Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/578

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
550
Harald Haarfagre.

tungen mellem Reykjadalen og Hvitaa paa Sønderlandet[1]. Sugandafjorden i Nærheden af Dyrafjorden er bleven opkaldt efter Hallvard Sugande fra Hørdaland, der, efter at have deeltaget i Hafrsfjordſlaget mod Harald, drog til Island[2]. Den hørdſke Herſe Thorſtein Høvdes Sønner Eyvind og Ketil nedſatte ſig i Reykjadal paa Nordøſtlandet, og en Thorgeir fra Hørdaland, Søn af Baard Blandehorn, drog ud fra Viggen i Throndhjem og nedſatte ſig i Nærheden af den før omtalte raumsdalſke Aasgerd, hvilken han ſiden egtede[3]. Og Islands Opdager Floke maa ligeledes anſees ſom en Hørde, da han var en Datterſøn af den mægtige Høvding Hørda-Kaare, og paa ſin Opdagelſesrejſe drog ud fra det Sted, hvor Rogaland og Hørdaland mødes. Floke nedſatte ſig ſiden, ſom oven anført, paa Island i Flokadal nærved Hovde paa Nordlandet[4]. Hørdafylke har ſaaledes maaſkee endog afgivet det ſtørſte Antal Koloniſter til Island.

Fra Rogaland kom iſær Geirmund Heljarſkinds Frænder og Venner. Ulf Skjalge, Høgne hvites Søn var fra Rogaland; det ſamme var vel ogſaa Tilfældet med hans Søſkendebarn Erik Høgneſøns Søn Geirleif; begge boſatte ſig, ſom forhen nævnt, i Nærheden af Geirmund Heljarſkind ved Breidafjorden. Ørn, Geirmunds Frænde, efter hvilken Arnarfjørden er opkaldt, var ligeledes fra Rogaland. Rygen Thore Grimsſøn boſatte ſig ved Ljoſavatn paa Nordøſtlandet[5]. Fra Jæderen kom Audulf i Hørgaadalen, der egtede Helge magres Datter[6]. Anund Træfod, Thord mjøkſiglandes Ven, var ligeledes fra Rogaland, ſaavelſom Finn fra Stavanger, forudſat at der herved ej menes Stavangfjorden.

Fra Agder kom mange anſeede Mænd til Island. Øndott Kraakas Sønner Aasgrim og Aasmund, og hans Syſterſøn Thrond mjøkſiglande, tilligemed deres Fiende Thorgeir, efter hvilken endog Hvinverjadal har faaet Navn, ere allerede omtalte, ligeſaa Steinulf den lave, Søn af Rolf Herſe

  1. Landn. I. 20. Hønſethores Saga Cap. 1.
  2. Landn. II. 29. Det heder her at Hallvard var fra Sætre (af Sætrum) paa Hørdaland. Hvis herved forſtaaes Sætersdalen, eller den øverſte Deel af det nuværende Robygdelag, hvilket ikke er uſandſynligt, viſer dette Sted, at man i ældre Tider ej har været ganſke paa det rene med om hiin Fjeldbygd ſkulde regnes til Rogaland, Agder eller Hørdaland. Paa Joſurs og Vikars Tid regnedes den til Rogaland (ſe ovenfor S. 79, 295, 296); ſenere regnedes den til Agder; men at den ogſaa i en Tid har været regnet til Hørdaland, er i og for ſig heel rimeligt. Paa ſamme Maade regnes endnu Røldal til Hardanger, ſkjønt dets Vasdrag tilhører Ryfylke.
  3. Landn. V. 2.
  4. Landn. III. 11.
  5. Landn. III. 18.
  6. Landn. III. 14.