans Indkaldelſe i Stedet for til hans Ophøjelſe til Kongeværdigheden. Egils Saga, Cap. 62 ſiger, at Haakon blev tagen til Konge ved ſin Ankomſt til Throndhjem, at baade han og Erik den paafølgende Vinter ſad ſom Konger i Norge, at begge om Vaaren ſamlede en Hær, og at Erik da maatte flygte. Det ſandſynligſte er, at Haakon ej er bleven tagen til Konge førend om Vaaren, og at han da ſtrax er dragen med en Hær ſydefter, uden at gjøre hin