Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/476

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
448
Vikingetog.

af Daner, eller af den Afdeling af Nordgermanerne, der nu kaldte sig saaledes efter at have gjort sig til Herrer i de egentlige danske Lande. Men vi have seet, at Danevældet endnu i de første Decennier efter Ragnar Lodbroks Død ikke havde saa meget at betyde, og at hans nærmeste Descendenter, Sigurd Orm i Øje og Hardeknut, havde temmelig faa Besiddelser, og gjorde sig ikke synderligt gjeldende, hvorimod det en Tidlang var Sveakongerne, der havde Overmagten i Norden. Det er derfor heller ikke at undres over, at Danernes Bedrifter i England i al denne Tid ikke kunde maale sig med de Bedrifter, som de sønderjydske Dane-Nordmænd udførte i Frankrige, og de virkelige Nordmænd paa Irland, Skotland og de vestlige Øer. Det var først de saakaldte Lodbrokssønner efter Midten af det 9de Aarhundrede forbeholdt at gjøre Dane-Navnet ret bekjendt og frygtet i England. Det er ej engang sikkert, om de Tog, der for deres Tid omtales som foretagne til England, udgik fra Danerne og ikke snarere fra de sønderjydske Nordmænd, der i saa stor Mængde hjemsøgte Frankrige. Vi have i alle Fald seet at en af hine Vikinger, der før Lodbrokssønnernes Tid angreb England, nemlig Veland, fornemmelig havde rettet sine Foretagender mod Frankrige.

Efter Toget til Englands Nordkyst i 794 hørte man, som det hos en engelsk Forfatter[1] udtrykkeligt heder, i 38 Aar ikke mere til de Fremmede. Der nævnes idetmindste intet nyt Angreb af dem paa England førend i 832, da, som det heder, de hedenske Mænd herjede Sceapigg (nu Shepey ved Sheerness) paa Sydsiden af Indløbet til Temsen[2]. Det følgende Aar landede 35 Vikingeskibe ved Carr (nu Charmouth) i Dorset, og overvandt Kong Ecgbriht. Fælles Interesse sammenknyttede snart Briterne i Wales og de fremmede Krigere; vi finde saaledes allerede i 835 endeel Vikinger, der havde landet i Cornwall, forbundne med Briterne imod Kong Ecgbriht, som dog denne Gang sejrede ved Hengestdun (Hengstonhill)[3]. Endnu i de paafølgende Aar 837, 838, 839 og 840, nævnes forskjellige Angreb, foretagne af Vikingerne, ved Hamtun (Southhampton)[4], Port (Portland), paa Lindesigg (Lindsey) i Øst-Angeln, Kent[5], ved London og Carr[6]; de bleve slagne ved Hamtun, forresten havde de Overhaand. Men alle disse Angreb omtales paa den Maade, at man maa formode at det idet hele taget

  1. Henrik af Huntingdon, Mon. hist. Brit. p. 733.
  2. Chron. Sax, Mon. hist. Brit. p. 344.
  3. Sammesteds.
  4. Sammesteds, p. 345.
  5. Sammesteds.
  6. Sammesteds, p. 346.