Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/452

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
424
Vikingetog.

men endelig, efter at have opnaaet dette, med fornyet Kraft og Held har hjemſøgt Frisland. Den anden Frænde af Kong Erik, der tilligemed Rørek foruroligede ham i Aaret 850, kan neppe have været nogen anden end Gudrød (Godfrid) Haralds Søn, om hvem det udtrykkeligt heder at han fem Aar ſenere (855) efter Erik den ældres Død, i Forbindelſe med Rørek drog tilbage til ſit Fædreland for at komme i Beſiddelſe af Riget, men maatte tillige med ham vende tilbage til Frisland med uforrettet Sag, da de ej fandt nogen Biſtand[1]. Gudrød gjorde ogſaa et Tog opad Scheldefloden, hvorfra Hlothar og Karl med forenede Kræfter ſøgte at drive ham tilbage, men forgjæves. De bleve nødte til at indgaa Forlig med ham, og give ham et Stykke Land i Forlening (853)[2].

Flandern og Frisland var ikke det eneſte Sted, hvor Nordmændene ſatte ſig faſt. De havde paa denne Tid allerede ſkaffet ſig Fodfæſte ved Mundingen af de fleſte betydelige Floder i Frankrige. Fra 843 af ſynes en Afdeling af dem at have taget faſt Ophold ved Loireflodens Munding. Efter at have herjet Byen Nantes og dræbt Biſkoppen og mange Preſter foruden en Mængde Lægfolk af begge Kjøn, plyndrede de de nedre Egne af Aquitanien; endelig, heder det, ſloge de ſig ned paa en Ø, førte Huſe derover fra Faſtlandet og beſluttede at overvintre her, ſom om de vilde blive der for beſtandig[3]. Denne Ø er rimeligviis den før omtalte Her eller Noirmoutier, hvor de allerede tidligere havde været. Disſe Nordmænd kaldes i en paalidelig Krønike udtrykkeligt „Veſtfoldinger“[4], de have ſaaledes enten været fra Veſtfold eller de have ſtaaet under veſtfoldſke Kongeſønners Anførſel. En anden Afdeling hjemſøgte Gironden og gik lige op til Toulouſe. Derfra droge de til Nordſpanien og angrebe Galicien, hvis Indbyggere dog forſvarede ſig tappert og dreve dem tilbage med ſtort Tab. En Deel af dem vendte nu tilbage til Bordeaux, ſom de herjede; andre forſøgte ſin Lykke i de ſydligere Dele af Spanien og ſejlede opad Guadalquivir til Sevilla, ſom de belejrede i 14 Dage. Efter et blodigt Slag mod Maurerne drøie de til Cadiz og andre Steder, ſkjændende og brændende hvor de kom frem; endelig vendte de tilbage til Sevilla, og kæmpede paany en heel Dag med Maurerne, der miſtede en Mængde Folk. Ved Efterretningen herom ſamlede den mauriſke Emir Abdorrahman en ſtor Hær, og nødte efter en lang og

  1. Prudentius af Troyes, Pertz. I. 449.
  2. Prudentius af Troyes, Pertz. I. 447 448. Nogle have antaget, at det var Normandie, ſom Gudrød fik, og at ſaaledes Nordmændene allerede paa denne Tid ſkulde have begyndt at nedſætte ſig der. Rimeligere er det dog, at han har faaet et Len nærmere Frisland, maaſkee ved Schelden.
  3. Prudentius af Troyes, Pertz. I. p. 439, 440. Chron. Mon. S. Andegav. Duchêne, Scr. rer. Norm. p. 730.
  4. Chron. Aquit. Pertz II. p. 253.