Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/593

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
565
Island. Undertvingelſesforſøg. Thingforening.

i Lovgivningen, gjorde Nødvendigheden af en ordnet Rets- og Statsforfatning indlyſende.

Denne Nødvendighed ſynes man dog ej at have følt, førend efter at Kong Harald havde gjort et Forſøg paa ogſaa at underkaſte ſig Island. Hertil benyttede han Une den danſke, en Søn af hiin Gardar Svavarsſøn[1], der nævnes ſom en af Øens førſte Opdagere. Une, der og kaldes „den ubaarne“, og ſaaledes vel maa være fød efter Faderens Død, drog, ſom der fortælles, efter Aftale med Kong Harald til Island, i den Henſigt at lægge Landet under ſig: naar det var ſkeet, havde Kongen lovet at gjøre ham til ſin Jarl. Han tog et Stykke Land i Beſiddelſe i Nærheden af Lagarfljot paa Øſtkanten, men da de, ſom allerede havde boſat ſig der, fik hans Henſigt at vide, bleve de forbittrede, og vilde hverken ſælge ham Kvæg eller Fødemidler, ſaa at han maatte flytte derfra. Han gjorde et lignende forgjæves Forſøg paa at boſætte ſig ved Alftefjorden, og tyede endelig til Leidulf Kappe (Kæmpe), der boede i Skøgehverve paa Sydøſtkanten af Landet. Denne tog imod ham med elleve af hans Mænd, og beholdt dem hos ſig en heel Vinter. For denne Gjeſtfrihed lønnede Une Leidulf ved at forføre hans Datter, og derpaa om Vaaren ſnige ſig bort. Men Leidulf ſatte efter ham, indhentede ham, og tvang ham efter en Kamp til at vende tilbage igjen for at egte hans Datter. Det varede ikke længe, førend Une paa ny flygtede bort; Leidulf ſatte atter efter ham og indhentede ham, men var nu ſaa vred, at han dræbte baade Une og alle hans Mænd. Flere Forſøg ſynes Kong Harald ej at have gjort, men det er rimeligviis ved denne Tid, at han udſtedte det forhen omtalte Forbud mod Udvandringer til Island[2].

Den førſte mere omfattende Thingforening paa Island var den, ſom oprettedes af Ingulfs Søn Thorſtein. Det fælles Hovedthing for denne Forening var paa det for omtalte Kjalarnes. Det holdtes, ſom Are Frode ſiger, af Thorſtein Ingulfsſøn og de Høvdinger, ſom ſluttede ſig dertil[3]. Det var ſaaledes ikke alle; imidlertid kan det ej have været ſaa faa, ſiden det ved en Lejlighed udtrykkeligt omtales, at de egdſke Høvdinger fra den øſtre Deel af Sønderlandet, ja endog Anund Træfod fra Nordveſtkanten, ſøgte derhen for at ſaa en Drabsſag bilagt[4]. Men endelig enedes man om at faa en ordentlig Thingforening iſtand for det hele Land, og Udførelſen af dette Verk overdroges til den lovkyndige Nordmand Ulfljot, der havde kjøbt Thord Skegges, Ørlyg Hrappsſøns Broders, Land paa

  1. Se ovenfor S. 445. Gardar var af ſvenſk Æt, men havde Jorder paa Sjæland; derfor kaldtes hans Søn „den danſke“. Men han maa have været boſat i Norge, ſiden Kong Harald brugte ham.
  2. Landn. IV. 4. 11.
  3. Islendingabok Cap. Landn. I. 9. IV. 7.
  4. Grettes Saga Cap. 11.