Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/707

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
679
Nordmanniſk Lensvæſen.

titlen almindelig[1]. Hans Mænd, til hvilke han uddeelte Landet[2], kaldtes milites, harones, proceres, alt efter deres Magt og Anſeelſe; milites ſvarer til „Hirdmænd“, harones til „Lendermænd“. De egentlige Forleninger maa oprindelig kun have beſtaaet i Landsbyer, det vil ſige Gaarde eller befæſtede Herreſæder, om hvilke Hørige havde boſat ſig i Klynger, og disſe Forleninger maa ſtrax være blevne Beſidderens Ejendom i den Forſtand, ſom dette Ord toges i Norge, da Harald Haarfagre ſelv havde tilegnet ſig Odelen, men Bønderne dog vedbleve at beſidde Jorden, egentlig ſom Len, men dog i Virkeligheden ſom Ejendom. Naar det heder, at Rolf forlenede Enkelte med Steder og ſtørre Landſkaber, maa man tænke ſig, at han ved Siden af deres Ejendomslen har givet dem Diſtrikter at beſtyre og dertil ſæregne Forleninger for at kunne bolde det nødvendige Antal Tropper, ligeſom Harald Haarfagre gav Jarlerne og Herſerne ſæregne Forleninger eller Veitsler; og ligeſom vi i Norge finde Jarler og Herſer, finde vi i Nordmandie Vicecomites og Barones, hvis Embedsfunktioner og Forpligtelſer til Landsherren viſtnok vare de ſamme, ſom Jarlernes og Herſernes til Kongen. Thi det kunſtige Syſtem af Over- og Under-Vaſaller, ſom herſkede i det frankiſk-tydſke Lensvæſen, kjendtes ikke i det norſke eller nordmanniſke. Ved at give ſin Lensmand et Landſkab at beſtyre, opgav derfor ikke Lensherren eller Staten, ſaaledes ſom i Frankrige eller Tydſkland, ſin umiddelbare Højhed og Magt over hver enkelt af denne Lensmands Undergivne, og derved ophørte heller ikke Rigets Eenhed ved Forleningerne, ſaa at det udſtykkedes i ligeſaa mange Stater ſom Len, hvilket var Tilfældet i Frankrige og Tydſkland. Den ved Forleningen overdragne Ret vedblev kun at være Brugsret, ikke Regjeringsret, og Diſtriktsbeſtyrerne vare kun Embedsmænd, ikke Regenter. De Love, ſom Rolf gav Folket (plebs) vare, heder det, vedtagne af de fornemſte Mænd (principes) nemlig af Lensbeſidderne; de Hørige eller Lejlændingerne kunde naturligviis ingen Stemme have ved de offentlige Forſamlinger, hvilke her viſtnok lige ſaavel ſom i Norge og paa Island kaldtes Thing. Deraf, at Rolf uden videre lod ſin Søn hylde ſom ſin Efterfølger, ſees det at han bar betragtet Landet ſom ſin Æts Odel, i hvis arvelige Overleverelſe den franſke Konge ej var berettiget til at indblande ſig.

Paa denne Maade befæſtede Nordmændene ſit Herredømme i Nord-

  1. Dudo, hvis Udtryk ere mere poetiſke og derfor ſvævende og ubeſtemte, kalder Jarlen i Nordmandie ſnart Comes, ſnart marchio, dux, palricius. I et Dokument af 918 kalder Richard I ſig ſelv marchio (Bouquet IX. p. 731). Comes var dog den ſædvanlige Titel.
  2. Dudo, S. 85 ſiger udtrykkeligt, at Rolf uddeelte Landet til ſine tro Mand ved Rebning (Illam terram suis fidelibus funiculo divisit). Han indbød ogſaa andre til at nedſætte ſig i Landet, dog viſtnok kun ſom hørige.