men endelig, efter at have opnaaet dette, med fornyet Kraft og Held har hjemsøgt Frisland. Den anden Frænde af Kong Erik, der tilligemed Rørek foruroligede ham i Aaret 850, kan neppe have været nogen anden end Gudrød (Godfrid) Haralds Søn, om hvem det udtrykkeligt heder at han fem Aar senere (855) efter Erik den ældres Død, i Forbindelse med Rørek drog tilbage til sit Fædreland for at komme i Besiddelse af Riget, men maatte tillige med ham vende tilbage til Frisland med uforrettet Sag, da de ej fandt nogen Bistand[1]. Gudrød gjorde ogsaa et Tog opad Scheldefloden, hvorfra Hlothar og Karl med forenede Kræfter søgte at drive ham tilbage, men forgjæves. De bleve nødte til at indgaa Forlig med ham, og give ham et Stykke Land i Forlening (853)[2].
Flandern og Frisland var ikke det eneste Sted, hvor Nordmændene satte sig fast. De havde paa denne Tid allerede skaffet sig Fodfæste ved Mundingen af de fleste betydelige Floder i Frankrige. Fra 843 af synes en Afdeling af dem at have taget fast Ophold ved Loireflodens Munding. Efter at have herjet Byen Nantes og dræbt Biskoppen og mange Prester foruden en Mængde Lægfolk af begge Kjøn, plyndrede de de nedre Egne af Aquitanien; endelig, heder det, sloge de sig ned paa en Ø, førte Huse derover fra Fastlandet og besluttede at overvintre her, som om de vilde blive der for bestandig[3]. Denne Ø er rimeligviis den før omtalte Her eller Noirmoutier, hvor de allerede tidligere havde været. Disse Nordmænd kaldes i en paalidelig Krønike udtrykkeligt „Vestfoldinger“[4], de have saaledes enten været fra Vestfold eller de have staaet under vestfoldske Kongesønners Anførsel. En anden Afdeling hjemsøgte Gironden og gik lige op til Toulouse. Derfra droge de til Nordspanien og angrebe Galicien, hvis Indbyggere dog forsvarede sig tappert og dreve dem tilbage med stort Tab. En Deel af dem vendte nu tilbage til Bordeaux, som de herjede; andre forsøgte sin Lykke i de sydligere Dele af Spanien og sejlede opad Guadalquivir til Sevilla, som de belejrede i 14 Dage. Efter et blodigt Slag mod Maurerne drøie de til Cadiz og andre Steder, skjændende og brændende hvor de kom frem; endelig vendte de tilbage til Sevilla, og kæmpede paany en heel Dag med Maurerne, der mistede en Mængde Folk. Ved Efterretningen herom samlede den mauriske Emir Abdorrahman en stor Hær, og nødte efter en lang og
- ↑ Prudentius af Troyes, Pertz. I. 449.
- ↑ Prudentius af Troyes, Pertz. I. 447 448. Nogle have antaget, at det var Normandie, som Gudrød fik, og at saaledes Nordmændene allerede paa denne Tid skulde have begyndt at nedsætte sig der. Rimeligere er det dog, at han har faaet et Len nærmere Frisland, maaskee ved Schelden.
- ↑ Prudentius af Troyes, Pertz. I. p. 439, 440. Chron. Mon. S. Andegav. Duchêne, Scr. rer. Norm. p. 730.
- ↑ Chron. Aquit. Pertz II. p. 253.
