Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/609

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
581
Fejder med Sverige.


gamle historiske Sagn eller Kvad kunne ligge til Grund for, hvad der ikke er ligefrem usandsynligt i den. Ifølge denne Beretning skal Hauk have været sendt af Kongen i en Handelsrejse til Gardarike, for at kjøbe sjældne Sager og Kostbarheder paa Markedet i Holmgard (Novgorod); her skal han være kommen i Uenighed med nogle af Sviakongens Kæmper, men tilsidst have reddet sig ud af Sagen med Ære[1]. Ved denne Anledning omtales det, at Sviakongen, der siges at have heddet Erik Anundssøn, havde været gift med Kong Haralds Datter Ingegerd, indtil Sviarne sorte hende til en Ø, for at offre hende til Guderne; da blev hun befriet af sin Broder Halfdan svarte, og dette skal have givet Anledning til en langvarig Krig mellem Harald og Sviakongen. Der er ogsaa en anden, ligeledes upaalidelig, men i sig selv øjensynligen gammel Beretning[2] om en Fejde mellem Harald og Uppsalakongen Erik Bjørnssøn, i hvilken ogsaa Hauk Haabrok tog Deel, efterat Kongens tre fornemste Hirdskalde, Ølve Hnuva, Thorbjørn Hornklove og Audun Illskælda, først havde været hos Kong Erik for at mægle Fred. Det fortælles, at Kong Harald havde sendt dem i dette farlige Ærinde, for at straffe dem for deres Dristighed, at fri til en fornem Kvinde, Ingebjørg den rige paa Huusstad paa Nordmøre, som var beslægtet med Kongen. Det er i sig selv ej usandsynligt, at der i Harald Haarfagres sidste Dage, paa hvilken Tid disse Begivenheder, hvis de overhoved have fundet Sted, maa være forefaldne, kan have været en svensk Konge ved Navn Erik, som har været gift med Haralds Datter, og med hvilken han kan have ligget i Fejde. Men denne Konge kan hverken have været Erik Eimundssøn, der var gammel i Haralds Ungdomstid, eller Erik Sejrsæl, der døde henved 993. Men der var idet 9de og 10de Aarhundrede flere Konger i Svithjod, som hørte til Sidelinjerne af Bjørn Jernsides Æt, og som derfor ikke omtales i vore Sagaer, hvilke overhoved ikke befatte sig synderligt med den svenske indre Historie. Der nævnes saaledes hos andre Forfattere ved Aaret 936 en Kong Ring med sine Sønner Erik og Eimund i Sigtuna eller Birk[3], og da vore egne Slægttavler


    les i Cap. 3 Susdal (Surtsdalir) i Rusland, om hvilket der ej var Tale førend udi det 12te Aarhundrede, hvilket beviser at Fortællingen er nedskreven senere.

  1. Hauks Dygtighed viste sig i at bekæmpe Sviakongens Mænd i selve Holmgard. Da Hauk Ved sin Hjemkomst fortalte Kongen om sine Bedrifter, skal Kongen have spurgt ham, om han ikke da var høj i Barm (ɔ: stolt), hvortil Hauk svarede at han var endnu stoltere, da han bragte Kongens Søn Haakon til Kong Ædhelstan (hvorom nedenfor), en Begivenhed, som her vistnok er omtalt for tidligt. Ved denne Lejlighed fik Hauk sit Tilnavn.
  2. Beretningen om Harald Haarfagres Skalde, i Formn. S. III. 64–82.
  3. Mag. Adam af Bremen, I. 63. – I Þáttr Hauks h. siges det udtrykkeligt, at Eriks Fader, Anund, var en Søn af Bjørn paa Hauge.