Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/471

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
443
Skotland.

fra Sogn, og havde med hende Sønnen Thorſtein, med Tilnavn den røde, fra hvilken flere fornemme Slægter paa Island, og navnlig Hiſtorikeren Are frode, nedſtammede. De irſke Annaler nævne om flere Herjetog, Olaf foretog, og flere Slag han vandt paa Irland, deels alene, deels i Forening med Ivar, og med en anden Høvding, hvis Navn ſynes at have været enten Atle eller Eyvind[1]. Ved flere Lejligheder nævnes ogſaa Cerbhal eller Kjarval, Dungals Søn, den irſke Konge i Osſory i Munſter, ſom hans Bundsforvandte[2]. Denne Cerbhal ſynes ſtedſe at have ſtaaet i den venſkabeligſte Forbindelſe med Nordmændenes Høvdinger, af hvilke trende endog fik hans Døttre til Egte[3]. Dette nærmere Bekjendtſkab, Nordmændene havde til ham fremfor de øvrige Konger, er rimeligviis Aarſagen til, at vore Oldſkrifter omtale, ham ſom om han var Enekonge paa Øen.

Olaf gjorde ogſaa tvende Tog til Skotland. Før hans Tid hører man, ſom vi ovenfor have nævnt, ſjælden om Vikingetog til det egentlige Skotland, kun om enkelte Angreb paa de ved dets Veſtkyſt liggende Hæbuder eller Syderøer, hvor iſær Icolmkills rige Kloſter lokkede Vikingernes Plyndrelyſt. Det hjemſøgtes ſaaledes atter i Aaret 824, og dets Abbed ſaa ſig endog kort efter nødt til at flygte til Irland med St. Columbas Levninger. Skotland var paa denne Tid beboet af to Slags keltiſke, med hinanden nær beſlægtede Folk, nemlig Pikterne, der udgjorde den egentlige, oprindelige Hovedbefolkning, og de dalriadiſke Skotter, en i det 6te Aarhundrede fra Irland til de ſydveſtlige Egne af Landet indvandret Koloni. Pikterne deelte ſig igjen i tvende Hovedafdelinger, de nordlige, ogſaa kaldte Cruithne, de egentlige Bjergboere, og Stamfædrene til de nuværende Højlændere, og de ſydlige Pikter (Albanigh), der efterhaanden bleve undertvungne af Skotterne, og

  1. Han nævnes kun i Ulſter-Annalerne, under Formen Anislc. Men det er et Spørgsmaal, om denne beſynderlige Navneform ſkal foreſtille „Atle“, og ikke ſnarere er en Forvanſkning af et andet Navn, f. Ex. Eyvindr (Auindr). Vi læſe i Landn. III. 12, at Eyvind Øſtmand egtede Kjarvals Datter, nedſatte ſig paa Irland og overtog Landets Forſvar. Fornemmelig nævnes to Krigsforetagender et til Munſter (856) og et til Meath (857), hvor Ivar og Olaf kæmpede i Forening. Paa Toget til Munſter var ogſaa en „Caittil fin“ ɔ: Caitil den hvide med; om han var Nordmand (i ſaa Fald bliver hans Navn „Ketil“) eller Irlænder, er uviſt.
  2. Cerbhal var med paa Toget til Meath 857 (858). Han nævnes af og til indtil 888 (889), da han ifølge Ulſter-Annalerne pludſelig døde. Flere Haandſkrifter af Landn. (I. 1) kalde ham urigtigt Konge i Dublin.
  3. Den ene Datter har i Landnáma III. 10 faaet det nordiſke Navn Fridgerd; hun blev gift med en Thore Hima; den anden, Gormlath eller Kormlad, egtede en Thorgrim Grimolfſøn(Landn. III. 12); den tredie, Rafarta, egtede den navnkundige Viking fra Gautland, Eyvind Auſtmand (Landn. III. 12); deres Søn Helge magre, gift med Ketil Flatnefs Datter, var en af de fornemſte Landnamsmænd paa Island.