Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/476

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
448
Vikingetog.

af Daner, eller af den Afdeling af Nordgermanerne, der nu kaldte ſig ſaaledes efter at have gjort ſig til Herrer i de egentlige danſke Lande. Men vi have ſeet, at Danevældet endnu i de førſte Decennier efter Ragnar Lodbroks Død ikke havde ſaa meget at betyde, og at hans nærmeſte Deſcendenter, Sigurd Orm i Øje og Hardeknut, havde temmelig faa Beſiddelſer, og gjorde ſig ikke ſynderligt gjeldende, hvorimod det en Tidlang var Sveakongerne, der havde Overmagten i Norden. Det er derfor heller ikke at undres over, at Danernes Bedrifter i England i al denne Tid ikke kunde maale ſig med de Bedrifter, ſom de ſønderjydſke Dane-Nordmænd udførte i Frankrige, og de virkelige Nordmænd paa Irland, Skotland og de veſtlige Øer. Det var førſt de ſaakaldte Lodbroksſønner efter Midten af det 9de Aarhundrede forbeholdt at gjøre Dane-Navnet ret bekjendt og frygtet i England. Det er ej engang ſikkert, om de Tog, der for deres Tid omtales ſom foretagne til England, udgik fra Danerne og ikke ſnarere fra de ſønderjydſke Nordmænd, der i ſaa ſtor Mængde hjemſøgte Frankrige. Vi have i alle Fald ſeet at en af hine Vikinger, der før Lodbroksſønnernes Tid angreb England, nemlig Veland, fornemmelig havde rettet ſine Foretagender mod Frankrige.

Efter Toget til Englands Nordkyſt i 794 hørte man, ſom det hos en engelſk Forfatter[1] udtrykkeligt heder, i 38 Aar ikke mere til de Fremmede. Der nævnes idetmindſte intet nyt Angreb af dem paa England førend i 832, da, ſom det heder, de hedenſke Mænd herjede Sceapigg (nu Shepey ved Sheerneſs) paa Sydſiden af Indløbet til Temſen[2]. Det følgende Aar landede 35 Vikingeſkibe ved Carr (nu Charmouth) i Dorſet, og overvandt Kong Ecgbriht. Fælles Interesſe ſammenknyttede ſnart Briterne i Wales og de fremmede Krigere; vi finde ſaaledes allerede i 835 endeel Vikinger, der havde landet i Cornwall, forbundne med Briterne imod Kong Ecgbriht, ſom dog denne Gang ſejrede ved Hengeſtdun (Hengſtonhill)[3]. Endnu i de paafølgende Aar 837, 838, 839 og 840, nævnes forſkjellige Angreb, foretagne af Vikingerne, ved Hamtun (Southhampton)[4], Port (Portland), paa Lindesigg (Lindsey) i Øſt-Angeln, Kent[5], ved London og Carr[6]; de bleve ſlagne ved Hamtun, forreſten havde de Overhaand. Men alle disſe Angreb omtales paa den Maade, at man maa formode at det idet hele taget

  1. Henrik af Huntingdon, Mon. hist. Brit. p. 733.
  2. Chron. Sax, Mon. hist. Brit. p. 344.
  3. Sammeſteds.
  4. Sammeſteds, p. 345.
  5. Sammeſteds.
  6. Sammeſteds, p. 346.