Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/525

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
497
Skallagrim.

Baade med 20 Mand paa hver, og roede om Natten til Skibet, hvor dette laa for Anker. Beſætningen havde lagt ſig til at ſove, men den udſtillede Vagt gjorde Anſkrig, ſaa at den kom paa Benene. Den kunde dog ikke hindre Kveldulf og Skallagrim fra at komme ombord over Landingsbryggerne ved hver ſin Stavn, og de begge, ſaavelſom deres Mænd, angrebe med ſaadan Voldſomhed, at Ingen kunde holde Stand mod dem. Hallvard faldt for Kveldulf og Sigtrygg for Skallagrim, og de, ſom ikke dræbtes, ſprang overbord, blandt dem ogſaa Hertugens to Sønner. Der ſparedes kun nogle faa, for at de kunde drage til Harald og fortælle ham denne Begivenhed. De toge Skibet med alt det Gods, der var ombord, flyttede Ladningen fra den mindſte af Knerrerne over derpaa, og ſænkede ſiden denne ned, derpaa fattede til Havs. Den gamle Kveldulf havde anſtrenget ſig ſaaledes i Kampen, at han blev ſyg og døde paa Overrejſen, men Skallagrim kom heldigt til Island og blev en af de fornemſte blandt Nybyggerne ſom ſiden ſkal viſes[1].

Dette var ikke den eneſte Hevn, der blev tagen over Thorolfs Død. Ketil Høng, Søn af Thorkel Naumdølejarl og Nafnhild, en Datter af Ketil Høng den ældre, havde ſom Thorolfs Frænde været med blandt dem, der ruſtede ſig for at ſtaa ham bi, da den Efterretning kom, at Hallvard og Sigtrygg agtede at angribe ham. Da Kongen var dragen tilbage fra Sandnes, og de Skibe, der ſamlede ſig, droge hver til Sit, ſkyndte Ketil ſig med 60 Mand til Torge, overfaldt Hilderides Sønner, der kun havde faa Folk hos ſig, dræbte dem med de fleſte af deres Mænd, og tog alt det Gods, han fandt. Derpaa ladede han to Knerrer med alt ſit Løsøre, indſkibede ſig med Kone, Børn, Venner og Tjeneſtefolk og ſejlede ligeledes til Island[2].

Fra denne Tid herſkede der et uforſonligt Fiendſkab mellem Skallagrims og Kongens Æt, hvilket i det Følgende gav Anledning til mange Drab og Voldsgjerninger.

19. Uroligheder i Egdafylke.


Medens de her berettede Stridigheder fandt Sted mellem Kongen og Kveldulfs mægtige Familie, manglede det heller ikke andenſteds i Riget paa Tegn til Misnøje med den nye Tingenes Orden, og det maa have varet længe, førend Harald har kunnet opnaa at ſee Riget ganſke roligt; det er endog et Spørgsmaal, om han nogenſinde oplevede det. Hiſtorien har opbevaret os en Beretning om nogle Begivenheder paa det veſtlige Agder, iſær

  1. Egils Saga, Cap. 24—27.
  2. Egils Saga, Cap. 23.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie I.