titlen almindelig[1]. Hans Mænd, til hvilke han uddeelte Landet[2], kaldtes milites, harones, proceres, alt efter deres Magt og Anseelse; milites svarer til „Hirdmænd“, harones til „Lendermænd“. De egentlige Forleninger maa oprindelig kun have bestaaet i Landsbyer, det vil sige Gaarde eller befæstede Herresæder, om hvilke Hørige havde bosat sig i Klynger, og disse Forleninger maa strax være blevne Besidderens Ejendom i den Forstand, som dette Ord toges i Norge, da Harald Haarfagre selv havde tilegnet sig Odelen, men Bønderne dog vedbleve at besidde Jorden, egentlig som Len, men dog i Virkeligheden som Ejendom. Naar det heder, at Rolf forlenede Enkelte med Steder og større Landskaber, maa man tænke sig, at han ved Siden af deres Ejendomslen har givet dem Distrikter at bestyre og dertil særegne Forleninger for at kunne bolde det nødvendige Antal Tropper, ligesom Harald Haarfagre gav Jarlerne og Herserne særegne Forleninger eller Veitsler; og ligesom vi i Norge finde Jarler og Herser, finde vi i Nordmandie Vicecomites og Barones, hvis Embedsfunktioner og Forpligtelser til Landsherren vistnok vare de samme, som Jarlernes og Hersernes til Kongen. Thi det kunstige System af Over- og Under-Vasaller, som herskede i det frankisk-tydske Lensvæsen, kjendtes ikke i det norske eller nordmanniske. Ved at give sin Lensmand et Landskab at bestyre, opgav derfor ikke Lensherren eller Staten, saaledes som i Frankrige eller Tydskland, sin umiddelbare Højhed og Magt over hver enkelt af denne Lensmands Undergivne, og derved ophørte heller ikke Rigets Eenhed ved Forleningerne, saa at det udstykkedes i ligesaa mange Stater som Len, hvilket var Tilfældet i Frankrige og Tydskland. Den ved Forleningen overdragne Ret vedblev kun at være Brugsret, ikke Regjeringsret, og Distriktsbestyrerne vare kun Embedsmænd, ikke Regenter. De Love, som Rolf gav Folket (plebs) vare, heder det, vedtagne af de fornemste Mænd (principes) nemlig af Lensbesidderne; de Hørige eller Lejlændingerne kunde naturligviis ingen Stemme have ved de offentlige Forsamlinger, hvilke her vistnok lige saavel som i Norge og paa Island kaldtes Thing. Deraf, at Rolf uden videre lod sin Søn hylde som sin Efterfølger, sees det at han bar betragtet Landet som sin Æts Odel, i hvis arvelige Overleverelse den franske Konge ej var berettiget til at indblande sig.
Paa denne Maade befæstede Nordmændene sit Herredømme i Nord-
- ↑ Dudo, hvis Udtryk ere mere poetiske og derfor svævende og ubestemte, kalder Jarlen i Nordmandie snart Comes, snart marchio, dux, palricius. I et Dokument af 918 kalder Richard I sig selv marchio (Bouquet IX. p. 731). Comes var dog den sædvanlige Titel.
- ↑ Dudo, S. 85 siger udtrykkeligt, at Rolf uddeelte Landet til sine tro Mand ved Rebning (Illam terram suis fidelibus funiculo divisit). Han indbød ogsaa andre til at nedsætte sig i Landet, dog vistnok kun som hørige.
