Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/686

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
658
Vikingetog.


og endda ſtrak ikke alt til. Hun ſendte, hvad hun kunde, med de tolv Krigere, idet hun ydmygt lod bede om Naade for hendes Mand. Rolf blev herved ſtemt til Medlidenhed. Han lod Raginher bringe for ſig, og bebrejdede ham førſt at han havde optraadt fiendtligt imod ham, men ſagde derefter, at han ſkulde faa ſin Frihed og Halvdelen af de udpresſede Skatte tilbage, naar han kun for Eftertiden vilde love at være hans Ven. Raginher lovede dette med Glæde. Da lod Rolf ham løſe af Lænkerne, og ſendte ham tilbage til hans Huſtru med Halvdelen af Skatten og rige Gaver. Da Freden ſaaledes var oprettet her, og Rolf pønſede paa hvad han nu ſkulde tage ſig for, havde han en ny Drøm, der bød ham at forlade disſe Egne, og drage til Frankrige. Strax ſatte han derfor Sejl til, forlod Schelden, og drog til Seinens Munding. Dette var, ſiger Dudo, i Aaret 876. Han drog op ad den ſkjønne Flod, hvis ſmilende Bredder vare klædte med duftende Urter, og ſtandſede ved Jumiéges, hvor han dog ikke opſlog ſin Bolig i St. Peters Kloſter, men landede derimod paa den anden Side af Floden, og tog ſit Sæde ved St. Vaaſts Kapel, hvor han ogſaa lod Liget af en hellig Jomfru, ved Navn Hameltrude, hvilket han førte med ſig fra England, nedlægge over St. Vaaſts Alter, hvorfor Stedet ſiden kaldtes St. Hameltrude. Da de fattige Kjøbmænd, der dengang opholdt ſig i det ved Fiendehaand halv ødelagte Rouen, erfarede at en ſtor Skare af Nordmænd var kommen til Jumiéges, tyede de alle ſom een til Erkebiſkop Franko om Hjelp. Denne ſendte ſtrax Bud til Rolf for at bede ham om Sikkerhed for ſig ſelv og Heredets Indbyggere Da Rolf hørte, at der ſaavel i Byen ſom i Heredet kun fandtes en ubevæbnet Hob, hvis Bekæmpelſe ej kunde bringe ham nogen Ære, lovede han Erkebiſkoppen, hvad han forlangte, og ſejlede ſelv op til Rouen, hvor han lagde ſig med ſine Skibe tæt udenfor St. Martins Port og Kirke, og ſelv gik i Land, for at tage Byen i Øjeſyn Han fandt dens Befæſtninger ſprengte, Kirkerne nedbrudte, Murene hiſt og her omſtyrtede, og af Menneſker kun en liden, ubevæbnet Hob. Da han var kommen tilbage fra denne Vandring, ſammenkaldte han ſine fornemſte Mænd, for at raadſlaa med dem om, hvad man videre ſkulde gjøre. De ſagde, ligeſom ved en guddommelig Indſkydelſe: „Dette Land er frugtbart paa alt Slags Korn, har herlige Skove, fiſkerige Floder, er rigt paa forſkjellige Slags Vildt, men blottet for Krigere. Lader os gjøre os til Herrer over det, og ſætte os ned her, idet vi erobre de tilgrændſende Egnes Riger, Landsbyer, Gaarde og Borge, for at de Skarer, der nedſætte ſig, kunne have Ro; maaſkee ſkal din Drøm paa denne Maade gaa i Opfyldelſe. Rolf blev glad ved dette Svar, lod Skibene lette Anker, og ſejlede op til Pont de l’Arche. Herfra rygtedes det ſtrax i det egentlige Francien (Isle de France), at en utallig Hær af Nordmænd laa forſamlet i Seinen. Forfærdede ſom ved et pludſeligt Tordenſlag ſamlede Franciens Mænd ſig i ſtor Mængde