Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/610

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
582
Harald Haarfagre.


lade Erik Sejrſæl og hans Broder Olaf allerede i Aaret 921 efterfølge deres Fader Bjørn Eriksſøn — hvilket vel næſten maa anſees ſom en Umulighed, naar Erik ſkulde være død omkring 993 — ſynes ogſaa dette at tyde paa, at der virkelig har været en forreſten uomtalt Kong Erik — maaſkee en Søn eller Sønneſøn af Bjørn paa Hauge — mod Slutningen af Harald Haarfagres Regjeringstid, og at der har herſket nogen Uenighed mellem dem, ligeſom der vel og i det Hele taget under Harald og hans nærmeſte Efterfølgere har været et ſpændt Forhold mellem ham og Sviakongen [1].

28. Kong Haralds Sønner og Rigets Deling mellem dem.


Imidlertid voxede flere af Kong Haralds Sønner til, og afſtedkom fremdeles nye Uroligheder. Ragnvald Jarl var ikke den eneſte blandt Jarlerne, der blev et Offer for deres Herſkelyſt; thi der tales om flere af Kongens Jarler, ſom hans Sønner enten dræbte eller joge ud af Landet. Af forſkjellig Mødreneæt, og opdragne paa forſkjellige Kanter af Landet, maatte de være næſten ganſke fremmede for hinanden indbyrdes, og Slægtſkabsbaandet kunde ej være ſterkt imellem dem. Man regner i Alt, at Harald havde 20 Sønner, dog ere Angivelſerne forſkjellige, ſaavel af Antallet, ſom af deres Navne og Mødreneæt. I de vidtløftigere, fornemmelig paa Island optegnede Kongeſagaer opgives hans Børn ſaaledes: med Aaſa, Haakon Jarls Datter, Halfdan hvite, Halfdan ſvarte, og Sigfrid; med Gyda, Guthorm, Haarek og Gudrød; med Hild eller Svanhild, Datter af Eyſtein Jarl paa Hedemarken og Veſtfold, Olaf, Sigtrygg eller Tryggve, Frode og Thorgils; med Snefrid, Sigurd Riſe, Halfdan Haalegg, Gudrød Ljome og Ragnvald Rettelbeine; med Alfhild, Datter af Ring Dagsſøn paa Ringerike, Dag, Ring og Ragnar Rykkill; med Dronning Ragnhild, Erik Blødøxe, hvortil endelig kommer Haakon den gode, ſom ſiden ſkal omtales; af Døttre nævnes Ingebjørg, gift med Halfdan Jarl, Ingegerd og Aaluf Aarbot, gift med Thore Jarl[2]. Snorre Sturlaſøns Bearbejdelſe af

  1. Thi Sviakongerne betragtede naturligviis ligeſaavel ſom den danſke Linje, Harald og hans Æt ſom uberettigede til Viken. — Hvor uſandſynlig Fortællingen om Haralds Skalde er, viſer ſig iſær af de Navne paa anſeede Mænd, der ſtilles ſammen uden Henſyn til Tidsregningen, ſaaledes nævnes baade Rolf Nefja, Ragnvald Jarls Svigerfader, Sigurd paa Sandnes, Thorolf Kveldulfsſøn og Kongens egen Søn Erik Blodøxe ſom ſamtidige. De fleſte af de ſaaledes anførte Navne tilhøre dog uden al Tvivl virkelige Perſoner, der have levet under Kong Harald, og om hvem der vel og har været Traditioner, ſom i Tidens Løb ere gangne i Forglemmelſe. Saaledes nævnes f. Ex. Ragnvald fra Mjola (Melø i Nordland), Thorſtein i Naumdal, Ring hvite paa Søndmøre, Romund Gulltanne i Sogn, Eyſtein hvite paa Vors, o. fl. Der anføres tillige Kvad, ſom ſynes at være egte.
  2. Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 2. Olaf den helliges Saga Cap. I. I