ikke fandtes. Han var et Hoved højere end andre, hans Haar var guult som Silke; han lignede sin Fader i Skjønhed. Han var blidladen, dybraadig, raadhuld, mindsom, glad, forstandig, vittig, raskere i Legemsfærdighed end andre, og havde en Færdighed i at bruge Vaaben, som svarede til hans Styrke og Raskhed. Derfor længedes alle efter at faa ham til Konge, i Haab om derved at slippe al den Ufred og Urolighed, som nu herskede, og for hvilken man gav Gunnhild Skylden“.
Sigurd Jarl og Haakon sammenkaldte nu et Thing i Throndhjem, hvortil en Mængde Bønder indfandt sig[1]. Her talte først Jarlen Haakons Sag, og anbefalede Bønderne at tage ham til Konge. Derpaa talte Haakon selv, og tilbød strax, hvis han blev Konge, at give Bønderne deres Odel tilbage. Allerede da han begyndte sin Tale, hviskede man til hinanden, at det var som om Harald Haarfagre var kommen forynget tilbage; men da han havde tilbudet at tilbagegive Odelen, og gjøre alle Bønder odelsbaarne, var der ikke Ende paa deres Jubel; den hele Thingalmue raabte, at de vilde have ham til Konge. Han blev saaledes tagen til Konge over Throndhjem, og tog strax en Hird, for at drage gjennem Landet. Ved Efterretningen om at Thrønderne havde taget sig en Konge, der i alle Dele lignede Harald Haarfagre, paa det nær, at han vilde alle vel, og tilbød at give alle Bønderne deres Odel, fik ogsaa Oplændingerne Lyst til at følge Thrøndernes Exempel, mange af dem rejste strax til Kong Haakon for at hylde ham, andre sendte Bud og Hilsener. Haakon begav sig nu selv til Oplandene (935), hvor alle flokkede sig til ham og hvor han paa alle Ting blev tagen til Konge, da Rygtet om hans Venlighed fløj, som det heder, lig Ild i tørt Græs lige til Landets Ende. Paa denne Maade kom han heelt til Viken, hvor hans Brodersønner Gudrød og Tryggve indfandt sig hos ham med mange andre Misfornøjede, og klagede over Eriks Tyranni[2]. Vikver-
- ↑ Giske Surssøns Saga, S. 83, kalder det et tre Fylkers Thing.
- ↑ Om Tiden, naar Haakon fik Kongenavn, og i hans første Foretagender ere Beretningerne forskjellige. Haakon den godes Saga, (Cap. 1 og 2), lader Haakon om Høsten 934 blive tagen til Konge i Throndhjem, og derpaa i Begyndelsen af Vinteren drage gjennem Oplandene til Viken, derefter drage tilbage til Throndhjem, og saa i Begyndelsen af Vaaren (935) samle en Hær mod Erik. Fagrskinna, (Cap. 29) lader ham derimod tage Kongenavn to Vintre efter Faderens Død, altsaa om Vaaren 935, og til denne Beretning slutter sig ogsaa tildeels Ágrip, naar det siger, at Haakon kaldtes til Norge to Aar efter Faderens Død; de to Aars Frist er kun ved en Fejltagelse henført til hans Indkaldelse i Stedet for til hans Ophøjelse til Kongeværdigheden. Egils Saga, Cap. 62 siger, at Haakon blev tagen til Konge ved sin Ankomst til Throndhjem, at baade han og Erik den paafølgende Vinter sad som Konger i Norge, at begge om Vaaren samlede en Hær, og at Erik da maatte flygte. Det sandsynligste er, at Haakon ej er bleven tagen til Konge førend om Vaaren, og at han da strax er dragen med en Hær sydefter, uden at gjøre hin
