tungen mellem Reykjadalen og Hvitaa paa Sønderlandet[1]. Sugandafjorden i Nærheden af Dyrafjorden er bleven opkaldt efter Hallvard Sugande fra Hørdaland, der, efter at have deeltaget i Hafrsfjordslaget mod Harald, drog til Island[2]. Den hørdske Herse Thorstein Høvdes Sønner Eyvind og Ketil nedsatte sig i Reykjadal paa Nordøstlandet, og en Thorgeir fra Hørdaland, Søn af Baard Blandehorn, drog ud fra Viggen i Throndhjem og nedsatte sig i Nærheden af den før omtalte raumsdalske Aasgerd, hvilken han siden egtede[3]. Og Islands Opdager Floke maa ligeledes ansees som en Hørde, da han var en Dattersøn af den mægtige Høvding Hørda-Kaare, og paa sin Opdagelsesrejse drog ud fra det Sted, hvor Rogaland og Hørdaland mødes. Floke nedsatte sig siden, som oven anført, paa Island i Flokadal nærved Hovde paa Nordlandet[4]. Hørdafylke har saaledes maaskee endog afgivet det største Antal Kolonister til Island.
Fra Rogaland kom især Geirmund Heljarskinds Frænder og Venner. Ulf Skjalge, Høgne hvites Søn var fra Rogaland; det samme var vel ogsaa Tilfældet med hans Søskendebarn Erik Høgnesøns Søn Geirleif; begge bosatte sig, som forhen nævnt, i Nærheden af Geirmund Heljarskind ved Breidafjorden. Ørn, Geirmunds Frænde, efter hvilken Arnarfjørden er opkaldt, var ligeledes fra Rogaland. Rygen Thore Grimssøn bosatte sig ved Ljosavatn paa Nordøstlandet[5]. Fra Jæderen kom Audulf i Hørgaadalen, der egtede Helge magres Datter[6]. Anund Træfod, Thord mjøksiglandes Ven, var ligeledes fra Rogaland, saavelsom Finn fra Stavanger, forudsat at der herved ej menes Stavangfjorden.
Fra Agder kom mange anseede Mænd til Island. Øndott Kraakas Sønner Aasgrim og Aasmund, og hans Systersøn Thrond mjøksiglande, tilligemed deres Fiende Thorgeir, efter hvilken endog Hvinverjadal har faaet Navn, ere allerede omtalte, ligesaa Steinulf den lave, Søn af Rolf Herse
- ↑ Landn. I. 20. Hønsethores Saga Cap. 1.
- ↑ Landn. II. 29. Det heder her at Hallvard var fra Sætre (af Sætrum) paa Hørdaland. Hvis herved forstaaes Sætersdalen, eller den øverste Deel af det nuværende Robygdelag, hvilket ikke er usandsynligt, viser dette Sted, at man i ældre Tider ej har været ganske paa det rene med om hiin Fjeldbygd skulde regnes til Rogaland, Agder eller Hørdaland. Paa Josurs og Vikars Tid regnedes den til Rogaland (se ovenfor S. 79, 295, 296); senere regnedes den til Agder; men at den ogsaa i en Tid har været regnet til Hørdaland, er i og for sig heel rimeligt. Paa samme Maade regnes endnu Røldal til Hardanger, skjønt dets Vasdrag tilhører Ryfylke.
- ↑ Landn. V. 2.
- ↑ Landn. III. 11.
- ↑ Landn. III. 18.
- ↑ Landn. III. 14.
