lade Erik Sejrsæl og hans Broder Olaf allerede i Aaret 921 efterfølge deres Fader Bjørn Erikssøn – hvilket vel næsten maa ansees som en Umulighed, naar Erik skulde være død omkring 993 – synes ogsaa dette at tyde paa, at der virkelig har været en forresten uomtalt Kong Erik – maaskee en Søn eller Sønnesøn af Bjørn paa Hauge – mod Slutningen af Harald Haarfagres Regjeringstid, og at der har hersket nogen Uenighed mellem dem, ligesom der vel og i det Hele taget under Harald og hans nærmeste Efterfølgere har været et spændt Forhold mellem ham og Sviakongen [1].
Imidlertid voxede flere af Kong Haralds Sønner til, og afstedkom fremdeles nye Uroligheder. Ragnvald Jarl var ikke den eneste blandt Jarlerne, der blev et Offer for deres Herskelyst; thi der tales om flere af Kongens Jarler, som hans Sønner enten dræbte eller joge ud af Landet. Af forskjellig Mødreneæt, og opdragne paa forskjellige Kanter af Landet, maatte de være næsten ganske fremmede for hinanden indbyrdes, og Slægtskabsbaandet kunde ej være sterkt imellem dem. Man regner i Alt, at Harald havde 20 Sønner, dog ere Angivelserne forskjellige, saavel af Antallet, som af deres Navne og Mødreneæt. I de vidtløftigere, fornemmelig paa Island optegnede Kongesagaer opgives hans Børn saaledes: med Aasa, Haakon Jarls Datter, Halfdan hvite, Halfdan svarte, og Sigfrid; med Gyda, Guthorm, Haarek og Gudrød; med Hild eller Svanhild, Datter af Eystein Jarl paa Hedemarken og Vestfold, Olaf, Sigtrygg eller Tryggve, Frode og Thorgils; med Snefrid, Sigurd Rise, Halfdan Haalegg, Gudrød Ljome og Ragnvald Rettelbeine; med Alfhild, Datter af Ring Dagssøn paa Ringerike, Dag, Ring og Ragnar Rykkill; med Dronning Ragnhild, Erik Blødøxe, hvortil endelig kommer Haakon den gode, som siden skal omtales; af Døttre nævnes Ingebjørg, gift med Halfdan Jarl, Ingegerd og Aaluf Aarbot, gift med Thore Jarl[2]. Snorre Sturlasøns Bearbejdelse af
- ↑ Thi Sviakongerne betragtede naturligviis ligesaavel som den danske Linje, Harald og hans Æt som uberettigede til Viken. – Hvor usandsynlig Fortællingen om Haralds Skalde er, viser sig især af de Navne paa anseede Mænd, der stilles sammen uden Hensyn til Tidsregningen, saaledes nævnes baade Rolf Nefja, Ragnvald Jarls Svigerfader, Sigurd paa Sandnes, Thorolf Kveldulfssøn og Kongens egen Søn Erik Blodøxe som samtidige. De fleste af de saaledes anførte Navne tilhøre dog uden al Tvivl virkelige Personer, der have levet under Kong Harald, og om hvem der vel og har været Traditioner, som i Tidens Løb ere gangne i Forglemmelse. Saaledes nævnes f. Ex. Ragnvald fra Mjola (Melø i Nordland), Thorstein i Naumdal, Ring hvite paa Søndmøre, Romund Gulltanne i Sogn, Eystein hvite paa Vors, o. fl. Der anføres tillige Kvad, som synes at være egte.
- ↑ Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 2. Olaf den helliges Saga Cap. I. I
