gift med Hersen Thore, en Søn af den ovenfor omtalte Roald Jarl[1]. Rosskells Hustru Jorun skal have nedstammet i 3die Led fra den fabelagtige Finnekonge Mattull. Han nedsatte sig oppe ved Hvitaa, der falder i Borgarfjorden, og uddeelte Land til sine Skibsfæller. En Broder af Berdlu-Kaare, ved Navn Skjaldulf, nedsatte sig paa Østlandet oppe i Jøkulsdalen.
Fra Sogn havde alle de talrige Medlemmer af Bjørn Bunas Æt deres Oprindelse, og da de nedsatte sig vidt og bredt paa Island, kan man derfor ogsaa sige, at Øens Kolonisation for en stor Deel er udgaaen fra dette Fylke. Dog var det især paa Vestkanten, ved Breidafjorden, at hiin Æt havde sin egentlige Hovedstyrke, formedelst Bjørn Ketilssøns og hans Syster Audes vidtløftige Landnam. Men i en vis Forstand kan man og regne Helge magre i Eyjafjorden, Ketil Flatnefs Svigersøn, blandt de sognske Landnamsmænd, ikke at tale om Thord Skegge og hans Broder Ørlyg, ved Faxafjorden, Ketil fiflske i Kirkebø, Heyangs-Bjørns Sønner paa Østlandet, og de øvrige fjernere Beslægtede af Familien. Fra Sogn kom ogsaa Sæmund, kaldet den suderøiske, Ingemunds Staldbroder, der bosatte sig i Skagafjorden[2], Vebjørn Sygnatrauste[3] der med sin hele Familie nedsatte sig paa Nordvestsiden af Øen, Gunnulf gamle, hans Fader Vegeirs Banemand, der tog sin Bolig i Olafsdal ved Siglunes paa Nordlandet[4], Brødrene Eilif og Bjørn, der tilegnede sig det af sine Beboere senere hen i Tiden saa berømte Odda paa Sønderlandet[5], Ævar den gamle, Kong Harald Gullskeggs Dattersøn, i Langedalen ved Blanda paa Nordlandet[6], og Thorolf Fasthalde i Rafnsfjorden paa Nordvestlandet, en af dem, der maatte flygte for Haakon Jarl, men som dog rejste til Island efter Kong Haralds Raad[7]. Som Nybygger fra Sogn nævnes endelig Assur hvite, Søn af Thorleif i Sogn; han drog til Island fordi han, 17 Aar gammel, da han var i Brudefærd med Sigurd Rise, rimeligviis Kongens og Snefrids Søn, paa Oplandene, begik et Drab i fredlyst Helligdom. Han opslog sin Bolig i Nærheden af Floamændene[8].
Fra Hørdafylke omtales ogsaa mange Landnamsmænd, af hvilke det om enkelte udtrykkeligt siges, at de kom fra Vors. Disse Vorser ere
