Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/609

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
581
Fejder med Sverige.


gamle hiſtoriſke Sagn eller Kvad kunne ligge til Grund for, hvad der ikke er ligefrem uſandſynligt i den. Ifølge denne Beretning ſkal Hauk have været ſendt af Kongen i en Handelsrejſe til Gardarike, for at kjøbe ſjældne Sager og Koſtbarheder paa Markedet i Holmgard (Novgorod); her ſkal han være kommen i Uenighed med nogle af Sviakongens Kæmper, men tilſidſt have reddet ſig ud af Sagen med Ære[1]. Ved denne Anledning omtales det, at Sviakongen, der ſiges at have heddet Erik Anundsſøn, havde været gift med Kong Haralds Datter Ingegerd, indtil Sviarne ſorte hende til en Ø, for at offre hende til Guderne; da blev hun befriet af ſin Broder Halfdan ſvarte, og dette ſkal have givet Anledning til en langvarig Krig mellem Harald og Sviakongen. Der er ogſaa en anden, ligeledes upaalidelig, men i ſig ſelv øjenſynligen gammel Beretning[2] om en Fejde mellem Harald og Uppſalakongen Erik Bjørnsſøn, i hvilken ogſaa Hauk Haabrok tog Deel, efterat Kongens tre fornemſte Hirdſkalde, Ølve Hnuva, Thorbjørn Hornklove og Audun Illſkælda, førſt havde været hos Kong Erik for at mægle Fred. Det fortælles, at Kong Harald havde ſendt dem i dette farlige Ærinde, for at ſtraffe dem for deres Driſtighed, at fri til en fornem Kvinde, Ingebjørg den rige paa Huusſtad paa Nordmøre, ſom var beſlægtet med Kongen. Det er i ſig ſelv ej uſandſynligt, at der i Harald Haarfagres ſidſte Dage, paa hvilken Tid disſe Begivenheder, hvis de overhoved have fundet Sted, maa være forefaldne, kan have været en ſvenſk Konge ved Navn Erik, ſom har været gift med Haralds Datter, og med hvilken han kan have ligget i Fejde. Men denne Konge kan hverken have været Erik Eimundsſøn, der var gammel i Haralds Ungdomstid, eller Erik Sejrſæl, der døde henved 993. Men der var idet 9de og 10de Aarhundrede flere Konger i Svithjod, ſom hørte til Sidelinjerne af Bjørn Jernſides Æt, og ſom derfor ikke omtales i vore Sagaer, hvilke overhoved ikke befatte ſig ſynderligt med den ſvenſke indre Hiſtorie. Der nævnes ſaaledes hos andre Forfattere ved Aaret 936 en Kong Ring med ſine Sønner Erik og Eimund i Sigtuna eller Birk[3], og da vore egne Slægttavler


    les i Cap. 3 Susdal (Surtsdalir) i Rusland, om hvilket der ej var Tale førend udi det 12te Aarhundrede, hvilket beviſer at Fortællingen er nedſkreven ſenere.

  1. Hauks Dygtighed viſte ſig i at bekæmpe Sviakongens Mænd i ſelve Holmgard. Da Hauk Ved ſin Hjemkomſt fortalte Kongen om ſine Bedrifter, ſkal Kongen have ſpurgt ham, om han ikke da var høj i Barm (ɔ: ſtolt), hvortil Hauk ſvarede at han var endnu ſtoltere, da han bragte Kongens Søn Haakon til Kong Ædhelſtan (hvorom nedenfor), en Begivenhed, ſom her viſtnok er omtalt for tidligt. Ved denne Lejlighed fik Hauk ſit Tilnavn.
  2. Beretningen om Harald Haarfagres Skalde, i Formn. S. III. 64—82.
  3. Mag. Adam af Bremen, I. 63. — I Þáttr Hauks h. ſiges det udtrykkeligt, at Eriks Fader, Anund, var en Søn af Bjørn paa Hauge.