Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/595

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


har ſikkert med Henſyn til Privatlovgivningen kun indſkrænket ſig til de allertarveligſte Beſtemmelſer, der med Lethed kunde erindres, og dens Hovedgjenſtand har viſtnok været de politiſk-adminiſtrative Foranſtaltninger[1], der ved hans Tilbagekomſt ſattes i Verk, og ſom førſt ſammenknyttede Islændingerne til et eneſte Folk. Dette forklarer, hvorfor man ikke ſporer ſtørre Lighed mellem Gulathingslovens og Graagaaſens Beſtemmelſer i den Form, hvori vi nu kjende dem. Alt hvad der vedkom Øens ſæregne Statsforfatning eller var en ligefrem Følge deraf, f. Ex. Størſtedelen af det Procesſuelle, kunde naturligviis ikke være laant fra den norſke Lovgivning; de øvrige, fra denne virkeligt laante, Beſtemmelſer maatte i Tidens Løb ſaaledes lempe ſig efter Islands ſæregne Forhold, og forſynes med ſaa mange Tillæg, medens den norſke Lovgivning vel heller ikke var ſtilleſtaaende, at Grundligheden mellem dem begge efterhaanden maatte blive mindre kjendelig, og omſider næſten ganſke forſvinde.

Da Ulfljot var kommen tilbage til Island, udſendtes hans Foſtbroder, Grim Geitſko, for at underſøge Landet og finde det bekvemmeſte Sted til at holde det fælles Thing; han fik dertil en Penning af hver Mand i Landet, men ſkjenkede dog disſe Penge ſiden til Hovene. Derpaa blev Althinget eller Allsherjarthinget ſat, og ſiden den Tid, heder det, havde alle Folk een og ſamme Lov paa Island (927). Til Althingsplads udvalgtes et Sted ved Øxar-Aaen nær ved dens Udløb i Thinghold-Vandet paa Sønderlandet. En Mand i Nærheden var bleven fredløs, og hans Ejendom inddragen ſom tilhørende det hele Folk; den udlagdes nu ſom Alminding til Heſtehavn, og den derpaa ſtaaende Skov til nødvendigt Vedfang for den forſamlede Thingalmue. Paa Thingpladſen ſelv opførtes Bøder eller Skuur af Træ, for at de Tilſtedeværende under Thingtiden kunde opholde ſig i dem. Thinget ſelv beſtemtes at ſkulle holdes ved Udgangen af den 9de Sommer-Uge[2], og vedvarede ſædvanligviis i 14 Dage. Her afgjordes deels Retstrætter, deels, hvad der var det vigtigſte, alt hvad der vedkom Landets fælles Styrelſe og Lovgivning. Den Autoritet, i hvis Hænder disſe vigtige Anliggender vare nedlagte, med andre Ord, Landets egentlige Regjering kaldtes Lagretten, og beſtod i Førſtningen, ſom det ſynes,

  1. Det er allerede ovenfor (S. 401 fgg.) i Anledning af Eidſivalagens foregivne Oprettelſe viiſt, at denne Foranſtaltning væſentligſt havde en politiſk Betydning, idet den ſammenknyttede flere Fylker til eet Rige. Paa ſamme Maade er ogſaa den ulfljotſke Lovgivning at forſtaa. Det var Statens Eenhed, ſom tilſigtedes, og derfor heder det ogſaa, at Landet fra Ulfljots Tid af havde een Lov, ligeſom ſenere, ſtrax for Chriſtendommens Indførelſe, de Chriſtne truede med at ſige ſig ud af Lov med Hedningerne, hvilket man ganſke rigtigt tog i den Betydning, at opſige Statsforbundet (Kriſtni Saga, Cap. 11).
  2. Altſaa omtrent ved St. Hansdags-Tid. Islendingabok Cap. 2, 3, 7.